Arsen i ris er ikke en myte: Ris optager mere giftigt uorganisk arsen fra jord og vand end andre kornsorter. Man kan ikke blive akut forgiftet af det. Problemet er varigheden. Hvis du i årtier spiser ris, riskiks eller risengrød hver dag, kan du øge din kræftrisiko. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) bekræftede i 2024, at indtaget af arsen i Europa er sundhedsmæssigt bekymrende.
Den gode nyhed: Der er næsten ikke noget miljøgift, som man kan nedbringe så meget i sit eget køkken som arsen i ris. Med den rigtige kogemetode ender op til tre fjerdedele af det i kogevandet. Her kan du læse, hvilke ris der indeholder mindst arsen, hvordan du koger ris med lavt arsenindhold, hvad der gælder for riskiks og børn, hvordan man genkender en arsenforgiftning, og hvorfor arsen i fisk som regel er ufarligt.
Denne artikel er del 4 af vores serie »Hvordan forgiftes vi mennesker?«, hvor vi gennemgår ét gift ad gangen. Hidtil er udkommet: Kviksølvforgiftning fra amalgam og fisk, Blyforgiftning og blyrør og Cadmium i fødevarer. Artiklen erstatter ikke en samtale med din læge. Status: november 2026.
Det vigtigste kort fortalt
- Uorganisk arsen er kræftfremkaldende for mennesker. Der findes ingen sikker indtagsmængde [1][2].
- Arsen i ris: Hvide ris indeholder i Tyskland i gennemsnit 0,1 milligram uorganisk arsen pr. kilogram. Brune ris, riskiks og rissmåflager indeholder mere [1].
- Hvis du koger ris i meget vand og hælder vandet fra, nedsættes det uorganiske arsen med omkring 45 procent [8]. Hvis du forkoger hvide ris kort, hælder vandet fra og derefter lader dem svulme, fjernes 73 procent af det uorganiske arsen [9].
- Økologiske ris indeholder ikke mindre arsen. Det stammer fra jord og vanding, ikke fra de kemisk-syntetiske sprøjtemidler, som økologi undlader [14].
- Spædbørn og småbørn indtager mest pr. kilogram kropsvægt [3][25]. Risdrikke egner sig ikke til småbørn, og riskiks bør være undtagelsen [1][15].
- Arsen i fisk findes overvejende som arsenobetain. Det regnes for ugiftigt og udskilles uændret [18].
- Vær forsigtig med tangen hijiki: Den kan indeholde meget store mængder uorganisk arsen [16].
Hvad er arsen, og hvorfor er det giftigt?
Arsen (kemisk symbol As) er et giftigt halvmetal, der findes overalt i jordskorpen, afhængigt af bjergarten i meget forskellige mængder. Desuden kommer det ud i jord og vandmiljø gennem smeltning af zink-, bly- og kobbermalme, gennem afbrænding af kul, via fosfatgødning og spildevandsslam [1]. Planter optager det gennem rødderne, mennesker gennem mad og drikkevand.
Det afgørende er den kemiske form. Fagfolk skelner mellem to grupper:
- Uorganisk arsen er den giftigste form. Hertil hører arsentrioxid, som under navnet »arsenik« i århundreder har været berygtet som mordgift [16]. Det findes især i ris, i mindre mængder i andre kornsorter, i nogle tangsorter og i forurenet grundvand.
- Organisk arsen findes især i fisk og skaldyr, overvejende som arsenobetain. Det regnes for sundhedsmæssigt uproblematisk [1][18]. Andre organiske forbindelser, f.eks. arsensukker i tang og arsenolipider i fed fisk, er endnu kun lidt undersøgt [18]. Ikke helt harmløs er dimethylarsinsyre (DMA), som især findes i ris, men også i fisk: EFSA vurderede den i 2024 som sandsynligt arvemassepåvirkende, og i dyreforsøg udløste den blæretumorer hos rotter [27].
Når der i denne artikel tales om »arsen i ris«, drejer det sig altid om uorganisk arsen. Kun for dette gælder EU’s maksimalgrænser for ris.
Arsenforgiftning: symptomer og tegn
Ved arsen skal man skelne mellem to former for forgiftning.
Akut arsenforgiftning: Den opstår ved en stor mængde på én gang, f.eks. ved forveksling, selvmordsforsøg, forbrydelse eller en arbejdsulykke. Ifølge det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR) er den usandsynlig via ris, også hos mennesker, der spiser meget ris [1]. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser den sig først med:
- opkastning
- mavesmerter
- diarré
I alvorlige tilfælde følger følelsesløshed og prikken i hænder og fødder, muskelkramper og i værste fald døden [6]. Behandlingen foregår på hospital, bl.a. med lægemidler, der binder arsen, f.eks. DMPS [23].
Mistanke om akut forgiftning? F.eks. hvis nogen har slugt et træbeskyttelsesmiddel, et gammelt skadedyrsmiddel eller ukendte kemikalier og derefter kaster op eller får diarré: Ring til Giftlinjen eller 112.
Kronisk arsenforgiftning (arsenikose): Den opstår over år ved mindre mængder, på verdensplan især gennem forurenet brøndvand. Typisk er ifølge WHO først hudforandringer [6]:
- mørke eller lyse pletter på huden (pigmentforstyrrelser)
- hårde, forhornede steder på håndflader og fodsåler
- senere hudkræft
På lang sigt øger uorganisk arsen risikoen for kræft i hud, blære og lunger. Det sættes desuden i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ved belastning i fostertilværelsen og den tidlige barndom er der tegn på ulemper for den mentale udvikling [6][2]. BfR nævner desuden skader på kar og nerver [1].
Vigtigt for at sætte det i perspektiv: Disse symptomer kendes fra regioner med stærkt forurenet drikkevand, f.eks. i Bangladesh, Indien, Chile eller Argentina. Ca. 140 millioner mennesker i mindst 70 lande har ifølge WHO drukket vand med mere end 10 mikrogram arsen pr. liter [6]. Ved ris i Tyskland er sådanne ikke-kræftrelaterede skader ifølge BfR usandsynlige. En øget kræftrisiko kan dog ikke udelukkes [1].
»Sortfodssygen« i Taiwan
Hvor alvorlig en langvarig arsenbelastning kan blive, viste sig ved Taiwans sydvestkyst. Dér drak befolkningen i årtier vand fra dybe, stærkt arsenholdige brønde. Mange blev syge af »sortfodssygen«: Pulsårerne i benene lukkede sig, fødderne blev sorte, og sår og koldbrand førte ofte til amputation. Hyppigst var sygdommen mellem 1956 og 1960. I nogle landsbyer var der dengang op til 19 ud af 1.000 mennesker ramt [19]. I de samme områder døde folk også langt hyppigere af kræft i blære, nyre, hud og lunger [20]. Efter at landsbyerne blev tilsluttet vandværksvand, gik sygdommen kraftigt tilbage [19].
Er arsen i ris kræftfremkaldende?
Uorganisk arsen er af Det Internationale Kræftforskningsinstitut (IARC) klassificeret som sikkert kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1) [22]. Det kan skade arvematerialet. Derfor kan der ikke angives en mængde, under hvilken det ville være sikkert uskadeligt [1][2].
EFSA opdaterede sin vurdering i 2024. Referencepunktet: Ved et vedvarende indtag på 0,06 mikrogram uorganisk arsen pr. kilogram kropsvægt og dag steg risikoen for hudkræft i undersøgelser med 5 procent i forhold til baggrundsrisikoen [2]. En sundhedsbaseret grænseværdi, altså en »tolerabel« mængde, fastsætter EFSA ikke længere for arsen. I stedet sammenligner den det faktiske indtag med dette referencepunkt (eksponeringsmargin, på engelsk Margin of Exposure). Resultat: Voksne i Europa indtager i gennemsnit mellem halvdelen og to en halv gange denne mængde, storforbrugere op til fem gange. EFSA vurderer det trods usikkerheder som sundhedsmæssigt bekymrende [2].
Et regneeksempel viser, hvorfor ris tæller her: En portion på 75 gram ukogte hvide ris med den tyske middelværdi på 0,1 milligram pr. kilogram [1] indeholder 7,5 mikrogram uorganisk arsen. For en voksen på 70 kilogram er det 0,11 mikrogram pr. kilogram kropsvægt, altså næsten det dobbelte af EFSA’s referencepunkt, hvis man spiser denne portion hver dag. Spiser du kun ris en til to gange om ugen, ligger du klart under. Og hvis du koger risene i meget vand, halverer du omtrent mængden [8].
Til helhedsbilledet hører også: For befolkningen som helhed er ris ikke den eneste kilde. Ifølge EFSA bidrager ris, risprodukter, andre kornprodukter og drikkevand mest til indtaget [3]. Hos spædbørn hører ifølge EFSA’s data også mælk og mejeriprodukter, drikkevand og modermælkserstatning til de vigtigste kilder [25]. Hvis du derimod spiser ris hver dag, får du en stor del via risene.
Arsen i ris: Hvorfor netop ris?
Ris vokser som regel på oversvømmede marker. Under vand mangler jorden ilt, og arsen bliver derved lettere opløseligt. Risplanten optager det gennem rødderne og lagrer det også i kornet. Hvis vandingsvandet desuden er forurenet, stiger indholdet yderligere [1]. Derfor indeholder ris mere uorganisk arsen end hvede, majs eller havre.
I kornet sidder arsenet især i de ydre lag. Derfor indeholder brune ris (fuldkornsris), hvor de yderste lag er bevaret, mere arsen end slebne hvide ris [1]. Også riskiks og rissmåflager indeholder ofte mere end hvide ris. Ifølge BfR bidrager flere ting til det: Ved fremstillingen fjernes vand, så arsenet bliver mere koncentreret, hertil kommer oprindelse, sort og en højere andel af de yderste lag [1].
Siden 2016 gælder der i EU maksimalgrænser for uorganisk arsen i ris og risprodukter [1]. På nuværende tidspunkt er de [4]:
| Fødevare | Maksimalgrænse (mg/kg) |
|---|---|
| Hvide (slebne) ris, ikke parboiled | 0,15 |
| Parboiled ris og brune ris (afskallede ris) | 0,25 |
| Rismel | 0,25 |
| Riskiks, riskager, riscrackers, rissmåflager, morgenmadsris | 0,30 |
| Ris til fremstilling af mad til spæd- og småbørn | 0,10 |
| Risdrikke (alkoholfri drikke på risbasis) | 0,030 |
Maksimalgrænser er ikke en sikkerhedsgrænse. De skal holde de kraftigste belastninger væk fra markedet. Det, der ligger under, er tilladt, men ikke automatisk harmløst [1].
Hvilke ris har mindst arsen?
Der findes ikke arsenfrie ris, og heller ikke parboiled ris indeholder pålideligt mindre arsen. På etiketten kan man heller ikke se indholdet [1]. Nogle regler hjælper dog alligevel:
| Ris | Arsenindhold | Belæg |
|---|---|---|
| Hvide ris | Lavere end brune ris, i Tyskland i gennemsnit 0,1 mg/kg uorganisk arsen | [1] |
| Brune ris (fuldkornsris) | Højere end hvide ris, fordi de arsenrige yderlag bevares | [1][14] |
| Parboiled ris | Må ifølge loven indeholde mere end hvide ris (0,25 i stedet for 0,15 mg/kg) | [4] |
| Basmati | Ved vask mistede basmati mere arsen end andre sorter (ca. 10 procent). Et lavt indhold er dog ikke garanteret | [8] |
| Økologiske ris | Ingen fordel. Arsen stammer fra jord og vandingsvand, ikke fra nutidens sprøjtemidler. I svenske analyser fra 2017 havde økologiske produkter endda de højeste værdier | [14] |
Også oprindelsen spiller en rolle, men ikke så enkelt, som det ofte hævdes. I en international analyse af 901 risprøver fra 10 lande lå det typiske samlede arsenindhold (median) lavest for ris fra Egypten (0,04 mg/kg) og Indien (0,07 mg/kg) og højest for ris fra USA (0,25 mg/kg) og Frankrig (0,28 mg/kg) [11]. Samlet arsen er dog ikke det samme som uorganisk arsen. I en delanalyse var andelen af den giftige uorganiske form særlig høj hos ris fra Bangladesh og Indien og lavest hos ris fra USA [11]. Også inden for et enkelt land svinger værdierne. Hos italienske ris afhang indholdet tydeligt af dyrkningsregion og sort [12], i Spanien og Portugal ligeledes af regionen [13]. Det sikreste er derfor: Skift mellem sorter og mærker [14].
Og fuldkorn? Grundlæggende er fuldkorn sundere. Men ved ris råder den svenske fødevaremyndighed udtrykkeligt til ikke altid at vælge fuldkornsris [14]. Hvis du vil have kostfibrene, kan du vælge fuldkorn ved andre kornsorter og variere, når det gælder ris.
Kog ris med mindre arsen: Hvilken metode hjælper virkelig?
Arsen er vandopløseligt i riskornet. Jo mere vand der under kogningen kommer i kontakt med risene og efterfølgende hældes væk, desto mere arsen går tabt. Derfor anbefaler BfR: Vask risene i rigeligt vand lige før kogning, kog dem i rigeligt vand, og hæld det overskydende kogevand fra [1]. Hvor meget det batter, har undersøgelser målt:
| Metode | Mindre uorganisk arsen | Belæg |
|---|---|---|
| Svulmeris (vandet optages helt, i undersøgelsen 2,5 dele vand til 1 del ris) | næsten ingenting | [8] |
| Kun vask | ca. 10 % ved basmati, mindre ved andre sorter | [8] |
| Kog i meget vand (6 : 1) og hæld fra | ca. 45 % | [8] |
| Kog i rigtig meget vand (12 : 1) og hæld fra | ca. 57 % | [10] |
| Forkog, hæld fra, lad derefter svulme | 73 % ved hvide ris, 54 % ved brune ris | [9] |

Brug grafikken på din side
Du må frit bruge grafikken med kildeangivelse og link. Kopiér koden:
<a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/arsen-i-ris/"><img src="https://gesundefakten.com/wp-content/uploads/2026/11/arsen-kochmethoden-da.webp" alt="Infografik: Sådan koger du ris med mindre arsen. Svulmeris fjerner næsten ingenting, kun vask ca. 10 procent, kogning i meget vand og afhældning ca. 45 procent, forkogning, afhældning og svulmning op til 73 procent" width="1536" height="1024"></a><br>Kilde: <a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/arsen-i-ris/">gesundefakten.com</a>Den mest effektive hverdagsmetode kommer fra University of Sheffield. Den kombinerer afhældningen med de velkendte svulmeris [9]:
- Bring rigeligt vand i kog.
- Kom risene i det kogende vand, og kog dem i 5 minutter.
- Hæld vandet fra. Med dette vand forsvinder en stor del af arsenet.
- Tilsæt frisk vand, omtrent så meget som du ellers bruger til svulmeris, og lad risene gennemkoge ved lav varme, til de har optaget alt vandet.
Forskerne anbefaler udtrykkeligt metoden også til ris, som babyer og småbørn spiser [9]. Den har en anden fordel: Ved kogning i meget vand går der også næringsstoffer tabt, ifølge en oversigtsartikel især zink og kobber [24]. Ved Sheffield-metoden blev der i undersøgelsen flere mineraler tilbage i risene, især ved brune ris [9]. Kun at lægge i blød gav i Sheffield-undersøgelsen mindre end forkogningen [9]. Eddike eller andre syrer i iblødsætningsvandet hjalp i de gennemgåede undersøgelser næsten ikke, bortset fra citronsyre [24]. Det er dog næppe afprøvet i hverdagen.
Vigtigt: Selve kogevandet bør indeholde lidt arsen. I Tyskland er det tilfældet med vand fra hanen (mere om det nedenfor).
Riskiks, risengrød og risdrikke: Hvad gælder for børn?
Børn er den mest følsomme gruppe. Fordi de spiser mere i forhold til deres vægt, har spædbørn og småbørn ifølge EFSA det højeste arsenindtag pr. kilogram kropsvægt [3][25]. Hertil kommer: Riskiks, rissmåflager og risengrød indeholder ofte mere uorganisk arsen end hvide ris [1], og netop disse produkter er populære hos små børn.
Hvad myndighederne anbefaler:
- BfR (Tyskland): Giv ikke spædbørn og småbørn udelukkende risengrød eller risdrikke. Skift mellem riskiks som mellemmåltid og risfri snacks [1].
- Det Europæiske Selskab for Pædiatrisk Gastroenterologi, Hepatologi og Ernæring (ESPGHAN): Undgå helt risdrikke til spædbørn og småbørn [15]. Risdrikke egner sig også på grund af deres næringsstoffer ikke som mælkeerstatning til spædbørn [1].
- Livsmedelsverket (Sverige): Børn bør højst spise ris eller risprodukter fire gange om ugen. Børn under seks år bør ikke spise riskiks og ikke drikke risdrikke [14].
Babymad på risbasis er underlagt EU’s strengeste grænseværdier: Ris til spæd- og småbørnsmad må højst indeholde 0,10 milligram uorganisk arsen pr. kilogram, og supplerende mad til spædbørn og småbørn højst 0,020 milligram pr. kilogram (målt på produktet, som det sælges) [4]. Almindelige riskiks fra supermarkedshylden må derimod indeholde 0,30, altså tre gange så meget som ris til babymad [4].
For mennesker med cøliaki er ris ofte en basisfødevare. BfR anbefaler også her ikke kun at satse på ris, men at inddrage andre glutenfri kornsorter: majs, hirse, boghvede, amarant eller quinoa [1].
Arsen i tang, fisk og drikkevand
Fisk og skaldyr
Fisk indeholder ofte langt mere samlet arsen end ris. Det lyder alarmerende, men er som regel harmløst: I fisk findes arsen overvejende som arsenobetain, som kroppen udskiller uændret med urinen [18]. Muslinger og andre filtratorer indeholder mindre arsenobetain og til gengæld relativt mere uorganisk arsen [18]. Derfor gælder der siden oktober 2025 EU-maksimalgrænser for uorganisk arsen også i fisk, krebsdyr, muslinger og blæksprutter [5][4]. Det er ingen grund til at undvære fisk. Dens fordele er veldokumenterede, mere om det i del 1 af serien om kviksølv i fisk.
Tang: Vær forsigtig med hijiki
De fleste spiselige tangsorter indeholder især arsensukker og lidt uorganisk arsen [16]. En undtagelse er den brune tang hijiki (også hiziki), som bruges i det japanske køkken og i tangsalater. Den kan ophobe ekstremt meget uorganisk arsen. Det bayerske Landesamt für Gesundheit und Lebensmittelsicherheit (LGL) fandt i en hijiki-prøve 95 milligram uorganisk arsen pr. kilogram. Det er mere end 600 gange maksimalgrænsen for hvide ris. Sundhedsskader kunne ikke udelukkes med sikkerhed, selv ikke ved den mængde på 10 gram om dagen, som producenten anbefalede [16]. Til sammenligning: 10 gram af denne prøve giver 950 mikrogram uorganisk arsen. For en voksen på 70 kilogram er det ca. 13,6 mikrogram pr. kilogram kropsvægt, mere end 200 gange EFSA’s referencepunkt på 0,06. I Japan øgede hijiki målbart arsenindtaget hos børn og gravide [17]. En EU-grænseværdi for arsen i tang findes endnu ikke [16].
Drikkevand og brøndvand
I Tyskland må drikkevand højst indeholde 10 mikrogram arsen pr. liter. Det svarer til WHO’s retningsværdi [6][7]. Grænseværdien bliver skærpet: Fra den 12. januar 2036 gælder 4 mikrogram pr. liter for alle vandforsyninger i Tyskland, for nye anlæg allerede fra 2028 [7]. Hvis du drikker vand fra din egen brønd, bør du lade det undersøge for arsen, for private brønde overvåges ikke automatisk, og nogle bjergarter afgiver naturligt meget arsen.
Arsen i kroppen: test, normalværdier og »udrensning«
Arsen måles som regel i urinen. Værdien viser først og fremmest, hvad man har indtaget de seneste dage. Mest påvirker den, om man har spist fisk i de to dage før prøven [26]. Det tyske Umweltbundesamts referenceværdi for arsen i morgenurin ligger på 15 mikrogram pr. liter, både for voksne og for børn fra 3 til 14 år [21]. En referenceværdi beskriver befolkningens sædvanlige belastning, den er ikke en grænse mellem sund og syg.
Vigtigt for målingen: I de 48 timer før urinprøven bør man ikke spise fisk, skaldyr og tang. Ellers måler man det harmløse arsenobetain med, og værdien er høj, uden at der er en risiko [21]. Mere sigende er en analyse, der bestemmer arsenformerne hver for sig (speciering). Den hører hjemme hos en læge eller et miljømedicinsk laboratorium.
Og »udrensning«? Ved en akut forgiftning behandler hospitaler med lægemidler, der binder arsen [23]. Til den sædvanlige belastning via fødevarer findes der ingen udrensningskur med dokumenteret nytte. For chlorella eller zeolit som »arsenbindere« mangler der belæg hos mennesker, og heller ikke for selenpræparater er der dokumenteret nytte ved den sædvanlige belastning via fødevarer. Kroppen udskiller selv uorganisk arsen med urinen [18]. Det, der virker, er at indtage mindre.
Mytetjek: Hvad der fortælles om arsen
- »Økologiske ris er arsenfrie.« Forkert. Arsen kommer fra jord og vand, ikke fra nutidens pesticider. Økologi gør ingen forskel ved arsen [14].
- »Det er nok at vaske risene.« Kun delvis. Vask fjerner ved basmati ca. 10 procent, ved andre sorter mindre [8]. Mere batter kogemetoden (se tabellen ovenfor).
- »Natlig iblødsætning fjerner næsten alt arsenet.« Ikke dokumenteret. I Sheffield-undersøgelsen gav iblødsætning mindre end kort forkogning med afhældning [9]. Det afgørende er, at vandet med det opløste arsen hældes væk.
- »Undgå ris fra Indien for enhver pris.« Så enkelt er det ikke. Målt på samlet arsen hørte ris fra Indien i en stor sammenligningsundersøgelse til de mindst belastede, men andelen af det giftige uorganiske arsen var forholdsvis høj [11]. Generelle landelister hjælper lidt, fordi værdierne også inden for et land svinger kraftigt [12][13].
- »Fisk er fuld af arsen og derfor farlig.« Vildledende. Fisk indeholder rigtig nok meget samlet arsen, men overvejende det ugiftige arsenobetain [18].
- »Brune ris er altid det sundeste valg.« Ikke hvad angår arsen. Brune ris indeholder mere end hvide ris [1]. At skifte imellem er den bedre strategi [14].
- »Man bør helt undvære ris.« Ikke nødvendigt. BfR anbefaler fortsat at spise ris som en del af en alsidig kost og at variere kornsorterne [1].
- »Med chlorella, zeolit, selen eller detox-kure kan man udrense arsen.« Til den sædvanlige belastning via fødevarer findes der ingen belæg for det. Arsenbindende lægemidler er akutmedicin ved akut forgiftning [23].
- »Med den rigtige kogemetode er arsenet helt væk.« Nej. Selv den bedste metode fjerner ikke alt, ved brune ris ca. halvdelen [9]. Variation er fortsat vigtig.
Sådan nedsætter du dit arsenindtag
- Kog ris i meget vand, og hæld vandet fra, eller forkog i 5 minutter, hæld fra og lad derefter risene svulme [8][9].
- Spis ikke ris hver dag. Den svenske fødevaremyndighed anbefaler voksne ikke at spise ris og risprodukter dagligt [14].
- Skift mellem tilbehør: kartofler, hirse, boghvede, quinoa, pasta eller couscous i stedet for altid ris [1].
- Skift mellem sorter og mærker, også mellem hvide og brune ris [14].
- Riskiks og rissmåflager med måde, til små børn kun som undtagelse. Ingen risdrikke til småbørn [1][15].
- Ingen hijiki-tang [16].
- Få din egen brønd undersøgt, hvis du drikker af den eller laver mad med vandet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange ris om ugen er uproblematisk?
Der findes ingen officiel maksimal mængde, fordi der ikke kan fastsættes en sikker mængde for uorganisk arsen [2]. Den svenske fødevaremyndighed anbefaler børn højst fire rismåltider om ugen og voksne ikke at spise ris dagligt [14]. Nogle få rismåltider om ugen er ifølge denne myndighed ikke nogen sundhedsrisiko [14].
Hvilke ris er arsenfrie?
Kan man fjerne arsen fra ris?
Er riskiks kræftfremkaldende?
Indeholder parboiled ris mindre arsen?
Ikke pålideligt. EU’s maksimalgrænse for parboiled ris ligger højere end for hvide ris (0,25 i stedet for 0,15 milligram pr. kilogram) [4]. »Parboiled« på pakken er en industriel proces og har intet at gøre med kogetrikket ovenfor, hvor du hjemme forkoger risene i 5 minutter og hælder vandet fra [9].
Hvordan mærker jeg, om jeg har for meget arsen i kroppen?
Er arsen i fisk farligt?
Som regel ikke. Fisk indeholder overvejende arsenobetain, som regnes for ugiftigt og udskilles uændret [18]. Andre arsenforbindelser i fisk og skaldyr, f.eks. arsenolipider, er endnu kun lidt undersøgt [18]. Muslinger indeholder relativt mere uorganisk arsen [18], tangen hijiki endda rigtig meget [16].
Skal gravide undvære ris?
Nej, en fuldstændig undladelse er ikke nødvendig. BfR anbefaler alle at spise ris som en del af en varieret kost [1]. Fornuftigt er de samme regler som for alle: skift mellem fødevarer, kog i meget vand og hæld fra, ingen hijiki. WHO henviser til tegn på, at arsen i fostertilværelsen kan forringe udviklingen, dog fra regioner med stærkt forurenet drikkevand [6].
Konklusion: Arsen i ris er et reelt problem, men ris kan stadig være på menuen, hvis de koges rigtigt og ikke spises hver dag
Arsen i ris er et reelt, veldokumenteret problem, men ingen grund til panik. Man kan ikke blive akut forgiftet af ris. Hvis du spiser ris hver dag eller regelmæssigt giver små børn riskiks og risengrød, bør du dog ændre noget. Mest batter kogemetoden: kog i meget vand og hæld fra, eller forkog kort og lad derefter risene svulme. Hertil kommer variation i kornsorter, sorter og mærker. Økologiske ris hjælper ikke, fisk er som regel harmløst, og hijiki-tang bør man undgå.
Citationsforslag: gesundefakten.com (2026): Arsen i ris og riskiks: Hvor farligt er det, og hvilken kogemetode hjælper? https://gesundefakten.com/da/sundhed/arsen-i-ris/
Kilder
- Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Fragen und Antworten zu Arsengehalten in Reis und Reisprodukten. Opdateret FAQ fra 22. december 2020. bfr.bund.de.
- EFSA Panel on Contaminants in the Food Chain (CONTAM): Update of the risk assessment of inorganic arsenic in food. EFSA Journal 2024;22(1):e8488. DOI: 10.2903/j.efsa.2024.8488.
- European Food Safety Authority (EFSA), Arcella D, Cascio C, Gómez Ruiz JÁ: Chronic dietary exposure to inorganic arsenic. EFSA Journal 2021;19(1):e06380. DOI: 10.2903/j.efsa.2021.6380.
- Verordnung (EU) 2023/915 der Kommission vom 25. April 2023 über Höchstgehalte für bestimmte Kontaminanten in Lebensmitteln, bilag I, afsnit 3.4 (Arsen), konsolideret udgave af 19. august 2026. eur-lex.europa.eu.
- Verordnung (EU) 2025/1891 der Kommission vom 17. September 2025 zur Änderung der Verordnung (EU) 2023/915 hinsichtlich der Höchstgehalte für anorganisches Arsen in Fisch und anderen Meeresfrüchten. eur-lex.europa.eu.
- Weltgesundheitsorganisation (WHO): Arsenic. Fact sheet, 7. december 2022. who.int.
- Trinkwasserverordnung (TrinkwV) af 20. juni 2023, bilag 2 del I (Arsen). gesetze-im-internet.de.
- Raab A, Baskaran C, Feldmann J, Meharg AA: Cooking rice in a high water to rice ratio reduces inorganic arsenic content. J Environ Monit 2009;11(1):41–44. DOI: 10.1039/b816906c.
- Menon M, Dong W, Chen X, Hufton J, Rhodes EJ: Improved rice cooking approach to maximise arsenic removal while preserving nutrient elements. Sci Total Environ 2021;755(Pt 2):143341. DOI: 10.1016/j.scitotenv.2020.143341.
- Carey M, Jiujin X, Gomes Farias J, Meharg AA: Rethinking Rice Preparation for Highly Efficient Removal of Inorganic Arsenic Using Percolating Cooking Water. PLoS One 2015;10(7):e0131608. DOI: 10.1371/journal.pone.0131608.
- Meharg AA, Williams PN, Adomako E et al.: Geographical variation in total and inorganic arsenic content of polished (white) rice. Environ Sci Technol 2009;43(5):1612–1617. DOI: 10.1021/es802612a.
- Sommella A, Deacon C, Norton G, Pigna M, Violante A, Meharg AA: Total arsenic, inorganic arsenic, and other elements concentrations in Italian rice grain varies with origin and type. Environ Pollut 2013;181:38–43. DOI: 10.1016/j.envpol.2013.05.045.
- Signes-Pastor AJ, Carey M, Carbonell-Barrachina AA, Moreno-Jiménez E, Green AJ, Meharg AA: Geographical variation in inorganic arsenic in paddy field samples and commercial rice from the Iberian Peninsula. Food Chem 2016;202:356–363. DOI: 10.1016/j.foodchem.2016.01.117.
- Livsmedelsverket (svenske fødevaremyndighed): Arsenik i ris. livsmedelsverket.se.
- Hojsak I, Braegger C, Bronsky J et al. (ESPGHAN Committee on Nutrition): Arsenic in rice: a cause for concern. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2015;60(1):142–145. DOI: 10.1097/MPG.0000000000000502.
- Bayerisches Landesamt für Gesundheit und Lebensmittelsicherheit (LGL): Arsen in Algen – Untersuchungsergebnisse 2005. lgl.bayern.de.
- Mise N, Ohtsu M, Ikegami A et al.: Hijiki seaweed consumption elevates levels of inorganic arsenic intake in Japanese children and pregnant women. Food Addit Contam Part A 2019;36(1):84–95. DOI: 10.1080/19440049.2018.1562228.
- Molin M, Ulven SM, Meltzer HM, Alexander J: Arsenic in the human food chain, biotransformation and toxicology – Review focusing on seafood arsenic. J Trace Elem Med Biol 2015;31:249–259. DOI: 10.1016/j.jtemb.2015.01.010.
- Tseng CH: Blackfoot disease and arsenic: a never-ending story. J Environ Sci Health C 2005;23(1):55–74. DOI: 10.1081/GNC-200051860.
- Chen CJ, Chuang YC, Lin TM, Wu HY: Malignant neoplasms among residents of a blackfoot disease-endemic area in Taiwan: high-arsenic artesian well water and cancers. Cancer Res 1985;45(11 Pt 2):5895–5899. PubMed: 4053060.
- Umweltbundesamt, Kommission Human-Biomonitoring: Referenzwerte für Metalle im Urin (Arsen im Morgenurin, ohne Fischverzehr 48 Stunden vor der Probenahme), sammenstilling fra LGL Bayern. lgl.bayern.de (PDF).
- International Agency for Research on Cancer (IARC): Arsenic, Metals, Fibres, and Dusts. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans, Volume 100C. Lyon 2012. publications.iarc.who.int.
- Balali-Mood M, Eizadi-Mood N, Hassanian-Moghaddam H et al.: Recent advances in the clinical management of intoxication by five heavy metals: Mercury, lead, chromium, cadmium and arsenic. Heliyon 2025;11(4):e42696. DOI: 10.1016/j.heliyon.2025.e42696.
- Mishra S, Dwivedi S, Gupta A, Tiwari RK: Evaluating the efficacy and feasibility of post harvest methods for arsenic removal from rice grain and reduction of arsenic induced cancer risk from rice-based diet. Sci Total Environ 2023;874:162443. DOI: 10.1016/j.scitotenv.2023.162443.
- Gundert-Remy U, Damm G, Foth H et al.: High exposure to inorganic arsenic by food: the need for risk reduction. Arch Toxicol 2015;89(12):2219–2227. DOI: 10.1007/s00204-015-1627-1.
- Kommission Human-Biomonitoring des Umweltbundesamtes: Neue und aktualisierte Referenzwerte für Schadstoffgehalte in Blut und Urin von Kindern – Arsen, Blei, Cadmium und Quecksilber. Bundesgesundheitsblatt 11/2005. umwelt-online.de.
- Österreichische Agentur für Gesundheit und Ernährungssicherheit (AGES): Arsen. Risikobewertung, mit Zusammenfassung der EFSA-Bewertung kleiner organischer Arsenverbindungen (2024). Opdateret den 23. januar 2026. ages.at.


