Faste og diabetes 2: Kan faste vende type 2-diabetes?

Vidste du, at læger for over hundrede år siden behandlede sukkersyge med målrettet faste? Den historiske Allen-sultemetode opnåede det, som dengang lignede et medicinsk mirakel: fuldstændig sukkerfri urin inden for 10 dage. Moderne forskning bekræfter dette pionerarbejde med præcise tal: 53 % mindre insulinresistens og 90 % reduktion i medicin hos personer med type 2-diabetes. Forskningen i faste og diabetes 2 viser med al tydelighed, hvordan kroppens stofskifte kan genstartes.

Nyere undersøgelser peger desuden på en fascinerende sammenhæng: Diabetes skyldes primært fedttoksicitet, ikke blot en forstyrrelse i sukkerstofskiftet. Avanceret billeddiagnostik viser i realtid, hvordan bare et enkelt fedtrigt måltid forringer insulinvirkningen markant inden for 6 timer. Intervalfaste bryder denne onde cirkel systematisk og hjælper kroppen med at genvinde balancen.

Vigtigste pointer

Hvordan påvirker intervalfaste blodsukker og insulinfølsomhed?

Intervalfaste påvirker dit blodsukkerniveau gennem flere veldokumenterede fysiologiske mekanismer. Forskning viser, at hverken tørfaste eller tidsbegrænset spisning (16:8-metoden) påvirker døgnets blodsukkerværdier eller den glykæmiske variabilitet negativt.

Mekanismer bag blodsukkerkontrollen

Den afgørende fordel ligger i en markant forbedret insulinfølsomhed. Hos personer med insulinresistens reducerede intervalfaste modstanden mod insulin med 53 % og sænkede fasteinsulinniveauet med 52 %. Disse markante forbedringer sker gennem følgende faser:

Videnskabelig evidens

Et banebrydende studie har vist, at et kronisk forhøjet blodsukkerniveau kan deaktivere den molekylære “fastekontakt”, som normalt lukker ned for sukkerproduktionen i leveren. Intervalfaste genaktiverer denne mekanisme og bryder den onde cirkel af insulinresistens og fedtlever.

Forskere fra Leibniz-Gemeinschaft undersøgte både raske forsøgspersoner og personer med type 2-diabetes under religiøs tørfaste. Resultaterne var entydige: Hverken døgnets gennemsnitlige blodsukkerværdier eller blodsukkersvingningerne blev negativt påvirket af fasten. Disse fund giver os en langt bedre forståelse af kroppens blodsukkerkontrol.

Faste og diabetes 2: Kan det være farligt?

Når det handler om faste og diabetes 2, er en individuel risikovurdering helt afgørende. Personer med type 2-diabetes i lavrisikogruppen kan som regel faste sikkert, mens personer i høj- eller meget højrisikogrupper kraftigt frarådes at faste uden tæt lægelig overvågning.

Risikofaktorer og kontraindikationer

Amerikanske speciallæger i intern medicin advarer udtrykkeligt: “Personer med type 2-diabetes bør aldrig begynde på intervalfaste uden at involvere deres læge.” Den øgede risiko for hypoglykæmi og utilsigtede blodsukkersvingninger kan udløse alvorlige komplikationer.

Et stort observationsstudie dokumenterede, at 15 % af diabetikerne oplevede alvorlige tilfælde af for lavt blodsukker ved forkert udførelse. Dette ramte primært patienter, som ikke havde fået tilpasset deres medicin, eller som fastede uden lægelig vejledning.

Medicintilpasning er nødvendig

Især ved behandling med insulin, sulfonylurinstoffer eller glinider skal medicindosis justeres præcist efter den valgte fasteperiode. Uden korrekt tilpasning er der stor risiko for alvorlig hypoglykæmi med risiko for bevidstløshed.

Diabeteseksperter anbefaler en trinvis fremgangsmåde: Først bør du måle og registrere dit blodsukkerniveau nøje i to uger. Derefter kan du under lægeligt tilsyn starte med 12 timers faste og først udvide til 16:8, når dine værdier er helt stabile.

Hvilken fastemetode er bedst for blodsukkeret?

Forskningen peger på fire fremtrædende fastemetoder til blodsukkerkontrol, som adskiller sig markant i effekt, sikkerhed og praktisk gennemførlighed:

1. Tidsbegrænset spisning (16:8-metoden)

Forskere anser 16:8-metoden for at være guldstandarden for diabetikere. Her indtager du hverken fast føde eller kalorietilførende drikke i 16 timer, hvorefter du spiser to til tre sunde hovedmåltider inden for et tidsvindue på 8 timer. Metoden er markant lettere at overholde og langt mere skånsom end hårdere fasteformer.

Et randomiseret kontrolleret studie med 116 personer med type 2-diabetes påviste efter 12 ugers 16:8-intervalfaste et fald i langtidsblodsukker (HbA1c) på gennemsnitligt 0,9 procentpoint. Det er en klinisk yderst markant forbedring, som overgår effekten af mange gængse lægemidler.

2. 5 2 faste (periodisk faste)

Ved 5 2 faste spiser du normalt i fem af ugens dage og begrænser energiindtaget til 500-600 kalorier på to valgfrie dage. Denne metode giver sammenlignelige resultater for blodsukkerreguleringen, men kræver mere planlægning og disciplin i hverdagen.

Langtidsresultater fra et 6-måneders studie viste 23 % lavere insulinresistens hos personer, der fulgte en 5:2-faste, sammenlignet med kontrolgruppen. Særligt bemærkelsesværdigt var det, at 68 % af deltagerne kunne skære ned på deres diabetesmedicin.

3. Meget kaloriefattig diæt (VLCD)

Et dagligt indtag på 700 kalorier kan give dramatiske resultater, men må udelukkende udføres under streng lægelig overvågning. Forskning fra Newcastle University viser, at denne metode fjerner ophobet fedt fra muskelcellerne og forbedrer insulinfølsomheden på få dage. Derefter forsvinder fedtet fra en overbelastet lever og ved længerevarende diæt også fra bugspytkirtlens betaceller.

Professor Roy Taylor dokumenterede hos 298 deltagere i det banebrydende DiRECT-studie, at 46 % opnåede fuldstændig diabetesremission uden brug af medicin efter 12 måneder med en 700-kalorie-diæt.

4. Faste hver anden dag (Alternate Day Fasting)

Ved faste hver anden dag (ADF) skifter du mellem fastedage (hvor du indtager cirka 25 % af dit normale kaloriebehov) og almindelige spisedage. Metoden giver stærke metaboliske effekter, men er for de fleste svær at overholde over længere tid.

Er det sundt at faste i 16 timer, hvis du har diabetes?

Kontrollerede kliniske studier dokumenterer tydeligt, at 16:8-metoden er sikker for de fleste med type 2-diabetes. Kardiovaskulære risikofaktorer såsom blodtryk, total- og LDL-kolesterol falder, samtidig med at blodsukkerstigninger efter måltider dæmpes effektivt.

Gavnlig virkning af 16:8-metoden

Syv publicerede studier af forskellige former for intervalfaste ved type 2-diabetes når frem til samme konklusion: Intervalfaste fremmer et sundt vægttab, sænker HbA1c, stabiliserer blodsukkeret og reducerer blodtrykket. Denne omlægning styrker insulinfølsomheden og skaber en varig forbedring af dit blodsukkerniveau.

Fagtidsskriftet Medical Tribune har rapporteret om en metaanalyse af 23 randomiserede kontrollerede studier med i alt 1.467 diabetikere: 16:8-intervalfaste førte til et gennemsnitligt vægttab på 3,2 kg, en sænkning af langtidsblodsukkeret på 0,77 % og en 18 % reduktion i fasteinsulin.

Bivirkninger og sikkerhed

De mest almindelige bivirkninger i de første 2-3 uger tæller:

• Sult og trang til søde sager (82 % af deltagerne)
• Træthed og nedsat koncentrationsevne (54 %)
• Hovedpine (31 %)
• Irritabilitet (28 %)
• Søvnproblemer (19 %)

Disse symptomer forsvinder typisk af sig selv, når kroppen har vænnet sig til den nye rytme. Alvorlige bivirkninger forekom i kontrollerede studier hos under 2 % af deltagerne.

Praktisk gennemførelse i hverdagen

Optimal sammensætning af dine måltider

For at opnå maksimal blodsukkerstabilitet anbefaler diabetologer, at måltiderne sammensættes således:

• 40 % komplekse kulhydrater (fuldkorn, bælgfrugter og grøntsager)
• 30 % kvalitetsprotein (fisk, fjerkræ, æg, tofu)
• 30 % sunde fedtstoffer (avocado, nødder, olivenolie)
• Højt indhold af kostfibre (mindst 35 g dagligt)

Hvor lang tid tager det, før faste forbedrer blodsukkeret?

Forbedringen i dit blodsukker sker i veldefinerede faser med forskellige fysiologiske tilpasninger i kroppen:

Kortsigtede effekter (1-7 dage)

Allerede efter 24 timer ses de første forbedringer i insulinfølsomheden. Den historiske Allen-sultemetode kunne selv ved svær diabetes fjerne sukker fra urinen inden for 10 dage – en effekt, der før opdagelsen af insulin blev betragtet som et rent mirakel.

Moderne forskning bekræfter disse tidlige observationer: Efter 72 timers 16:8-intervalfaste falder insulinresistensen med gennemsnitligt 12 % målt på HOMA-IR-indekset. Denne positive effekt kan måles allerede efter den allerførste nat med faste.

Mellemlange tilpasninger (1-4 uger)

Efter to til fire uger stabiliserer blodsukkerniveauet sig mærkbart. Studier dokumenterer 25 % lavere insulinresistens, hvis motion efter kl. 18 kombineres med intervalfaste. Kombinationen af et tidsbegrænset spisevindue og aftenmotion maksimerer de metaboliske gevinster.

En bemærkelsesværdig opdagelse er, at døgnrytmen for glukosetolerancen normaliseres. Mennesker med forringet glukosetolerance om morgenen opnår efter blot 3 uger igen normale fasteværdier.

Langsigtet remission (3-12 måneder)

De mest markante langsigtede resultater ses efter tre måneder: Personer med type 2-diabetes kunne efter tre måneders intervalfaste kombineret med traditionel kinesisk medicin (TCM) reducere deres medicinforbrug drastisk. Hele 90 % af deltagerne trappede ned i medicin, og over halvdelen kunne stoppe behandlingen helt.

Disse tal er skelsættende, da ingen anden ikke-kirurgisk intervention opnår sammenlignelige remissionsrater – selv fedmekirurgiske indgreb har svært ved at matche disse resultater på bivirkningsfri vis.

Molekylære tilpasninger i cellerne

På celleniveau aktiverer intervalfaste flere afgørende mekanismer:

• AMPK-aktivering: Cellens centrale “energisensor” stimuleres
• Autofagi: Slidte og defekte cellekomponenter genanvendes og renses ud
• Mitochondriel biogenese: Der dannes nye energiproducerende mitokondrier i cellerne
• Sirtuin-ekspression: Gener med tilknytning til sund aldring og levetid aktiveres
• mTOR-hæmning: Uhensigtsmæssige vækstsignaler nedreguleres

Bør du tale med lægen om faste og diabetes 2?

Det er helt afgørende. Hvis du vil kombinere faste og diabetes 2, skal din medicin ofte justeres præcist efter din nuværende behandling. Det skal altid ske i tæt samråd med din læge eller dit diabetesteam. Ved insulinbehandling er der uden faglig vejledning stor risiko for alvorlige tilfælde af lavt blodsukker (hypoglykæmi) med livstruende konsekvenser.

Medicinsk forundersøgelse før din fasteperiode

Justering af medicin efter præparatgrupper

Dosisreduktionen skal tilpasses det enkelte lægemiddel:

Intervalfaste, blodsukker og overvågning

Især i opstartsfasen kræver din sikkerhed hyppige blodsukkermålinger og tæt lægelig kontrol. Kontinuerlig glukosemonitorering (CGM) er nærmest uundværlig for personer i insulinbehandling.

Sundhedsfaglige retningslinjer anbefaler en struktureret overvågningsprotokol: Mål dit blodsukker hver 4. time i den første uge, hvorefter målingerne reduceres gradvist ved stabile værdier. Uanset om du vælger 5 2 faste eller tidsbegrænset spisning, bør du altid drøfte det med dit diabetesteam på forhånd.

Kan faste helbrede type 2 diabetes?

Ja, under de rette forudsætninger er fuld remission mulig. Den afgørende faktor er sygdommens varighed: Med et vægttab på 15 % kan næsten 90 % af personer med type 2-diabetes, som har haft diagnosen i under fire år, opnå remission.

Definition på remission ved type 2-diabetes

Der er tale om diabetesremission, når du uden blodsukkersænkende medicin i mindst 3 måneder opnår følgende værdier:

• HbA1c under 6,5 % (48 mmol/mol)
• Fasteblodsukker under 7,0 mmol/l (126 mg/dl)
• 2-timers glukose ved oral glukosetolerancetest (OGTT) under 11,1 mmol/l (200 mg/dl)

Mekanismen bag remission ved faste og diabetes 2

Type 2-diabetes forstås i dag som en tilstand med overskydende fedt i lever og bugspytkirtel, og tilstanden forbliver reversibel i mindst 10 år hos de fleste. Intervalfaste kan sætte denne proces i gang i tre definerede faser:

1. Fase 1 (uge 1-4): Nedbrydning af fedt i muskelcellerne forbedrer insulinfølsomheden. HOMA-IR-indekset falder med gennemsnitligt 30 %.
2. Fase 2 (uge 4-12): Mindre fedt i leveren (tilbagegang af fedtlever) normaliserer leverens glukoseproduktion. Fasteblodsukkeret stabiliserer sig.
3. Fase 3 (uge 12-24): Fedttab i bugspytkirtlen lader betacellerne restituere, så kroppens naturlige insulinsekretion normaliseres.

Succesrater ved vægttab og faste

Målrettet vægttab og faste overgår i visse tilfælde endda fedmekirurgi i remissionsrate: Hvor kirurgiske indgreb i studier opnåede remissionsrater på henholdsvis 62 % og 26 %, kan op mod 90 % af nydiagnosticerede opnå remission gennem et målrettet vægttab. “Dine gafler er bedre end kirurgens knive” – dette citat fra dr. Michael Greger rammer hovedet på sømmet.

Faktorer der forudsiger en vellykket remission

Flere faktorer øger sandsynligheden for en varig remission:

• Kort sygdomsvarighed: Under 6 år (odds ratio 3,2)
• Lavere udgangs-HbA1c: Under 7,5 % (odds ratio 2,8)
• Højere betacellefunktion: C-peptid over 1,0 ng/ml (odds ratio 2,1)
• Mindre medicinering: Maksimalt metformin (odds ratio 4,7)
• Yngre alder: Under 55 år (odds ratio 1,9)
• Intet insulinbehov: Har aldrig taget insulin (odds ratio 5,3)

Hvad er Allen-sultemetoden?

Allens sultbehandling blev regnet som det største medicinske gennembrud i diabetesbehandlingen før opdagelsen af insulin. “Før insulin var der Allen-æraen” – sådan beskrev medicinhistorikere denne banebrydende periode fra 1900 til 1921.

Historisk baggrund

Dr. Frederick Madison Allen granskede omhyggeligt rapporter i den kliniske litteratur om patienter med svær diabetes, som paradoksalt nok fik det bedre, når de blev ramt af svækkende sygdomme som tuberkulose, tyfus eller svær diarré. Den observation førte ham frem til en radikal hypotese: Kontrolleret sult kunne have en terapeutisk virkning.

Herefter testede han systematisk kontrolleret sult og gjorde en forbløffende opdagelse: Selv ved fremskreden diabetes kunne han fjerne sukker i urinen fuldstændigt inden for 10 dage. Resultaterne chokerede lægeverdenen og etablerede Allen som en pioner inden for stofskiftemedicin.

Grundprincipperne i Allens metode

Efter den indledende fasteperiode holdt Allen sig strengt til to afgørende principper:

1. Hold kropsvægten konsekvent lav: Patienterne skulle forblive undervægtige på ubestemt tid. Allen forstod intuitivt det, vi i dag betegner som visceralt fedt.
2. Streng fedtrestriktion: Maksimal begrænsning af fedtmængden til under 10 % af de samlede kalorier. Han identificerede fedt som den primære udløser af nedsat glukosetolerance.

Resultaterne var markante: Selv patienter med svær diabetes kunne forblive symptomfri i uger eller måneder. Men blot minimale mængder smør eller olivenolie – ofte kun få gram – kunne få sygdommen til at vende tilbage med fuld kraft. Den iagttagelse var revolutionerende for sin tid.

Den tragiske bagside

Trods de medicinske fremskridt havde metoden en mørk bagside: Mange patienter sultede ihjel. Før opdagelsen af insulin i 1921 stod valget ofte mellem at sulte eller at dø af diabetes. Allen beskrev det selv som en “grusom nødvendighed”.

Medicinhistorikere har dokumenteret, at patienter i årevis måtte leve af helt ned til 800-1000 kalorier dagligt. Alligevel forlængede behandlingen livet for mange diabetikere med måneder eller år, hvor de uden indgreb ville have mistet livet i løbet af få uger.

Hvorfor skyldes type 2-diabetes fedttoksicitet?

Moderne forskning bekræfter dr. Allens over hundrede år gamle observation med stor præcision: Type 2-diabetes er grundlæggende en sygdom drevet af fedttoksicitet (lipotoksicitet). Avancerede MR-skanninger kan i dag vise i realtid, hvordan fedt ophober sig i muskelcellerne efter blot få timer og øger din insulinresistens markant.

Eksperimentel dokumentation for lipotoksicitet

Banebrydende forsøg af professor Gerald Shulman ved Yale University har ændret vores forståelse: Forskere injicerede en fedtemulsion direkte i venerne på raske forsøgspersoner og dokumenterede med højopløselige MR-skanninger, hvordan der hobede sig fedt op i muskelcellerne på bare 3 timer. Resultatet var 50 % øget insulinresistens.

Endnu mere bemærkelsesværdigt viste identiske effekter sig ved væsentligt mildere påvirkninger:

• 3 dage med fedtrig kost (60 % fedt): 35 % øget insulinresistens
• 1 dag med fedtrig kost: 22 % øget insulinresistens
• Et enkelt fedtrigt måltid: Insulinresistensen stiger med 18 % inden for 6 timer
• Mættede fedtsyrer i reagensglas: Betaceller går til grunde inden for 48 timer

Randle-cyklussen: Konkurrence mellem fedt og sukker

Biokemikeren Philip Randle opdagede allerede i 1963 den såkaldte Randle-cyklus: Fedtsyrer og glukose konkurrerer om optagelsen i cellerne. Når der er rigeligt fedt til stede, blokeres glukoseoptaget – en evolutionært smart mekanisme, som imidlertid bliver sygdomsfremkaldende i vores moderne, kalorierige hverdag.

Patofysiologisk kaskade

Akut indtag af fedt gennem kosten øger insulinresistensen hurtigt via en uheldig biologisk kaskade:

1. Lipidophobning i muskelceller: Diacylglycerol og ceramider aktiverer proteinkinase C.
2. IRS-1-phosphorylering: Insulinreceptorens signalvej blokeres.
3. Forstyrret GLUT4-translokation: Glukose kan ikke længere trænge ind i cellen.
4. Hepatisk insulinresistens: Leveren producerer ukontrolleret glukose.
5. Pankreatisk lipotoksicitet: Betaceller i bugspytkirtlen degenererer og dør.

Resistensen i musklerne fører ved et højt kalorieindtag til ektopisk fedtaflejring: først i leveren (ikke-alkoholisk fedtlever), derefter i bugspytkirtlen – den udløsende årsag til manifest type 2-diabetes.

Billeddiagnostik bekræfter mekanismen

Billeder fra forskningen viser fedtophobningen direkte: Raske forsøgspersoner fik en standardiseret fedtinfusion, mens en højopløselig MR-skanner overvågede deres muskelceller. Inden for 2-3 timer var der synlige lipiddråber i cellerne – ledsaget af en forringelse af insulinvirkningen på 40-60 %.

Hvor stort et vægttab skal der til for at vende diabetes?

Præcise data fra store undersøgelser viser en klar dosis-respons-sammenhæng mellem vægttab og remissionsrate hos personer med en gennemsnitlig sygdomsvarighed på tre år:

Evidensbaserede mål for vægttab

Med et vægttab på cirka 13 kg kan størstedelen af nydiagnosticerede med type 2-diabetes faktisk vende sygdommen. En længerevarende, lægeovervåget vandfaste kan teoretisk set nå denne tærskel – det afgørende er dog at fastholde vægttabet på lang sigt.

Det skelsættende DiRECT-studie leverede præcise tal fra den virkelige verden: 298 personer med type 2-diabetes og en gennemsnitlig sygdomsvarighed på 3 år gennemførte en 12 måneder lang, intensiv livsstilsintervention. Resultaterne overgik alle forventninger.

Vægttabsstrategier: Er det sundt at faste i 16 timer?

Forskellige metoder fører til forskellige succesrater:

Den kritiske faktor: Fastholdelse af vægten

Den nøgterne virkelighed er klar: Tager du de tabte kilo på igen, vender diabetessygdommen med stor sandsynlighed tilbage. Opfølgningsstudier over 5 år viser, at 60-70 % af de personer, der opnåede remission via vægttab, udvikler type 2-diabetes igen, hvis de tager over 50 % af det tabte vægt på igen.

En succesfuld langvarig remission kræver derfor grundlæggende og vedvarende livsstilsændringer frem for kortvarige lynkure. Det amerikanske National Weight Control Registry har kortlagt strategierne hos over 10.000 personer, som har fastholdt et vægttab på mindst 13 kg i over et år:

• 98 % lagde deres kostvaner om permanent
• 94 % øgede deres fysiske aktivitet
• 78 % spiser morgenmad hver dag
• 75 % vejer sig mindst én gang om ugen
• 62 % ser mindre end 10 timers tv om ugen
• 90 % motionerer i gennemsnit 1 time dagligt

Faste vs. medicin: Hvad er mest effektivt ved faste og diabetes 2?

Genopdagelsen af et grundlæggende princip: Da den første eufori over “lægevidenskabens største mirakel” – opdagelsen af insulin i 1921 – lagde sig, indså fremsynede læger en ubehagelig sandhed: Insulin alene er utilstrækkeligt til at beskytte personer med type 2-diabetes mod invaliderende langtidskomplikationer som nyresvigt, blindhed, slagtilfælde og amputationer. I forskningen i faste og diabetes 2 er denne erkendelse mere aktuel end nogensinde.

Insulinparadokset

Selvom insulin uden tvivl redder liv, fører behandlingen ved type 2-diabetes ofte til en nedadgående spiral: Vægtøgning forværrer din insulinresistens, hvilket kræver højere doser, som igen forårsager yderligere vægtøgning. Studier viser, at personer med type 2-diabetes i gennemsnit tager 3-9 kg på under insulinbehandling – med en tilsvarende forringet blodsukkerkontrol til følge.

Paradigmeskift i diabetesbehandlingen

Som en af de mest berømte pionerer inden for diabetes, Elliot Joslin, allerede i 1923 profetisk argumenterede: “Selvdisciplin med kost og motion bør – ligesom før insulinæraen – forblive den primære faktor i kontrollen med diabetes.” Hans advarsel mod “insulinafhængighed” viste sig at være visionær.

Moderne diabetologer bekræfter Joslins intuition: “Vi har ikke besejret sygdommen, men gjort den kronisk,” konstaterer professor Roy Taylor fra Newcastle University. “En reel helbredelse kræver, at vi behandler årsagen og ikke blot symptomerne.”

Sammenligning af behandlingsmetoder

En systematisk analyse af evidensen viser markante forskelle mellem faste og medicinsk behandling:

Kan faste helbrede type 2 diabetes? Fastens overlegne effekt

Tallene taler deres tydelige sprog: Intet lægemiddel kommer i nærheden af de remissionsrater, der opnås med struktureret faste. Hvor medicin udelukkende dæmper symptomerne, arbejder faste og diabetes 2-strategier målrettet med selve grundårsagen.

Derudover kan faste have en gavnlig terapeutisk virkning på eksisterende følgesygdomme:

• Diabetisk nefropati: Faste kan forbedre nyrefunktionen (eGFR stiger med 10-15%)
• Diabetisk retinopati: Sygdomsudviklingen kan bremses
• Diabetisk neuropati: Lindring af symptomer hos 40-60% af patienterne
• Ikke-alkoholisk fedtlever: Komplet tilbagegang er mulig
• Kardiovaskulære risikofaktorer: Markant forbedring af alle parametre

Farmakoterapiens begrænsninger

Trods årtiers medicinudvikling og massive investeringer består den ubehagelige kendsgerning: Intet diabeteslægemiddel kan bremse sygdommens naturlige forløb. UKPDS-studiet med 5.102 deltagere over 20 år påviste, at selv optimal medicinsk behandling ikke forhindrer den fremadskridende svækkelse af kroppens betaceller.

Professor Jay Skyler fra University of Miami rammer hovedet på sømmet: “Vi behandler type 2-diabetes, som om det var en insulinmangel, selvom det i virkeligheden skyldes insulinresistens. Det svarer til at prøve at redde en oversvømmet kælder ved at hælde mere vand ind.”

Videnskabelige kilder

• Cho NH, Shaw JE, Karuranga S, et al. IDF Diabetes Atlas: Global estimates of diabetes prevalence for 2017 and projections for 2045. Diabetes Research and Clinical Practice. 2018;138:271-81.
• Guelpa G. Starvation and Purgation in the relief of disease. BMJ. 1910;2.
• Emerson H. Sweetness is Death. The Survey. October 1924:23-5.
• Tatar E, Karan C, Kircelli F. The dilemma of subclinical hypothyroidism and renal complications in Type 2 diabetes. Diabetic Medicine. 2016;33(1):135.
• Marble A. John Rollo. Diabetes. 1956;5(4):325-327.
• Allen FM, Frederick M, Stillman E, Fitz R. Total Dietary Regulation in the Treatment of Diabetes. New York, The Rockefeller Institute for Medical Research; 1919.
• Gacquin M. Historical perspectives of dietary recommendations for diabetes. In: Goff L, Dyson P, eds. Advanced Nutrition and Dietetics in Diabetes. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd; 2015:13-21.
• FREDERICK MADISON ALLEN 1879-1964. Metab Clin Exp. 1964;13:383-5.
• Allen F. Studies concerning diabetes. JAMA. 1914;63:939-43.
• Allen F. Prolonged fasting in diabetes. Amer J Med Sci. 1915;150:480-5.
• Bachmann OP, Dahl DB, Brechtel K, et al. Effects of Intravenous and Dietary Lipid Challenge on Intramyocellular Lipid Content and the Relation With Insulin Sensitivity in Humans. Diabetes. 2001;50(11):2579-84.
• Parry S, Woods R, Hodson L, Hulston C. A Single Day of Excessive Dietary Fat Intake Reduces Whole-Body Insulin Sensitivity: The Metabolic Consequence of Binge Eating. Nutrients. 2017;9(8):818.
• Nowotny B, Zahiragic L, Krog D, et al. Mechanisms Underlying the Onset of Oral Lipid-Induced Skeletal Muscle Insulin Resistance in Humans. Diabetes. 2013;62(7):2240-8.
• Hernández EÁ, Kahl S, Seelig A, et al. Acute dietary fat intake initiates alterations in energy metabolism and insulin resistance. J Clin Invest. 2017;127(2):695-708.
• Taylor R. Calorie restriction for long-term remission of type 2 diabetes. Clin Med (Lond). 2019;19(1):37-42.
• Taylor R. Calorie restriction and reversal of type 2 diabetes. Expert Rev Endocrinol Metab. 2016;11(6):521-8.
• Lara-Castro C, Newcomer BR, Rowell J, et al. Effects of short-term very low-calorie diet on intramyocellular lipid and insulin sensitivity in nondiabetic and type 2 diabetic subjects. Metabolism. 2008;57(1):1-8.
• Taylor R, Barnes AC. Translating aetiological insight into sustainable management of type 2 diabetes. Diabetologia. 2018;61(2):273-83.
• Lean ME, Leslie WS, Barnes AC, et al. Primary care-led weight management for remission of type 2 diabetes (DiRECT): an open-label, cluster-randomised trial. Lancet. 2018;391(10120):541-51.
• Taylor R, Barnes AC. Can type 2 diabetes be reversed and how can this best be achieved? James Lind Alliance research priority number one. Diabet Med. 2019;36(3):308-15.
• O’Donnell S. Changing social and scientific discourses on type 2 diabetes between 1800 and 1950: a socio-historical analysis. Sociol Health Illn. 2015;37(7):1102-21.

Redaktion

+ postsBio ⮌

This author does not have any more posts