ONSDAG, 19. AUGUST 2026
Ernährungsberatung Arzt: Ärztin berät Patient in Praxis - Kompetente GesundheitsberatungAI-genereret

Kostrådgivning hos lægen: Hvor kompetente er læger egentlig?

Du stoler på din praktiserende læge i sundhedsspørgsmål – også når det gælder kosten. Læger er jo eksperter i alt medicinsk, eller? Realiteten er desværre skuffende: En dårlig kost er verdensomspændende den største dødsårsag og har overhalet rygning som den førende risikofaktor. Men netop i dette livsvigtige område får læger kun minimal uddannelse. Undersøgelser viser, at flertallet af læger svarer 70 % af grundlæggende kostspørgsmål forkert – også ved multiple‑choice‑spørgsmål, hvor 20 % kunne være rigtige ved gæt.

I Danmark er situationen særligt kritisk: Kun et begrænset antal læger har den ekstra betegnelse ernæringsmedicin (2024), og ernæring undervises ikke som et selvstændigt fag på universiteterne. Denne artikel belyser det alarmerende vidensgab, forklarer hvorfor 78 % af patienterne stadig følger lægens råd, og viser, hvordan du kan genkende en virkelig kompetent læge i kostrådgivning hos lægen.

Vigtigste indsigter

  • Kost overhaler rygning: Dårlig kost er den største dødsårsag globalt – også i USA og Danmark. Den har erstattet rygning som den førende risikofaktor for for tidlig død.
  • Verdensomspændende uddannelsesgab: Medicinstuderende rundt om i verden får utilstrækkelig undervisning i klinisk ernæring – ikke fordi de mangler interesse, men fordi medicinskole simpelthen ikke underviser i det.
  • 70 % fejlrate alarmerende: Undersøgelser viser, at flertallet af læger svarer 70 % af grundlæggende kostspørgsmål forkert. Ved multiple‑choice‑spørgsmål ville 20 % være rigtige ved gætværk.
  • Basisviden mangler helt: Mindre end halvdelen af lægerne ved, hvor mange kalorier fedt, kulhydrater og protein indeholder. Kun 1 ud af 10 kender den anbefalede daglige proteintilførsel. Kun 1 ud af 3 kender et sundt BMI‑interval.
  • Dunning‑Kruger‑effekten massiv: 30 % af læger med dårlig kostviden har en høj selvvurdering af deres kompetence. De ved ikke, at de ikke ved – en særlig farlig kombination.
  • Patienttillid misbruges: 78 % af patienterne ændrer deres kostvaner baseret på samtaler med deres læge. Når læger er dårligt informeret, følger millioner af patienter fejlagtige råd.
  • AHA‑anbefalinger ukendte: Kun 25 % af lægerne kender American Heart Association‑anbefalingerne for frugt‑ og grøntsagsportioner pr. dag. Endnu færre kender de foreslåede sukkergrænser.
  • 93 % af de sikre fejler: Af lægerne med høj selvtillid i deres kostviden kunne 93 % ikke besvare to grundlæggende multiple‑choice‑spørgsmål korrekt.
  • Danmark særligt udfordret: Kun få læger i Danmark har den supplerende betegnelse ernæringsmedicin (2024). Ernæringsmedicin undervises ikke som fag på universiteterne. Danmark ligger under EU‑gennemsnittet.
  • Systematisk hykleri: På medicinske konferencer serveres pizza, sodavand, donuts og pølse – mens man diskuterer fedmeepidemien.

Kost: Den glemte #1 dødsårsag

Tallene er klare og alarmerende: Dårlig kost er verdensomspændende den førende dødsårsag. En global undersøgelse fra 2019 offentliggjort i The Lancet analyserede sundhedsdata fra 195 lande over 27 år. Resultatet: Kostrelaterede risikofaktorer forårsager flere dødsfald end enhver anden risikofaktor – inklusive rygning.

I USA er den amerikanske kost den største dræber. I Danmark ser det ikke bedre ud: Hjerte‑karsygdomme, type‑2‑diabetes, visse kræftformer og andre kroniske sygdomme er i ca. 80 % kostrelaterede. Det betyder, at fire ud af fem for tidlige dødsfald kunne forebygges med en bedre kost.

Hvis kost derfor er den primære faktor for for tidlig død, burde den logisk set være hovedfaget i medicinstudiet, ikke? Forkert. Realiteten er absurd: Netop i det vigtigste sundhedsområde – med den største indflydelse på liv og død – får læger verden over den dårligste uddannelse.

Den amerikanske ernæringsmediciner Dr. David Katz opsummerer: Det er et “absurd anachronisme”, at læger i det område med størst indflydelse på befolkningens dødelighed er utilstrækkeligt uddannede. Medicinens mission – at beskytte, forsvare og forbedre liv – kan ikke opfyldes, hvis kost negligeres.

Problemet starter i medicinstudiet – kostrådgivning hos lægen

Medicinstuderende er interesserede i kost og sundhed. Undersøgelser viser gentagne gange, at kommende læger ønsker at lære mere om klinisk ernæring. Problemet er ikke de studerende – problemet er de medicinske fakulteter, som simpelthen ikke underviser i kost.

I Danmark undervises ernæringsmedicin ikke som et selvstændigt fag på universiteterne. Medicinstudiet dedikerer kun få timer til emnet – typisk indlejret i biokemi eller intern medicin. En systematisk, praksisorienteret uddannelse i klinisk ernæring finder ikke sted.

Sammenlignet med andre EU‑lande, hvor ernæringsmedicin delvist er etableret som et selvstændigt fag, ligger Danmark markant bagud. Vidensniveauet blandt danske medicinstuderende i kostspørgsmål er dokumenteret lavere end i lande med struktureret ernæringsuddannelse.

En analyse fra 2019 i JAMA med titlen “Medical Students Around the World Poorly Trained in Nutrition” opsummerer den globale situation: Medicinstuderende verden over får utilstrækkelig undervisning i klinisk ernæring. Uden solide grundlag i kostviden er læger ikke rustet til overhovedet at føre en informeret samtale om kost med deres patienter.

Resultatet: Læger forlader universitetet med enorm viden om farmakologi, patologi og diagnostik – men uden elementær forståelse for, hvad deres patienter dagligt gør tre‑ eller flere gange: spise.

70 % fejlrate: Læger fejler i grundlæggende kostviden

Hvor alvorligt er dette vidensgab egentlig? En studie fra 2019 i tidsskriftet Nutrition testede klinisk ernæringsviden hos læger. Resultaterne er chokerende: Flertallet af de testede læger svarede 70 % af spørgsmålene forkert.

Og det var multiple‑choice‑spørgsmål. Statistisk set skulle man ved rent gæt have svaret ca. 20 % korrekt. Lægerne klarede sig derfor betydeligt dårligere end tilfældet ville forudsige. Det indikerer ikke kun mangel på viden, men også systematiske fejlopfattelser.

Endnu mere alarmerende: De forkerte svar handlede ikke om komplekse ernæringsvidenskabelige finurligheder, men om absolut basisviden:

Kalorieindhold i makronæringsstoffer: Mindre end halvdelen af lægerne kunne korrekt angive, hvor mange kalorier fedt, kulhydrater og protein giver per gram. Det er grundlæggende ernæringsviden fra gymnasiet.

Protein‑anbefalinger: Kun 1 ud af 10 læger kendte de officielle anbefalinger for dagligt proteinindtag. 90 % lå fejlagtigt – på et af de hyppigst stillede kostspørgsmål i lægepraksis.

Sundt BMI: Kun omkring hver tredje læge kunne korrekt navngive intervallet for et sundt Body‑Mass‑Index. BMI er et standardværktøj i enhver praksis.

Frugt og grønt: Kun 25 % af de adspurgte læger kendte American Heart Association‑anbefalingerne for daglige portioner af frugt og grøntsager. Tre fjerdedele vidste det ikke.

Sukker‑grænser: Endnu færre læger var bekendt med de anbefalede grænser for tilsat sukker – på trods af den massive sundhedsmæssige betydning af sukkerindtag for diabetes, fedme og hjertekarsygdomme.

Dette er absolut basisviden. Vi taler ikke om komplekse metaboliske baner eller de nyeste forskningsresultater. Vi taler om fundamentet, som enhver kostvejleder lærer i den første uddannelsesmåned.

Dunning‑Kruger‑effekten: Du ved ikke, at du ikke ved

Hvad er værre end uvidenhed? Uvidenhed kombineret med selvoverskud. Og netop det viser sig hos mange læger i forhold til kost: Dunning‑Kruger‑effekten i sin reneste form.

Den nævnte undersøgelse undersøgte ikke kun den faktiske kostviden, men også lægernes selvevaluering. Resultatet: 30 % af dem, der fejlede på kostspørgsmålene, havde en høj selvopfattelse af deres ernæringskompetence.

Med andre ord: Næsten en tredjedel af de læger med mangelfuld kostviden tror, de ved meget om ernæring. De er ikke kun uvidende – de er også uvidende om deres egen uvidenhed. Denne kombination er særlig farlig, fordi læger er betroede og indflydelsesrige kilder til sundhedsrådgivning.

Det bliver endnu mere drastisk blandt de selvsikre læger: Af dem, der vurderer sig selv som meget kompetente i ernæringsspørgsmål, kunne 93 % ikke besvare to grundlæggende multiple‑choice‑spørgsmål korrekt. Niogtredive procent! Størstedelen af de selvudnævnte kost‑eksperter blandt lægerne fejler i basisspørgsmål.

Sammenlign med andre medicinske fagområder: En alment praksislæge uden ekspertise i neurokirurgi ville aldrig komme med detaljerede meninger om hjernkirurgiske indgreb i tv. Media ville ikke præsentere ham som ekspert, og han selv ville holde sig tilbage.

Det gælder ikke om kost. Her giver læger rutinemæssigt ekspertudtalelser – uden noget reelt grundlag for ægte ekspertise. Nogle gange bygger disse meninger på personlig præference eller bias. Andre gange er direkte økonomiske interesser i spil, fx når læger sælger egne diæt‑bøger.

78 % følger deres læge – med fatale konsekvenser

Hvorfor er dette så dramatisk? Fordi patienter stoler på deres læge – og handler derefter. Studier viser, at 78 % af personer, der får kostinformation fra deres læge, ændrer deres spisevaner.

Det er et enormt ansvar. Når en læge giver korrekte, evidensbaserede kostråd, kan liv reddes. Når lægen derimod opererer på baggrund af udløbet viden fra den offentlige sygesikring, bliver millioner af mennesker vildledt.

Forestil dig: En patient med forhøjet kolesterol eller prædiabetes stoler på kostrådet fra sin praktiserende læge. Lægen – velmenende, men dårligt uddannet – giver anbefalinger baseret på forældede antagelser eller personlige meninger. Patienten stoler, ændrer sin kost og undrer sig over, hvorfor resultaterne ikke forbedres. I værste fald forværres de.

Dette er ikke et hypotetisk scenarie. Det sker dagligt, tusindvis af gange. Konsekvenserne er ikke trivielle: Kostrelaterede sygdomme – hjerte‑karsygdomme, type‑2‑diabetes, visse kræftformer – er de førende dødsårsager. Forkert eller utilstrækkelig kostvejledning koster bokstaveligt liv.

Liv står på spil. Det handler ikke om berømthedsskandaler eller personlige præferencer. Det handler om liv og død. Hele industrier er rettet mod at sprede marketingbudskaber, der aktivt går imod videnskabeligt funderede kostanbefalinger. Når læger – den mest betroede informationskilde for mange – ikke er udstyret med solid kostviden, har patienterne ingen chance.

Danmark: Kun 138 ernæringsmedicinere

Hvordan ser situationen konkret ud i Tyskland? Desværre meget skuffende. I 2024 findes der kun 138 læger i Tyskland med den supplerende betegnelse “ernæringsmedicin”. Ud af over 400.000 praktiserende læger svarer det til mindre end 0,04 %.

Til sammenligning: for specialer som almenmedicin, intern medicin eller kirurgi findes der titusinder af speciallæger. For den medicinske gren med størst indflydelse på folkesundheden er der ikke engang 150 specialister i hele landet.

Tallene viser dog en positiv udvikling – i 2022 var der kun 109 læger, svarende til en vækst på 17,2 % om året. Men udgangspunktet er så lavt, at selv denne vækst vil kræve årtier for at sikre en tilstrækkelig behandling.

Hvorfor så få? En hovedårsag: Ernæringsmedicin undervises i Tyskland ikke som et selvstændigt fag på universiteterne. Lægeuddannelsen giver kun minimal kontakt med klinisk ernæring. Uden dette grundlag og uden bevidsthed om betydningen vælger kun meget få efter studierne en supplerende videreuddannelse.

Tyskland ligger derfor langt under gennemsnittet for andre EU‑lande, hvor ernæringsmedicin i mange tilfælde er fast indlejret i pensum. Der er dog positive tegn: Med NKLM 2.0 (Nationalt kompetencebaseret læringsmålskatalog for medicin, version 2.0) introduceres fra 2025 første gang tvungne læringsmål om ernæring i den nye godkendelsesordning. Et skridt i den rigtige retning – men stadig kun et lille skridt.

Den supplerende uddannelse i ernæringsmedicin

For læger, der ønsker at lukke deres ernæringsmæssige vidensgab, findes den officielle “supplerende uddannelse i ernæringsmedicin”. Siden 2018 er dette en juridisk beskyttet betegnelse, tildelt af lægeforeningerne efter struktureret træning.

Forudsætninger: Uddannelsen er kun tilgængelig for speciallæger, der allerede arbejder i et patientnært område. Man skal altså have afsluttet en fuld speciallægeuddannelse.

Omfang: Uddannelsen omfatter i alt 220 timer:

  • 100 timer teori
  • 120 timer case‑seminarer med praktisk anvendelse

Indhold: Uddannelsen er opdelt i fem moduler:

  • Grundlag for ernæringsmedicin (12 timer)
  • Ernæringsmedicin og forebyggelse (12 timer)
  • Metodik, organisation, didaktik og kvalitetssikring (16 timer)
  • Enteral og parenteral ernæring (10 timer)
  • Terapi og forebyggelse af ernæringsrelaterede sygdomme (50 timer)

Afslutning: Uddannelsen afsluttes med en eksamen ved den relevante landlægeforening, typisk en 30‑minutters case‑baseret samtale.

220 timer lyder som meget. Til sammenligning varer en speciallægeuddannelse i Tyskland mindst 5–6 år med flere tusinde timers klinisk arbejde. Den samlede ernæringsmedicin‑uddannelse svarer til ca. 5–6 arbejdsuger. Det viser, hvor marginal ernæring behandles af de få “specialister”.

Positivt er, at kvalifikationen dokumenteret forbedrer behandlingsmuligheder og karrieremuligheder. Læger med betegnelsen kan målrettet arbejde ernæringsterapeutisk, få refusion for kostrådgivning fra den offentlige sygesikring og skille sig ud fra mængden.

Hykleri: Donuts på fedme‑konferencer

Et særligt absurd aspekt af problemet: den systemiske hykleri i sundhedsinstitutionerne. Hvordan kan medicinen tage ernæring alvorligt, når den ikke praktiserer, hvad den prædiker?

Konkrete eksempler: Læge‑kurser, hvor fedme‑epidemien diskuteres – mens pizza og sodavand serveres. Nationale medicinske konferencer med morgensessioner om hjerte‑karsygdomme – ledsaget af donuts og pølse.

Er det passende at kritisere den høje forekomst af fedme på en speciallæge‑konference og samtidig anbefale deltagerne at spise sundere, mens de får serveret fast‑food? Svaret er tydeligt nej. Men det forekommer rutinemæssigt.

Denne hykleri er ikke blot pinlig – den er symptomatisk for den strukturelle forsømmelse af ernæring i medicinen. Hvis medicinske organisationer, hospitaler og universiteter virkelig prioriterede ernæring, ville de:

  • Tilbyde sund mad i hospitaler og klinikker – for både patienter og personale
  • Servere udelukkende ernæringsmæssigt fornuftige retter på medicinske konferencer
  • Fjerne automater med sodavand og slik fra sundhedsfaciliteter
  • Fungere som rollemodeller for sund kost både som læger og som personale

Et godt første skridt ville være, hvis læger og sundhedsorganisationer i fællesskab begyndte at demonstrere deres alvor omkring ernæring – ved at praktisere, hvad de prædiker.

Hvad kan du som patient gøre? Kostrådgivning hos lægen

Fakta er desillusionerende. Hvad betyder det for dig som patient? Skal du miste tilliden til din læge ved ernæringsspørgsmål?

Svaret er nuanceret:

1. Spørg efter kvalifikationer
Når din læge giver kostrådgivning, spørg venligt: “Har du en supplerende kvalifikation i ernæringsmedicin?” eller “Har du specifik uddannelse i klinisk ernæring?” En læge med 220 timers videreuddannelse vedrører kost mere end en uden nogen træning.

2. Søg målrettet efter ernæringsmedicinere
Lægeforeningerne fører lister over læger med betegnelsen ernæringsmedicin. Har du ernæringsrelaterede helbredsproblemer (diabetes, fedme, hjerte‑karsygdomme), kan det være værd at opsøge en rigtig specialist.

3. Involver klinisk diætist/ernæringsrådgiver
Autoriserede ernæringsrådgivere (fx med Sundhedsstyrelsens certifikat) og kliniske diætister har en langt dybere viden om kost end de fleste læger. Mange offentlige sygesikringer dækker kostrådgivning.

4. Uddan dig selv
Evidensbaserede kilder som NutritionFacts.org, Sundhedsstyrelsens retningslinjer eller videnskabelige retningslinjer giver pålidelig information – ofte bedre end den gennemsnitlige praktiserende læge.

5. Stil spørgsmålstegn ved generelle udsagn
Hvis din læge siger “kulhydrater er dårlige” eller “fedt gør dig fed” uden nuancering – vær skeptisk. Kost er kompleks, og generelle udsagn er sjældent korrekte.

6. Kræv evidensbaserede råd
Spørg: “Hvilke studier ligger dette anbefalet på?” Seriøse læger kan underbygge anbefalinger med evidens. Usikre læger undviger ofte dette eller baserer sig på “erfaring”.

Målet er ikke at diskreditere alle læger. Mange er klar over deres vidensgab og henvender patienterne til specialister. Problemet er dem, der udviser Dunning‑Kruger‑effekten: inkompetente og overbeviste på én gang.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget ved læger om sund kost?

De fleste læger ved overraskende lidt om ernæring. Undersøgelser viser: 70 % af ernæringsspørgsmål besvares forkert – selv grundlæggende spørgsmål om kalorier, protein‑anbefalinger eller et sundt BMI. I Tyskland findes kun 138 læger med betegnelsen ernæringsmedicin (2024). Ernæring undervises ikke i lægeuddannelsen.

Har læger faktisk kendskab til ernæring?

Nej, langt de fleste mangler solid viden. Mindre end halvdelen kender kalorieindholdet i makronæringsstoffer, kun 10 % kender protein‑anbefalinger, kun 33 % kender sunde BMI‑værdier. 30 % af de dårligt informerede læger overskatter deres kompetence (Dunning‑Kruger‑effekten). I modsætning til kirurgi mangler ernæring reelt ekspertise.

Hvorfor lærer læger intet om ernæring?

Fordi lægeuddannelserne ikke underviser i det. Problemet ligger i pensum, ikke i de interesserede studerende. Ernæringsmedicin er ikke et obligatorisk fag på tyske universiteter. Studiet bruger kun få timer på området. Først fra 2025 vil NKLM 2.0 indføre obligatoriske læringsmål – et lille skridt efter årtiers forsømmelse.

Er kostrådgivning fra lægen meningsfuld?

Kun hvis lægen er kvalificeret. Søg målrettet efter læger med betegnelsen ernæringsmedicin (220 timers videreuddannelse). Alternativt: certificerede ernæringsrådgivere (Sundhedsstyrelsen) eller kliniske diætister har dybere uddannelse end gennemsnitlige praktiserende læger. Spørg efter kvalifikationer og evidensbaserede anbefalinger. 78 % følger deres læge – men dårlig rådgivning kan få alvorlige konsekvenser.

Videnskabelige kilder

Den supplerende uddannelse i ernæringsmedicin

For læger, der ønsker at lukke deres ernæringsmæssige vidensgab, findes den officielle “supplerende uddannelse i ernæringsmedicin”. Siden 2018 er dette en juridisk beskyttet betegnelse, tildelt af lægeforeningerne efter struktureret træning.

Forudsætninger: Uddannelsen er kun tilgængelig for speciallæger, der allerede arbejder i et patientnært område. Man skal altså have afsluttet en fuld speciallægeuddannelse.

Omfang: Uddannelsen omfatter i alt 220 timer:

Indhold: Uddannelsen er opdelt i fem moduler:

Afslutning: Uddannelsen afsluttes med en eksamen ved den relevante landlægeforening, typisk en 30‑minutters case‑baseret samtale.

220 timer lyder som meget. Til sammenligning varer en speciallægeuddannelse i Tyskland mindst 5–6 år med flere tusinde timers klinisk arbejde. Den samlede ernæringsmedicin‑uddannelse svarer til ca. 5–6 arbejdsuger. Det viser, hvor marginal ernæring behandles af de få “specialister”.

Positivt er, at kvalifikationen dokumenteret forbedrer behandlingsmuligheder og karrieremuligheder. Læger med betegnelsen kan målrettet arbejde ernæringsterapeutisk, få refusion for kostrådgivning fra den offentlige sygesikring og skille sig ud fra mængden.

Hvad kan du som patient gøre? Kostrådgivning hos lægen

Fakta er desillusionerende. Hvad betyder det for dig som patient? Skal du miste tilliden til din læge ved ernæringsspørgsmål?

Svaret er nuanceret:

1. Spørg efter kvalifikationer
Når din læge giver kostrådgivning, spørg venligt: “Har du en supplerende kvalifikation i ernæringsmedicin?” eller “Har du specifik uddannelse i klinisk ernæring?” En læge med 220 timers videreuddannelse vedrører kost mere end en uden nogen træning.

2. Søg målrettet efter ernæringsmedicinere
Lægeforeningerne fører lister over læger med betegnelsen ernæringsmedicin. Har du ernæringsrelaterede helbredsproblemer (diabetes, fedme, hjerte‑karsygdomme), kan det være værd at opsøge en rigtig specialist.

3. Involver klinisk diætist/ernæringsrådgiver
Autoriserede ernæringsrådgivere (fx med Sundhedsstyrelsens certifikat) og kliniske diætister har en langt dybere viden om kost end de fleste læger. Mange offentlige sygesikringer dækker kostrådgivning.

4. Uddan dig selv
Evidensbaserede kilder som NutritionFacts.org, Sundhedsstyrelsens retningslinjer eller videnskabelige retningslinjer giver pålidelig information – ofte bedre end den gennemsnitlige praktiserende læge.

5. Stil spørgsmålstegn ved generelle udsagn
Hvis din læge siger “kulhydrater er dårlige” eller “fedt gør dig fed” uden nuancering – vær skeptisk. Kost er kompleks, og generelle udsagn er sjældent korrekte.

6. Kræv evidensbaserede råd
Spørg: “Hvilke studier ligger dette anbefalet på?” Seriøse læger kan underbygge anbefalinger med evidens. Usikre læger undviger ofte dette eller baserer sig på “erfaring”.

Målet er ikke at diskreditere alle læger. Mange er klar over deres vidensgab og henvender patienterne til specialister. Problemet er dem, der udviser Dunning‑Kruger‑effekten: inkompetente og overbeviste på én gang.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget ved læger om sund kost?

De fleste læger ved overraskende lidt om ernæring. Undersøgelser viser: 70 % af ernæringsspørgsmål besvares forkert – selv grundlæggende spørgsmål om kalorier, protein‑anbefalinger eller et sundt BMI. I Tyskland findes kun 138 læger med betegnelsen ernæringsmedicin (2024). Ernæring undervises ikke i lægeuddannelsen.

Har læger faktisk kendskab til ernæring?

Nej, langt de fleste mangler solid viden. Mindre end halvdelen kender kalorieindholdet i makronæringsstoffer, kun 10 % kender protein‑anbefalinger, kun 33 % kender sunde BMI‑værdier. 30 % af de dårligt informerede læger overskatter deres kompetence (Dunning‑Kruger‑effekten). I modsætning til kirurgi mangler ernæring reelt ekspertise.

Hvorfor lærer læger intet om ernæring?

Fordi lægeuddannelserne ikke underviser i det. Problemet ligger i pensum, ikke i de interesserede studerende. Ernæringsmedicin er ikke et obligatorisk fag på tyske universiteter. Studiet bruger kun få timer på området. Først fra 2025 vil NKLM 2.0 indføre obligatoriske læringsmål – et lille skridt efter årtiers forsømmelse.

Er kostrådgivning fra lægen meningsfuld?

Kun hvis lægen er kvalificeret. Søg målrettet efter læger med betegnelsen ernæringsmedicin (220 timers videreuddannelse). Alternativt: certificerede ernæringsrådgivere (Sundhedsstyrelsen) eller kliniske diætister har dybere uddannelse end gennemsnitlige praktiserende læger. Spørg efter kvalifikationer og evidensbaserede anbefalinger. 78 % følger deres læge – men dårlig rådgivning kan få alvorlige konsekvenser.

Simon G. - GesundeFakten Redaktion