MANDAG, 16. NOVEMBER 2026
Cadmium i fødevarer: brød, kartofler, hørfrø, mørk chokolade og en Karl Johan-svamp på et træbord (AI-genereret)

Cadmium: Hvor det findes, hvad det gør i kroppen, og hvad udrensning nytter

Cadmium er et giftigt tungmetal, som alle mennesker indtager dagligt via maden, især via brød, pasta og kartofler. En akut cadmiumforgiftning er meget sjælden i hverdagen. Det egentlige problem er, at cadmium bliver i kroppen i 10 til 30 år og ophobes i nyrerne. Over årtier kan det svække nyrerne og gøre knoglerne mere skrøbelige.

De fleste mennesker i Tyskland indtager ifølge det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR) mindre cadmium, end sundhedsværdien anser for tolerabelt. Små børn ligger dog tæt på. Den, der ryger, har markant mere cadmium i blodet. Her kan du læse, hvilke fødevarer der indeholder cadmium, hvad chokolade og hørfrø egentlig betyder, hvordan man måler cadmium i kroppen, og hvorfor »udrensning« med chlorella eller zeolit ikke virker.

Denne artikel er del 3 i vores serie »Hvordan forgiftes mennesket?«, hvor vi gennemgår ét gift ad gangen. Udkommet indtil nu: Kviksølvforgiftning fra amalgam og fisk og Blyforgiftning og blyrør. Artiklen erstatter ikke en samtale med lægen. Status: november 2026.

Det vigtigste kort fortalt

  • EFSA anser 2,5 mikrogram cadmium pr. kilogram legemsvægt pr. uge for tolerabelt livslangt. For en voksen på 70 kilogram er det 175 mikrogram pr. uge [3].
  • Flertallet i Tyskland ligger under. Børn under tre år når i gennemsnit op på 93 procent af sundhedsværdien. Børn med høj indtagelse overskrider den op til 1,5 gange [1].
  • Mest cadmium indtager vi via korn (40 til 50 procent) og kartofler (13 til 15 procent). Ikke fordi de er særligt forurenede, men fordi vi spiser meget af dem [2].
  • Rygere havde i den landsdækkende tyske miljøundersøgelse omkring fire gange så meget cadmium i blodet som ikke-rygere [8]. At lade være med at ryge er den mest effektive beskyttelse.
  • Der findes ingen humane belæg for at »udrense« cadmium med chlorella, koriander eller zeolit. Selv lægemidler, der binder metaller, anses ikke for hensigtsmæssige ved kronisk belastning [21].

Hvad er cadmium, og hvorfor er det giftigt?

Cadmium (kemisk symbol Cd) er et giftigt tungmetal, som kun sjældent forekommer i jordskorpen. Det findes især i zinkmalm og i mindre grad i bly- og kobbermalm og opstår, når disse malme smeltes. Industrien bruger det til batterier, pigmenter, belægninger, plaststabilisatorer og solceller [1]. Cadmium kommer ud i miljøet naturligt gennem forvitring og vulkaner, men især gennem smeltning, forbrænding, affaldsforbrænding samt via fosfatgødning og spildevandsslam. Planter optager det fra jorden gennem rødderne. I sur jord kommer der særligt meget cadmium ind i planterne [1].

I kroppen har cadmium ingen opgave. Fra tarmen optages kun 1 til 10 procent. Men det, der først er kommet ind, bliver: Cadmium ophobes i nyrer og lever og har en biologisk halveringstid på 10 til 30 år [2]. Derfor stiger cadmiumindholdet med alderen, selv om den daglige mængde er lille [1].

Cadmiumforgiftning: symptomer og tegn

Der er to former:

  • Akut forgiftning: Den opstår næsten kun på arbejde, f.eks. ved svejsning, lodning eller skæring i cadmiumholdigt metal, når dampe indåndes. Symptomerne begynder ofte først 4 til 8 timer senere: hoste, åndenød, brystsmerter og muskelsvaghed, i værste fald vand i lungerne og lungesvigt. Den, der sluger store mængder, får kvalme, opkastning og mavesmerter [20].
  • Kronisk belastning: Den giver længe ingen symptomer. Først skader cadmium de fine nyretubuli. Det kan kun måles i urinen, f.eks. ud fra udskilte små proteiner som beta-2-mikroglobulin [3]. Senere kan nyrefunktionen aftage. Fordi den skadede nyre forstyrrer D-vitamin-stofskiftet, mister knoglerne mineraler [2][20].

Der er altså ingen typiske hverdagssymptomer, som du kan bruge til at genkende en cadmiumbelastning. Træthed, hovedpine eller koncentrationsproblemer, som på nettet ofte nævnes som »tegn på tungmetaller i kroppen«, har mange årsager og er intet bevis.

Mistanke om akut forgiftning? F.eks. efter indånding af dampe ved svejsning eller lodning efterfulgt af åndenød, eller hvis et barn har slugt et batteri eller farvepigmenter: Ring til Giftlinjen eller 112.

Itai-itai: den alvorligste kendte cadmiumforgiftning

Hvor alvorlig en mangeårig cadmiumbelastning kan blive, blev vist i Japan. I Jinzu-flodens opland i Toyama-præfekturet kom cadmium fra en mine ud i flodvand og rismarker. Mange mennesker, især ældre kvinder, fik svære nyreskader, knogleblødgøring og knoglebrud. Sygdommen er opkaldt efter de syges smerteråb: »Itai-itai«, på dansk »Det gør ondt, det gør ondt«. Den regnes for den alvorligste form for kronisk cadmiumforgiftning [18]. Menneskerne dér drak i årtier forurenet flodvand og spiste ris fra forurenede marker. Det kan ikke sammenlignes med belastningen i Europa i dag.

Cadmium i fødevarer: hvor findes cadmium?

For ikke-rygere er fødevarer hovedkilden og udgør cirka 90 procent af indtagelsen. Drikkevand og luft bidrager med mindre end 10 procent [1]. Her er det værd at skelne mellem to spørgsmål: Hvilke fødevarer indeholder meget cadmium? Og hvilke bidrager mest til den samlede mængde?

Særligt meget cadmium fandt BfR i sin store totalkoststudie MEAL i disse fødevarer [2]:

  • Karl Johan-svampe
  • Kakaopulver, grundlaget for chokolade
  • Solsikkefrø og hørfrø
  • Alger
  • Indmad som lever og nyre
  • Blæksprutte og muslinger

Det største bidrag kommer derimod fra hverdagsfødevarer, som hver for sig indeholder lidt, men spises dagligt [2]:

Hvilke fødevarer leverer mest cadmium (Tyskland, BfR-MEAL-studiet)
FødevaregruppeAndel af cadmiumindtagelsen
Korn og kornprodukter (især hvidt brød, rundstykker, pasta, fuldkorns- og grovbrød)40 til 50 %
Kartofler og kartoffelprodukter13 til 15 %
Spinat og flødespinathos børn, der spiser dem, den største enkeltkilde

I udvalgte scenarier når børn mellem et halvt og seks år allerede alene via spinat op på 96 procent af sundhedsværdien. Hos unge og voksne, der spiser meget blæksprutte eller Karl Johan-svampe, ligger indtagelsen alene fra disse fødevarer over sundhedsværdien [1].

Yderligere kilder uden for kosten:

  • Rygning: Tobaksplanter ophober naturligt meget cadmium, og cadmiumforbindelser er flygtige. Via lungerne kommer det langt lettere ind i blodet end via tarmen [1]. I den tyske miljøundersøgelse (Umwelt-Survey) havde rygere i gennemsnit 1,06 mikrogram cadmium pr. liter blod, ikke-rygere 0,25 mikrogram [8]. Passiv rygning tæller også [2].
  • Erhverv: Metalbearbejdning, genbrug af batterier, lodning og svejsning [2].
  • Husstøv og legetøj: Små børn indtager ekstra cadmium via hånd-til-mund-adfærd [2].
  • Keramik: Fra glasurer og dekorationer kan cadmium gå over i maden. I 2020 afgav en del kraftigt dekorerede tallerkener ved myndighedernes kontroller mere cadmium, end BfR anser for tolerabelt [2].
  • Billigt smykkeri: I EU må metaldele i smykker siden december 2011 højst indeholde 0,01 procent cadmium [19]. Børn bør alligevel ikke putte modesmykker i munden.

Cadmium i brød: hvorfor Frankrig slår alarm

I Frankrig har cadmium siden 2025 været et stort offentligt emne. Fødevaremyndigheden ANSES bekræftede i marts 2026, at en del af befolkningen er overbelastet via kosten. I den franske totalkoststudie lå 23 til 27 procent af børnene og 1,4 til 1,7 procent af de voksne over den dér gældende tolerable daglige mængde [6]. Hovedårsagen er ifølge ANSES cadmiumforurenet landbrugsjord: Mere end 80 procent af det cadmium, der kommer på franske marker, stammer fra gødning, heraf 55 procent fra mineralsk fosfatgødning. Råfosfaterne kommer overvejende fra Nordafrika, hvor stenen delvis indeholder meget cadmium [6].

EU tillader siden 2022 højst 60 milligram cadmium pr. kilogram fosfat (P₂O₅) i fosfatgødning [17]. Den tyske gødningsmiddelforordning (Düngemittelverordnung) er med 50 milligram strengere [2], og ANSES anbefaler 20 milligram [7]. De franske tal kan ikke overføres direkte til Tyskland: Jord, gødning, grænseværdier og kost er forskellige, og ANSES vurderer med egne sundhedsværdier. For Tyskland gælder BfR’s vurdering fra 2026 [1].

Cadmium i chokolade, kakao og hørfrø: hvor meget er for meget?

Mørk chokolade og hørfrø betragtes ofte som »cadmiumfælder«. Begge indeholder faktisk mere cadmium end mange andre fødevarer. Om det er et problem, afhænger af, hvor meget du spiser.

Chokolade: Cadmium sidder i kakaoen, ikke i sukker eller mælk. Jo højere kakaoandel, desto mere cadmium er tilladt. I Frankrig bidrager chokolade i alle aldersgrupper med mindre end 3 procent af den samlede indtagelse [6].

Cadmium i fødevarer: oversigt over EU’s maksimalgrænser
FødevareMaksimalgrænse for cadmium (mg pr. kg)
Mælkechokolade med mindre end 30 % kakaotørstof0,10 mg/kg
Chokolade med mindre end 50 % kakao, mælkechokolade fra 30 %0,30 mg/kg
Chokolade fra 50 % kakaotørstof0,80 mg/kg
Kakaopulver til forbrugere, også drikkechokolade0,60 mg/kg
Hørfrø og solsikkefrø0,50 mg/kg
Birkes (valmuefrø)1,20 mg/kg
Ris, quinoa, hvedeklid0,15 mg/kg
Vilde svampe0,50 mg/kg
Dyrkede champignon0,050 mg/kg
Nyre fra kvæg, svin og fjerkræ1,0 mg/kg

Kilde: Forordning (EU) 2023/915, bilag I, afsnit 3.2 [4]

Regneeksempel chokolade: Lå en mørk chokolade præcis på maksimalgrænsen på 0,80 mg/kg, ville 30 gram (cirka en tredjedel af en tavle) indeholde 24 mikrogram cadmium. For en voksen på 70 kilogram ville det være knap 14 procent af den tolerable ugentlige mængde på en enkelt dag. Den, der spiser det hver dag, bruger alene med det 96 procent af ugemængden. Maksimalgrænsen er dog en øvre grænse, og de fleste produkter skal ligge under den. For børn gælder tilsvarende mindre på grund af den lavere legemsvægt. Den, der gerne spiser mørk chokolade, skifter bedst mellem mærker og oprindelseslande og nyder den med måde.

Hørfrø: BfR anbefaler voksne højst at spise 20 gram hørfrø om dagen, altså cirka to til tre afstrøgne spiseskefulde, bl.a. på grund af cadmiumet. Små børn bør ikke få rå, knuste hørfrø, især på grund af indholdet af blåsyre. For børn fra fire år gælder højst 4 gram om dagen som uproblematisk [5]. Regneeksempel hørfrø: 20 gram hørfrø ved maksimalgrænsen indeholder 10 mikrogram cadmium, regnet på en uge 70 mikrogram. Det er 40 procent af ugemængden for en voksen på 70 kilogram.

Infografik: Højt indhold er ikke det samme som stort bidrag. Meget cadmium indeholder Karl Johan-svampe, kakaopulver, hørfrø, solsikkefrø, alger, indmad, blæksprutte og muslinger. Mest bidrager kornprodukter med 40 til 50 procent og kartofler med 13 til 15 procent
Brød og kartofler leverer mere cadmium end chokolade, fordi vi spiser mere af dem. Kilde: BfR 2026
Brug grafikken på din side

Du må frit bruge grafikken med kildeangivelse og link. Kopiér koden:

<a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/cadmium-i-foedevarer/"><img src="https://gesundefakten.com/wp-content/uploads/2026/11/cadmium-lebensmittel-quellen-da.webp" alt="Infografik: Højt indhold er ikke det samme som stort bidrag. Meget cadmium indeholder Karl Johan-svampe, kakaopulver, hørfrø, solsikkefrø, alger, indmad, blæksprutte og muslinger. Mest bidrager kornprodukter med 40 til 50 procent og kartofler med 13 til 15 procent" width="1536" height="1024"></a><br>Kilde: <a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/cadmium-i-foedevarer/">gesundefakten.com</a>

Cadmium i kroppen: normalværdier i urin og cadmium i blodet

Cadmium måles i urin eller blod. Urinværdien viser, hvor meget der over årene har ophobet sig i kroppen, især i nyrerne. Blodværdien afspejler snarere indtagelsen de seneste måneder [3]. Den tyske Kommission Human-Biomonitoring ved Umweltbundesamt har fastsat vurderingsværdier for det [9][22]. Referenceværdier beskriver den sædvanlige belastning, HBM-værdier den sundhedsmæssige vurdering:

Cadmium-normalværdier og vurderingsværdier fra det tyske Umweltbundesamt
VærdiBørnVoksne (ikke-rygere)
Referenceværdi urin: øvre grænse for den sædvanlige belastning0,2 µg/l (3 til 14 år)0,8 µg/l
Referenceværdi blodunder 0,3 µg/l1,0 µg/l
HBM-I-værdi urin: under denne er ingen sundhedsmæssig påvirkning at forvente0,5 µg/l1 µg/l
HBM-II-værdi urin: sundhedsmæssig påvirkning mulig, behov for handling2 µg/l4 µg/l

Referenceværdier for børn fra GerES IV (2003 til 2006), for voksne fra Umwelt-Survey 1998, HBM-værdier status 2011 [22]. Hvis blodværdien hos børn gentagne gange ligger over 0,3 µg/l, tyder det ifølge Umweltbundesamt på en særlig kilde som tobaksrøg [22]. Laboratorieangivelser baseret på kreatinin (µg/g kreatinin) kan ikke sammenlignes direkte med µg/l.

I den tyske miljøundersøgelse om sundhed GerES V (2014 til 2017) lå næsten alle børn og unge mellem 3 og 17 år under HBM-I-værdien, også de fleste med forholdsvis høj belastning. Kun 0,6 procent overskred den. Med alderen stiger værdierne, fordi cadmium ophobes. Aktuelle data for voksne fra GerES VI (2023 til 2024) er endnu ikke offentliggjort [1].

Hvad cadmium gør i kroppen: nyrer, knogler, hjerte

Nyrer

Nyrerne er det mest følsomme organ. EFSA’s sundhedsværdi er netop afledt sådan: Den bygger på stigningen i en urinmarkør for skader på nyretubuli [2][3]. En metaanalyse af 31 studier med 195.015 deltagere fra otte lande fandt ved højere cadmiumbelastning en lidt dårligere nyrefunktion. Sammenhængen var tydeligst for blodværdien og i tværsnitsstudier, i de få kohortestudier var den ikke entydig [12].

Knogler

Cadmium kan afkalke knogler [2]. I den svenske mammografikohorte havde kvinder mellem 56 og 69 år med højere cadmiumindtagelse via kosten (fra 13 mikrogram om dagen) en 32 procent højere risiko for osteoporose og en 31 procent højere risiko for et første knoglebrud [13]. En metaanalyse af syv studier med omkring 504.000 deltagere og næsten 22.000 knoglebrud nåede frem til en 30 procent højere brudrisiko ved den højeste sammenlignet med den laveste belastning [10].

Hjerte og kar

En stor metaanalyse i tidsskriftet BMJ, som samlet vurderede 37 studier om flere metaller, fandt ved højere cadmiumbelastning en 33 procent højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og en 72 procent højere risiko for apopleksi [11]. Også dødeligheden var i kohortestudier forhøjet ved højere urinværdier [15]. Den slags observationsstudier viser sammenhænge, ikke sikre beviser. Fordi rygning øger både cadmium og hjerterisiko, er det svært helt at adskille de to.

Er cadmium kræftfremkaldende?

Ja. Det Internationale Kræftforskningsagentur (IARC) klassificerer cadmium og dets forbindelser som sikkert kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1). Det er især belagt for lungekræft hos mennesker, der på arbejde har indåndet cadmiumstøv eller -dampe [16]. For andre kræftformer som kræft i bugspytkirtlen, blæren, prostata og brystet er der en mistanke [6].

Mytetjek: hvad der fortælles om cadmium

  • »Halvdelen af franskmændene er forgiftet med cadmium.« Upræcist. I biomonitoreringsstudiet ESTEBAN lå 47,6 procent af de 18- til 60-årige over en urinværdi på 0,5 mikrogram pr. gram kreatinin, som ANSES anser for kritisk [6]. Det er en sundhedsværdi for den langsigtede belastning af nyrerne, ikke en akut forgiftning. Over den tolerable daglige mængde lå 1,4 til 1,7 procent af de voksne [6].
  • »Økologi beskytter mod cadmium.« Ikke automatisk. Også i økologisk landbrug er fosfatsten og organisk gødning tilladt, og de kan indeholde cadmium [6]. Afgørende er jord og oprindelse.
  • »Chokolade er hovedkilden.« Forkert. Det største bidrag kommer fra brød, pasta og kartofler [2]. Den, der dagligt spiser meget mørk chokolade, bør alligevel holde øje med mængden.
  • »Med hårprøver kan man fastslå en cadmiumbelastning.« Nej. Meningsfulde er urin- og blodværdier med Umweltbundesamts referenceværdier [8][9]. For hårprøver findes der ikke sådanne vurderingsværdier.
  • »Chlorella, koriander eller zeolit udrenser cadmium.« Dertil findes ingen holdbare studier på mennesker. Algeprodukter hører ifølge BfR endda til de fødevarer med de højeste cadmiumindhold [2].
  • »Højdoseret zink eller selen afgifter cadmium.« Kosttilskud udskiller ikke oplagret cadmium. Det modsatte er derimod belagt: Ved jernmangel optager tarmen mere cadmium [2]. I et studie med kvinder i Bangladesh spillede ud over jern også zinkstatus en rolle [14]. En god forsyning med jern og zink via kosten er derfor fornuftig.

Test for tungmetaller i kroppen og »udrensning«: hvad hjælper egentlig

Mange leder efter måder at udrense tungmetaller fra kroppen. Først bør det dog være klart, om der overhovedet er en forhøjet belastning. En test for cadmium eller andre tungmetaller i kroppen giver mening, hvis der er en konkret anledning, f.eks. ved erhvervsmæssig belastning eller auffaldende nyreværdier. I Tyskland dækker sygekassen som regel kun udgifterne ved lægeligt begrundet mistanke. Så måler et laboratorium cadmium i urin eller blod. Ved urin bliver værdien ofte relateret til kreatininet i urinen for at regne ud, hvor fortyndet prøven er. Værdierne sammenlignes med de tyske Umweltbundesamts reference- og HBM-værdier [8][9]. Rygere bør oplyse det, fordi deres værdier er markant højere. Om selve nyrerne er påvirket, viser derimod kreatininværdien i blodet. Den kan du omregne mellem mg/dl og µmol/l med vores kreatinin-omregner. For bly og kviksølv forklarer Blyforgiftning og Kviksølvforgiftning, hvilke tests der giver mening.

Såkaldte provokationstests, hvor et metalbindende middel gives før urinprøven, driver værdierne kunstigt i vejret. At et middel henter metal ud i urinen, beviser ikke i sig selv nogen sundhedsmæssig gavn [21]. For den slags tests findes der ingen gyldige sammenligningsværdier.

Et middel, der effektivt henter cadmium ud af nyrer og knogler, findes ikke. En oversigt over chelatbehandling konkluderer: Ved akut forgiftning blev nogle aktive stoffer overvejet, men en klar gavn er ikke belagt. Ved kronisk belastning er chelatbehandling ikke understøttet. I dyreforsøg øgede lægemidlet dimercaprol (BAL) endda mængden af cadmium i nyrerne og forstærkede nyreskader [21]. »Udrensning« kan altså skade. Fordi cadmium bliver så længe i kroppen, hjælper først og fremmest én ting: at indtage mindre.

Sådan nedsætter du din cadmiumbelastning

Cadmium kan ikke helt undgås. Forbrugere har ifølge BfR kun få muligheder for at sænke deres indtagelse kraftigt [2]. Disse skridt hjælper alligevel:

  • Lad være med at ryge og undgå passiv rygning. Det er det mest effektive enkeltstående skridt [6][8].
  • Spis varieret og køb fødevarer fra forskellige regioner [2][6]. ANSES anbefaler desuden at begrænse søde og salte hvedeprodukter som morgenmadsprodukter, kiks og kage og oftere spise bælgfrugter i stedet for pasta [6].
  • Vilde svampe som Karl Johan-svampe kun af og til, ved regelmæssigt indtag højst 200 til 250 gram pr. uge. Børn tilsvarende mindre [2]. For dyrkede champignon gælder en ti gange lavere maksimalgrænse end for vilde svampe [4].
  • Indmad fra vildt kun hver anden til tredje uge. Undgå vildsvinelever helt, fordi den desuden kan indeholde meget PFAS [2].
  • Hørfrø højst 20 gram om dagen for voksne, børn fra fire år højst 4 gram [5].
  • Sørg for tilstrækkeligt jern, især som kvinde i den fødedygtige alder, fordi jernmangel øger cadmiumoptagelsen [2][14]. Jerntilskud kun ved lægeligt konstateret mangel.
  • Beskyt børn: Batterier og billigt smykkeri uden for rækkevidde, vask hænder efter leg udendørs, og sørg for variation, når små børn får spinat [1][2].
  • Kraftigt dekoreret keramik fra usikre kilder bør ikke bruges til sure retter eller til opbevaring [2].

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opdager jeg, om jeg har for meget cadmium i kroppen?

Slet ikke ud fra, hvordan man har det. En kronisk belastning giver længe ingen symptomer. Klarhed giver kun en måling i urin eller blod sammenlignet med de tyske Umweltbundesamts referenceværdier [8][9].

Hvilke symptomer giver for mange tungmetaller i kroppen?

Det afhænger af metallet. Ved cadmium er der i hverdagen ingen mærkbare tidlige tegn, først senere nyre- og knogleskader. Ved bly kan der opstå mavekramper og blodmangel, ved kviksølv rysten og nerveforstyrrelser, begge dele som regel først ved store mængder. Uspecifikke symptomer som træthed er ikke et pålideligt tegn. Klarhed giver kun en målrettet måling.

Hvor længe bliver cadmium i kroppen?

Meget længe. Den biologiske halveringstid er 10 til 30 år [2]. Efter den tid er først halvdelen udskilt.

Kan man udrense cadmium og andre tungmetaller fra kroppen?

Nej, ikke effektivt. Hverken kosttilskud eller chelatbehandling er belagt ved kronisk belastning [21]. Fornuftigt er at nedsætte indtagelsen, først og fremmest ved ikke at ryge.

Hvor meget mørk chokolade er uproblematisk?

Der findes ingen fast grænse, fordi indholdet svinger. Af og til et par stykker er ikke noget problem. Den, der dagligt spiser større mængder mørk chokolade, bør skifte mellem mærker og oprindelse og begrænse mængden.

Skal jeg undvære fuldkorn på grund af cadmium?

Nej. Cadmium sidder rigtignok delvis i klidet, og derfor er der for hvedeklid tilladt en lidt højere maksimalgrænse end for korn generelt (0,15 i stedet for 0,10 mg/kg) [4]. BfR rådgiver dog ikke til at undvære det, men til et varieret udvalg [2]. Fuldkorn leverer kostfibre og mineraler, som er vigtige for sundheden.

Er cadmium i drikkevandet et problem?

I Tyskland knap nok. Drikkevand og luft bidrager tilsammen med mindre end 10 procent af indtagelsen [1].

Er vegetarer mere belastede?

Ifølge EFSA kan mennesker, der spiser meget korn, nødder, oliefrø og bælgfrugter, indtage mere cadmium [3]. En varieret plantebaseret kost er alligevel sund. Vigtigt er en god jernforsyning.

Er cadmium i batterier farligt?

Ikke i selve apparatet. Det bliver farligt, hvis batterier beskadiges, sluges eller bortskaffes forkert. Gamle nikkel-cadmium-batterier hører som alle batterier hjemme i indsamlingsbeholderen, aldrig i husholdningsaffaldet.

Konklusion: cadmium er sjældent akut giftigt, men en langtidsbelastning

En akut cadmiumforgiftning rammer næsten kun mennesker, der på arbejde indånder dampe. For alle andre er cadmium en stille langtidsbelastning: Det kommer via brød, pasta og kartofler, bliver i nyrerne i årtier og kan i alderdommen svække nyrer og knogler. De fleste mennesker i Tyskland ligger under sundhedsværdien, små børn dog tæt på. Den største forskel gør rygning. Chokolade og hørfrø behøver ingen at stryge, men det kan betale sig at holde mådehold. Dyre udrensningskure nytter ikke. Den største løftestang har politikerne: mindre cadmium i gødning og dermed i jord og fødevarer.

Videre i serien: Del 1 Kviksølvforgiftning · Del 2 Blyforgiftning · Del 4 Arsen i ris. Relateret: Mikroplast i kroppen.

Citatforslag: gesundefakten.com (2026): Cadmium: Hvor det findes, hvad det gør i kroppen, og hvad udrensning nytter. https://gesundefakten.com/da/sundhed/cadmium-i-foedevarer/

Kilder

  1. Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): BfR-MEAL-Studie zu Cadmium in Lebensmitteln: Gesundheitliche Beeinträchtigungen für die Mehrheit der Bevölkerung nicht zu erwarten. Udtalelse 030/2026 af 29. maj 2026. DOI: 10.17590/20260529-142450-0.
  2. Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Cadmium in Lebensmitteln: Was ist über die Aufnahme und gesundheitliche Risiken bekannt? FAQ af 8. juni 2026. bfr.bund.de.
  3. EFSA Panel on Contaminants in the Food Chain (CONTAM): Scientific Opinion: Cadmium in food. EFSA Journal 2009;980:1–139. DOI: 10.2903/j.efsa.2009.980.
  4. Verordnung (EU) 2023/915 der Kommission vom 25. April 2023 über Höchstgehalte für bestimmte Kontaminanten in Lebensmitteln, bilag I, afsnit 3.2 (Cadmium). eur-lex.europa.eu.
  5. Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Blausäure und Cadmium in Leinsamen: Besser keine rohen, geschroteten Leinsamen für Kleinkinder. Meddelelse 034/2026 af 16. juni 2026. bfr.bund.de.
  6. Agence nationale de sécurité sanitaire (ANSES): Qu’est-ce que le cadmium et quels sont les risques pour la santé ? 25. marts 2026. anses.fr.
  7. ANSES: Cadmium : agir dès à présent à la source de la contamination des sols. 25. marts 2026. anses.fr.
  8. Kommission Human-Biomonitoring des Umweltbundesamtes: Aktualisierung der Referenzwerte für Blei, Cadmium und Quecksilber im Blut und im Urin von Erwachsenen. Bundesgesundheitsblatt 2003;46:1112–1113. umweltbundesamt.de.
  9. Umweltbundesamt, Kommission Human-Biomonitoring: HBM-Werte (tabel, status marts 2020). umweltbundesamt.de.
  10. Cheng X, Niu Y, Ding Q et al.: Cadmium Exposure and Risk of Any Fracture: A PRISMA-Compliant Systematic Review and Meta-Analysis. Medicine (Baltimore) 2016;95(10):e2932. PubMed 26962791. DOI: 10.1097/MD.0000000000002932.
  11. Chowdhury R, Ramond A, O’Keeffe LM et al.: Environmental toxic metal contaminants and risk of cardiovascular disease: systematic review and meta-analysis. BMJ 2018;362:k3310. PubMed 30158148. DOI: 10.1136/bmj.k3310.
  12. Doccioli C, Sera F, Francavilla A et al.: Association of cadmium environmental exposure with chronic kidney disease: A systematic review and meta-analysis. Sci Total Environ 2024;906:167165. PubMed 37758140. DOI: 10.1016/j.scitotenv.2023.167165.
  13. Engström A, Michaëlsson K, Vahter M et al.: Associations between dietary cadmium exposure and bone mineral density and risk of osteoporosis and fractures among women. Bone 2012;50(6):1372–1378. PubMed 22465267. DOI: 10.1016/j.bone.2012.03.018.
  14. Kippler M, Ekström EC, Lönnerdal B et al.: Influence of iron and zinc status on cadmium accumulation in Bangladeshi women. Toxicol Appl Pharmacol 2007;222(2):221–226. PubMed 17543360. DOI: 10.1016/j.taap.2007.04.009.
  15. Larsson SC, Wolk A: Urinary cadmium and mortality from all causes, cancer and cardiovascular disease in the general population: systematic review and meta-analysis of cohort studies. Int J Epidemiol 2016;45(3):782–791. PubMed 25997435. DOI: 10.1093/ije/dyv086.
  16. International Agency for Research on Cancer (IARC): Arsenic, Metals, Fibres, and Dusts. IARC Monographs Volume 100C: Cadmium and cadmium compounds. Lyon 2012. publications.iarc.who.int.
  17. Verordnung (EU) 2019/1009 über EU-Düngeprodukte, bilag I del II (grænseværdi for cadmium i fosfatgødning 60 mg/kg P₂O₅). eur-lex.europa.eu.
  18. Sasaki T, Horiguchi H, Matsukawa T et al.: A suspected case of „itai-itai disease“ in a cadmium-polluted area in Akita prefecture, Japan. Environ Health Prev Med 2024;29:40. PubMed 39111871. DOI: 10.1265/ehpm.24-00063.
  19. Verordnung (EU) Nr. 494/2011 zur Änderung von Anhang XVII der REACH-Verordnung (Cadmium, punkt 23). eur-lex.europa.eu.
  20. UK Health Security Agency: Cadmium: toxicological overview (akutte og kroniske virkninger). gov.uk.
  21. Smith SW: The role of chelation in the treatment of other metal poisonings. J Med Toxicol 2013;9(4):355–369. PubMed 24113858. DOI: 10.1007/s13181-013-0343-6.
  22. Umweltbundesamt, Kommission Human-Biomonitoring: Referenzwerte für Metalle im Blut und Urin (tabel, opdateret 30.09.2019). umweltbundesamt.de.