En kviksølvforgiftning i medicinsk forstand er sjælden i Tyskland. Næsten alle mennesker har dog små mængder kviksølv i kroppen, især fra fisk og fra gamle amalgamfyldninger. Både methylkviksølv fra fisk og kviksølvdamp fra amalgam kan nå hjernen og det ufødte barn. Mængden er afgørende: Via store rovfisk kommer der ofte betydeligt mere end via intakte fyldninger. Denne artikel viser, hvad studier faktisk dokumenterer om begge kilder, og hvilke udbredte påstande der ikke holder.
Den er afsnit 1 i vores serie “Hvordan forgiftes mennesket?”, hvor vi gennemgår ét giftstof ad gangen. Artiklen erstatter ikke en samtale med læge eller tandlæge. Status: november 2026.
Det vigtigste i kort form
- I to store randomiserede studier med tilsammen over 1.000 børn viste der sig ingen ulemper ved amalgam- sammenlignet med kunststoffyldninger, hvad angår IQ, hukommelse og koncentration [1][2].
- Dem, der fik fjernet deres amalgamfyldninger, følte sig efter 12 måneder ikke tydeligt bedre end personer i et sundhedsprogram uden fjernelse [3].
- Dåsetun (light) indeholder i gennemsnit 0,126 mg kviksølv pr. kg, sværdfisk næsten otte gange så meget, laks og sardin næsten intet [4].
- Kviksølvværdierne i tun er siden 1971 forblevet nogenlunde de samme på verdensplan, de er ikke steget [5].
- Siden 1. januar 2025 må amalgam som udgangspunkt ikke længere bruges i EU, primært af hensyn til miljøet [6].
Hvad er en kviksølvforgiftning?
En kviksølvforgiftning er en skade på nerver, nyrer eller andre organer forårsaget af for meget kviksølv. Hvor farligt kviksølv er, afhænger i høj grad af dets form:
- Kviksølvdamp (metallisk kviksølv): Den opstår f.eks. fra amalgamfyldninger eller itubrudte sparepærer. Når den indåndes, optager lungerne omkring 80 procent af den [7].
- Uorganisk kviksølv (kviksølvsalte): Det optages dårligt via tarmen og belaster først og fremmest nyrerne [8].
- Methylkviksølv: Det ophobes i rovfisk, optages næsten fuldstændigt fra føden og når hjernen og det ufødte barn. Nervesystemet hos børn i moderens liv er særligt følsomt [8].
Symptomer på kviksølvforgiftning
Symptomerne afhænger af, om forgiftningen opstår pludseligt ved en stor mængde eller snigende over måneder. Medicinsk registreres den som “toksisk virkning af kviksølv” (ICD-10 T56.1).
- Akut, f.eks. efter indånding af store mængder damp: hoste, åndenød, brystsmerter, feber, kvalme, senere nyreskader [7].
- Kronisk: rysten i hænderne, irritabilitet og humørsvingninger, hukommelses- og søvnforstyrrelser, betændelse i tandkødet og mundslimhinden, øget spytafsondring, følelsesløshed, nyreskader. Ved methylkviksølv er syns-, hørelses- og gangforstyrrelser i forgrunden [7].
Mistanke om akut forgiftning? F.eks. efter indånding af meget kviksølvdamp eller indtagelse af kviksølvholdige kemikalier: Ring til Giftlinjen eller 112.
Egentlige kroniske forgiftninger forekommer først og fremmest ved arbejdsulykker, i guldminedrift med kviksølv, via kviksølvholdige hudblegningscremer eller efter uheld med store mængder metallisk kviksølv [9]. Uspecifikke gener som træthed, hovedpine eller koncentrationsproblemer har næsten altid andre årsager.
Hvor meget kviksølv er der i kroppen?
Hos de fleste mennesker i Tyskland ligger kviksølv langt under de værdier, hvor sundhedsskader er mulige. Kommissionen Human-Biomonitoring under det tyske Umweltbundesamt (miljøstyrelse) har fastsat vurderingsværdier: Fra 20 mikrogram pr. gram kreatinin i urinen eller, hos kvinder i den fødedygtige alder, fra 15 mikrogram pr. liter blod er en sundhedsmæssig påvirkning mulig (HBM-II-værdi). Under 5 mikrogram pr. gram kreatinin henholdsvis pr. liter blod kendes der ingen skadelige virkninger (HBM-I-værdi). Ligger en værdi derimellem, anbefaler kommissionen at kontrollere den og lede efter kilden, især hos kvinder med børneønske [7]. Ifølge kommissionen er indflydelsen fra amalgamfyldninger i god stand ubetydelig for blodgrænseværdien. Hvilken kilde der dominerer, fremgår af prøvetypen:
- Urin afspejler primært uorganisk kviksølv, altså amalgam.
- Blod afspejler primært methylkviksølv, altså fisk. Den, der jævnligt spiser kraftigt belastede rovfisk, kan nå blodværdien [7].
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA har fastsat tolerable ugentlige mængder: 1,3 mikrogram methylkviksølv og 4 mikrogram uorganisk kviksølv pr. kilogram kropsvægt. I gennemsnit ligger voksne i Europa under dem, mens storforbrugere af fisk og nogle børn kan overskride dem [8]. De vigtigste kilder til methylkviksølv er ifølge EFSA tun, sværdfisk, torsk, hvilling og gedde.
Amalgam: Hvad viser studierne?
Amalgamfyldninger afgiver målbart kviksølv, men i randomiserede studier førte det ikke til påviselige sundhedsskader. Mest meningsfulde er to studier, der udkom i 2006 i tidsskriftet JAMA. I New England blev 534 børn tilfældigt tildelt amalgam- eller kunststoffyldninger. Efter fem år havde børn med amalgam rigtignok lidt mere kviksølv i urinen, men deres IQ var ikke forskelligt: Forskellen lå på 1,0 point, endda svagt til fordel for amalgamgruppen, og var ikke signifikant. Også hukommelse, finmotorik og nyreværdier var ens [1]. Et parallelstudie med 507 børn i Lissabon kom til samme resultat [2].
Hvad angår multipel sklerose, fandt en metaanalyse ingen sikker sammenhæng med amalgam [10]. For Alzheimers er der kun få og ældre studier uden klart resultat.
Helt harmløst er amalgam dog ikke for alle: Sjældent forekommer der egentlige allergier eller betændelsesagtige slimhindereaktioner lige ved siden af fyldningen. Det amerikanske lægemiddelagentur FDA anbefaler siden 2020 for risikogrupper at bruge andre materialer, hvor det er muligt: gravide, ammende, kvinder med børneønske, børn, personer med nedsat nyrefunktion, bestemte nervesygdomme eller en amalgamallergi. At fjerne intakte fyldninger anbefaler den ikke [11].
Fjerne amalgamfyldning: Hjælper det?
At få fjernet intakte amalgamfyldninger forbedrer ifølge de hidtidige studier ikke gener mere end andre tiltag. Det vigtigste studie herom stammer fra Tyskland: I German Amalgam Trial blev 90 personer, som tilskrev deres gener amalgam, tilfældigt fordelt på tre grupper: fjernelse af amalgam, fjernelse af amalgam plus “udledning” med højt doserede vitaminer og sporstoffer, eller et sundhedsprogram uden fjernelse. Efter 12 måneder faldt symptomsummen i begge fjernelsesgrupper med 3,5 point, i gruppen uden fjernelse med 2,5 point. Forskellen var ikke signifikant, alle tre grupper fik det bedre [3].
Et norsk studie fandt tre år efter fjernelsen færre gener end i en sammenligningsgruppe uden behandling [12]. Det var dog lille, deltagerne vidste, om deres amalgam blev fjernet, og forventninger kan mærkbart ændre gener.
Vigtigt: Ved udboring frigives der kortvarigt mere kviksølvdamp end ved tygning på en intakt fyldning [11]. Hvis en fyldning alligevel skal udskiftes, f.eks. fordi den knækker, eller der opstår caries under den, beskytter vandkøling, kraftig udsugning og en gummiprop (kofferdam). Udskiftning af intakte fyldninger uden medicinsk grund er ikke en ydelse under den tyske lovpligtige sygesikring.
Brug grafikken på din side
Du må frit bruge grafikken med kildeangivelse og link. Kopiér koden:
<a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/kviksolvforgiftning/"><img src="https://gesundefakten.com/wp-content/uploads/2026/11/q2-amalgam-da.webp" alt="Infografik: Randomiserede studier om amalgam, IQ-forskel hos børn 1,0 point ikke signifikant, gener efter fjernelse minus 3,5 mod minus 2,5 uden fjernelse" width="1536" height="1024"></a><br>Kilde: <a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/kviksolvforgiftning/">gesundefakten.com</a>Er amalgam forbudt?
Ja, siden 1. januar 2025 må amalgam som udgangspunkt ikke længere bruges til tandfyldninger i EU. Undtagelser gælder kun, hvis en tandlæge anser det for absolut nødvendigt af medicinske grunde [6]. Allerede siden juli 2018 havde forbuddet gjaldt for mælketænder, børn under 15 år samt gravide og ammende [13]. Hovedårsagen er miljøbeskyttelse: Kviksølv fra tandlægeklinikker og krematorier havner i luft, vand og til sidst i fisk.
For lovpligtigt forsikrede i Tyskland medfører det ingen ekstra omkostninger. I kindtandsområdet er der siden 2025 selvadhæsive materialer som glasionomercement en ydelse under den tyske lovpligtige sygesikring, i undtagelsestilfælde også visse kunststoffyldninger, i fortandsområdet kunststoffyldninger [14].
Kviksølv i fisk: Hvor belastet er tun?
Dåsetun er moderat belastet, store rovfisk som sværdfisk og haj er de egentlige topscorere. Det viser måledata fra den amerikanske fødevaremyndighed FDA over mere end 20 år:
| Fisk | Kviksølv, gennemsnit (mg/kg) |
|---|---|
| Sværdfisk | 0,995 |
| Haj | 0,979 |
| Storøjet tun, frisk | 0,689 |
| Gulfinnet tun, frisk | 0,354 |
| Hvid tun (albacore), dåse | 0,350 |
| Hellefisk | 0,241 |
| Tun light (oftest bonito), dåse | 0,126 |
| Torsk | 0,111 |
| Sild | 0,078 |
| Ørred | 0,071 |
| Alaskasej | 0,031 |
| Laks, frisk | 0,022 |
| Sardin | 0,013 |
| Rejer | 0,009 |
Kilde: FDA, Mercury Levels in Commercial Fish and Shellfish 1990–2012 [4]. Enkelte fisk kan ligge betydeligt højere eller lavere.
Brug grafikken på din side
Du må frit bruge grafikken med kildeangivelse og link. Kopiér koden:
<a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/kviksolvforgiftning/"><img src="https://gesundefakten.com/wp-content/uploads/2026/11/q2-fisch-da.webp" alt="Infografik: Kviksølv i fisk, sværdfisk 0,995 og haj 0,979 mg/kg, dåsetun light 0,126, laks 0,022, sardin 0,013 mg/kg" width="1536" height="1024"></a><br>Kilde: <a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/kviksolvforgiftning/">gesundefakten.com</a>I EU gælder der for tun et maksimalt indhold på 1 milligram kviksølv pr. kilogram [15]. Dåsetun light ligger i gennemsnit på omkring en ottendedel heraf [4]. Mindre, kortlevede tunarter som bonito er mindre belastede end store og gamle dyr.
Ofte hedder det, at kviksølv i tun stiger hvert år, nogle kilder nævner 4 procent. En analyse af næsten 3.000 prøver af tropiske tunfisk viser noget andet: Siden 1971 er værdierne på verdensplan forblevet nogenlunde stabile, kun i det nordvestlige Stillehav steg de i en periode. Faldet er de dog heller ikke, trods lavere udledninger, fordi havet gemmer gammelt kviksølv i årtier [5].
Fisk under graviditet: undgå eller spise?
Gravide bør spise fisk, men undgå store rovfisk. Det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung (forbundsinstitut for risikovurdering) råder gravide og ammende til at være tilbageholdende med tun og til at undgå sværdfisk, haj (i Tyskland også solgt som Schillerlocken eller Seeaal) og andre store rovfisk [16]. Fisk i sig selv er værdifuldt: På Seychellerne spiste gravide i gennemsnit 12 fiskemåltider om ugen, og deres børn viste som 9-årige ingen udviklingsmæssige ulemper på grund af kviksølvet [17]. På Færøerne, hvor der blev spist meget grindehval, fandt forskere derimod lette mangler hos børn med høj belastning [18]. EFSA antager, at omega-3-fedtsyrer fra fisk opvejer en del af kviksølvets virkning [8].
Mytetjek: Hvad der fortælles om kviksølv
Rundt om amalgam og tun cirkulerer mange modstridende udsagn. De hyppigste misforståelser:
- “Fra amalgam optages der slet intet kviksølv.” Forkert. Indåndet kviksølvdamp optages med omkring 80 procent, det er bare mængden, der er lille [7].
- “Laks er en stærkt belastet rovfisk.” Forkert. Laks hører med 0,022 mg/kg til de mindst belastede spisefisk [4].
- “Efter fjernelsen får 70 procent af patienterne det bedre.” Den slags tal stammer fra klinikker uden sammenligningsgruppe. I det randomiserede tyske studie fik også gruppen uden fjernelse det bedre [3].
- “Tun højst én gang om ugen” eller “to til tre dåser er ikke noget problem”. På nettet cirkulerer meget forskellige grænser. Deutsche Gesellschaft für Ernährung (den tyske ernæringsorganisation) anbefaler i alt en til to portioner fisk om ugen, helst skiftevis mager havfisk og fed fisk som laks eller sild [19].
Yderligere udbredte påstande i faktatjekket:
| Påstand | Hvad beviserne viser |
|---|---|
| “Hos hver anden amalgambærer ligger kviksølv i spyttet over grænseværdien” (Tübingens tyggegummitest) | Spyttesten registrerer primært kviksølv, som kroppen næppe optager, og ikke den indåndede damp. Kommissionen Human-Biomonitoring anser den derfor for uegnet [20]. |
| “En provokationstest med DMPS viser, hvor meget kviksølv der er lagret i kroppen” | Et chelatdanner øger kviksølvudskillelsen hos næsten alle, også uden særlig belastning. Der findes ingen normværdier, testen er ikke meningsfuld og kan have bivirkninger [21]. |
| “Børnevacciner indeholder kviksølv” | Det kviksølvholdige konserveringsmiddel thiomersal er i EU siden slutningen af 1990’erne blevet fjernet fra eller stærkt reduceret i børnevacciner. Studier fandt ingen sammenhæng med udviklingsforstyrrelser [22]. |
Teste, udlede og nedbryde kviksølv i kroppen
En meningsfuld test er en blod- eller urinprøve uden forudgående indgivelse af medicin, vurderet efter værdierne fra det tyske Umweltbundesamt [7]. Kontaktpersoner er praktiserende læger samt arbejds- og miljømedicinske ambulatorier. Håranalyser og provokationstests med DMPS eller DMSA er ikke egnede hertil [21].
For en “udledning” med chlorella-alger, koriander eller kosttilskud findes der ingen holdbare studier på mennesker. I German Amalgam Trial gav en udledning med højt doserede vitaminer og sporstoffer ingen yderligere gavn [3]. Egentlige forgiftninger behandler læger med godkendte chelatdannere. Uden påvist forgiftning hører disse midler ikke hjemme i selvbehandling. Kviksølv nedbryder kroppen også selv: Methylkviksølv i blodet falder efter skøn til det halve inden for cirka 50 til 80 dage, hvis der ikke følger nyt indtag [23].
Sådan sænker du din kviksølvbelastning
- Valg af fisk: En til to portioner fisk om ugen [19], oftere laks, sild, sardin, ørred eller sej, sjældent tunsteak, ingen sværdfisk eller haj, især under graviditet og amning [16].
- Dåsetun: “Light” henholdsvis bonito er mindre belastet end hvid tun [4].
- Intakte amalgamfyldninger: lad dem ikke fjerne forebyggende, men udskift dem, hvis de alligevel skal fornyes. Ved en påvist allergi afgør tandlægeklinikken.
- Itubrudt sparepære: Luft straks ud og forlad rummet i 15 minutter, tag resterne op med en fugtig klud, støvsug ikke, læg dem i et lukket glas og aflevér det på genbrugsstationen [24].
- Ingen hudblegningscremer fra usikre kilder: Sådanne cremer og sæber fra internettet indeholder gang på gang kviksølv, selv om det er forbudt i kosmetik i EU [9].
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke symptomer har en kviksølvforgiftning?
Typisk for en kronisk forgiftning er rysten, irritabilitet, hukommelses- og søvnforstyrrelser, betændelse i munden og nyreskader, akut hoste, åndenød og feber. Ved mistanke bør blod og urin undersøges af en læge, i nødstilfælde Giftlinjen eller 112 [7].
Skal jeg lade mine amalgamfyldninger fjerne?
Kun hvis der er en tandmedicinsk grund, eller en allergi er påvist. Fjernelsen frigiver kortvarigt mere kviksølv og gav i det tyske amalgamstudie ingen yderligere gavn sammenlignet med et sundhedsprogram [3].
Hvor ofte må man spise tun?
For voksne er dåsetun nu og da uproblematisk, værdierne ligger i gennemsnit langt under EU’s maksimale indhold [4][15]. Afveksling med lavt belastede fisk som laks, sild eller sardin sænker indtaget, i alt anbefaler DGE (den tyske ernæringsorganisation) en til to fiskeportioner om ugen [19]. Gravide og ammende bør begrænse tun [16].
Hvad gør man, hvis et kviksølvtermometer går i stykker?
Et gammelt febertermometer indeholder betydeligt mere kviksølv end en sparepære. Alle andre, også kæledyr, forlader rummet, åbn vinduer og luk dørene til andre rum. Skub kuglerne sammen med fast papir og læg dem med tape eller en pipette i et lukkeligt glas. Støvsug eller fej aldrig, og skyl intet ud i afløbet. Ved større mængder eller kugler i tæppe eller sprækker: spørg Giftlinjen eller miljømyndigheden [25].
Konklusion: Kviksølvforgiftning fra amalgam og fisk
En kviksølvforgiftning fra intakte amalgamfyldninger er ifølge den nuværende studielitteratur ikke påvist, og forebyggende fjernelse giver ingen dokumenteret gavn. Den vigtigere kilde i dag er fisk: Den, der undgår store rovfisk og i stedet spiser små, fede fisk, får gavn af omega-3 og optager lidt kviksølv. Dyre tests og udledningskure kan du spare dig. I næste afsnit af serien handler det om bly. Hvordan plastpartikler kommer ind i kroppen, kan du læse i vores artikel om mikroplast i kroppen.
Citatforslag: gesundefakten.com (2026): Kviksølvforgiftning: Hvor farlige er amalgam og tun egentlig? https://gesundefakten.com/da/sundhed/kviksolvforgiftning/
Kilder
- Bellinger DC, Trachtenberg F, Barregard L et al.: Neuropsychological and renal effects of dental amalgam in children: a randomized clinical trial. JAMA 2006. PubMed 16622139. DOI: 10.1001/jama.295.15.1775.
- DeRouen TA, Martin MD, Leroux BG et al.: Neurobehavioral effects of dental amalgam in children: a randomized clinical trial. JAMA 2006. PubMed 16622140. DOI: 10.1001/jama.295.15.1784.
- Melchart D, Vogt S, Köhler W et al.: Treatment of health complaints attributed to amalgam. J Dent Res 2008. PubMed 18362317. DOI: 10.1177/154405910808700410.
- U.S. Food and Drug Administration: Mercury Levels in Commercial Fish and Shellfish (1990–2012). fda.gov.
- Médieu A, Point D, Sonke JE et al.: Stable Tuna Mercury Concentrations since 1971 Illustrate Marine Inertia and the Need for Strong Emission Reductions under the Minamata Convention. Environ Sci Technol Lett 2024. DOI: 10.1021/acs.estlett.3c00949.
- Forordning (EU) 2024/1849 om ændring af forordning (EU) 2017/852 for så vidt angår dentalamalgam og andre kviksølvtilsatte produkter. eur-lex.europa.eu.
- Umweltbundesamt, Kommission Human-Biomonitoring: Stoffmonographie Quecksilber – Referenz- und Human-Biomonitoring-Werte (HBM). Bundesgesundheitsblatt 1999, Addendum 2009. umweltbundesamt.de. Samt: UK Health Security Agency: Elemental mercury and inorganic mercury: toxicological overview. gov.uk.
- EFSA Panel on Contaminants in the Food Chain: Scientific Opinion on the risk for public health related to the presence of mercury and methylmercury in food. EFSA Journal 2012;10(12):2985. DOI: 10.2903/j.efsa.2012.2985.
- UN Environment Programme, Global Mercury Partnership: Fact sheet: Mercury in skin lightening creams. unep.org.
- Aminzadeh KK, Etminan M: Dental amalgam and multiple sclerosis: a systematic review and meta-analysis. J Public Health Dent 2007. PubMed 17436982. DOI: 10.1111/j.1752-7325.2007.00011.x.
- U.S. Food and Drug Administration: FDA Issues Recommendations for Certain High-Risk Groups Regarding Mercury-Containing Dental Amalgam, 24.09.2020. fda.gov.
- Lygre GB, Sjursen TT, Svahn J et al.: Characterization of health complaints before and after removal of amalgam fillings – 3-year follow-up. Acta Odontol Scand 2013. PubMed 22746255. DOI: 10.3109/00016357.2012.697577.
- Forordning (EU) 2017/852 om kviksølv, artikel 10. eur-lex.europa.eu.
- GKV-Spitzenverband und KZBV: Füllungen ohne Amalgam: neue Kassenleistung ab 2025. gkv-spitzenverband.de.
- Forordning (EU) 2023/915 om maksimalt indhold af visse forurenende stoffer i fødevarer, bilag I, afsnit om kviksølv. eur-lex.europa.eu.
- Bundesinstitut für Risikobewertung: Fischverzehr in Schwangerschaft und Stillzeit: Einige Fischarten weisen hohe Methylquecksilber-Gehalte auf. Stellungnahme 2024. bfr.bund.de.
- Myers GJ, Davidson PW, Cox C et al.: Prenatal methylmercury exposure from ocean fish consumption in the Seychelles child development study. Lancet 2003. PubMed 12767734. DOI: 10.1016/S0140-6736(03)13371-5.
- Grandjean P, Weihe P, White RF et al.: Cognitive deficit in 7-year-old children with prenatal exposure to methylmercury. Neurotoxicol Teratol 1997. PubMed 9392777. DOI: 10.1016/s0892-0362(97)00097-4.
- Deutsche Gesellschaft für Ernährung: Gut essen und trinken – die DGE-Empfehlungen, 2024. dge.de.
- Umweltbundesamt, Kommission Human-Biomonitoring: Stellungnahme zur Bestimmung von Quecksilber im Speichel („Kaugummitest“). umweltbundesamt.de.
- Ruha AM: Recommendations for provoked challenge urine testing. J Med Toxicol 2013. PubMed 24113861. DOI: 10.1007/s13181-013-0350-7.
- European Medicines Agency: EMEA public statement on thiomersal in vaccines for human use – recent evidence supports safety of thiomersal-containing vaccines, 2004. ema.europa.eu.
- Jo S, Woo HD, Kwon HJ et al.: Estimation of the Biological Half-Life of Methylmercury Using a Population Toxicokinetic Model. Int J Environ Res Public Health 2015. PubMed 26264017. DOI: 10.3390/ijerph120809054.
- Umweltbundesamt: Energiesparlampen: Bei Bruch ist Lüften das A und O. Pressemitteilung. umweltbundesamt.de.
- U.S. Environmental Protection Agency: What to Do if a Mercury Thermometer Breaks. epa.gov.
