TIRSDAG, 17. NOVEMBER 2026
Krøllet sølvpapir, en halv tomat og en citronbåd på køkkenbordet ved siden af en roll-on-deodorant og en alunsten på et keramikfad (AI-genereret)

Aluminium i kroppen: Hvor farlige er deodorant, sølvpapir og andre kilder egentlig?

Aluminium findes næsten overalt: i fødevarer, i deodoranter, i sølvpapir (alufolie), i tandpasta og i nogle vacciner. Det er ikke mærkeligt, at mange spørger sig selv, om letmetallet ophobes i kroppen og gør os syge. Det korte svar: I meget store mængder skader aluminium nervesystemet, nyrerne og knoglerne. I hverdagen indtager størstedelen af befolkningen dog klart mindre. Den vigtigste kilde er ikke deodoranten, men maden. Det, man primært kan undgå, er det aluminium, der går over i maden fra sølvpapir, aluminiumsbakker og ubehandlede gryder.

Her får du at vide, hvor meget aluminium der er for meget, hvad det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR, det tyske forbundsinstitut for risikovurdering) i dag siger om deodorant med aluminium, hvorfor en alunsten ikke er fri for aluminium, hvad der er om snakken om sammenhænge med brystkræft og Alzheimers, hvornår sølvpapir virkelig er et problem, og hvilke udbredte påstande der ikke holder.

Denne artikel er del 5 af vores serie »Hvordan forgifter vi os selv?«, hvor vi gennemgår ét giftstof ad gangen. Udkommet indtil nu: Kviksølvforgiftning fra amalgam og fisk, Blyforgiftning og blyrør, Cadmium i fødevarer og Arsen i ris. Artiklen erstatter ikke en samtale med din læge. Opdateret: november 2026.

Det vigtigste i korte træk

  • Fra maden optager tarmen kun omkring 0,1 procent af aluminiummet. Sunde nyrer udskiller hovedparten igen. En lille del lagres dog gennem årevis i knogler, muskler, lever, nyrer og hjerne [1][7].
  • Unge og voksne i Tyskland når alene via fødevarer i gennemsnit op på omkring halvdelen af den ugentligt tolerable mængde [1][3].
  • Ved deodoranter med aluminiumchlorohydrat anser det tyske BfR siden 2020 en sundhedsrisiko for usandsynlig, også ved daglig brug. Gennem huden når kun ca. 0,002 procent af aluminiummet ind i kroppen [4][5].
  • Deodorantkrystaller (»alunsten«) er selv et aluminiumsalt. En ren krystal indeholder, regnet efter vægt, omkring 5,7 procent aluminium [22].
  • En årsagssammenhæng mellem aluminium og brystkræft eller Alzheimers er ikke påvist. Studielitteraturen er uensartet [1][4].
  • Sølvpapir og ubehandlede aluminiumsbakker bør ikke komme i kontakt med sure eller salte retter. Så går der væsentligt mere aluminium over i maden [1].
  • En undersøgelse med 1,2 millioner børn fandt ingen sammenhæng mellem aluminium fra vacciner og 50 kroniske sygdomme, blandt andet autisme, astma og allergier [13].
  • »Chemtrails« med aluminium findes ifølge det tyske Umweltbundesamt (UBA, det tyske miljøagentur) ikke [18].

Hvad gør aluminium i kroppen?

Aluminium er det tredjehyppigste grundstof i jordskorpen. Det forekommer derfor naturligt i jord, vand og planter og dermed i mange fødevarer [1]. For kroppen har det ingen kendt funktion.

Fra tarmen optages kun en meget lille del, ifølge en oversigtsartikel i Deutsches Ärzteblatt omkring 0,1 procent [7]. Det, der når blodet, udskiller sunde nyrer for størstedelens vedkommende igen. En lille rest lagres dog, især i knogler og muskler, men også i nyrer, lever og hjerne, og afgives kun meget langsomt igen [1]. I blodet er aluminium overvejende bundet til transferrin, det protein, der transporterer jern. Via sådanne forbindelser kan det også passere blod-hjerne-barrieren [23].

Ved høj belastning kan aluminium ifølge det tyske BfR skade nervesystemet, forringe børns mentale og motoriske udvikling i fosterlivet samt skade nyrer og knogler [1]. Som den mest følsomme virkning regnes skaden på det udviklende nervesystem [4].

For meget aluminium i kroppen: symptomer og risikogrupper

En akut aluminiumforgiftning fra fødevarer er ikke kendt. Den akutte giftighed er lav [7]. Egentlige forgiftninger kender man fra to situationer:

  • Nyresyge og dialysepatienter: Når nyrerne næsten ikke arbejder, ophobes aluminium. Tidligere førte det hos dialysepatienter til en sygdom i hjernen (dialyseencefalopati) med talebesvær, forstyrrelser af målrettede bevægelser, krampeanfald og til sidst demens [7]. Som grænse for giftige virkninger gælder hos dem en koncentration på omkring 50 mikrogram pr. liter blodplasma [7]. Mennesker med kronisk nyreinsufficiens er derfor den vigtigste risikogruppe [1].
  • Arbejde: Hos aluminiumssvejsere og i aluminiumsindustrien viste der sig i langtidsstudier først ved mere end 100 mikrogram aluminium pr. gram kreatinin i urinen de første, kun i tests målbare forandringer i opmærksomhed, indlæring og hukommelse. Demens opstod ikke. Den, der på arbejdet indånder meget aluminiumsstøv, kan desuden få støvlunge (aluminose) [7].

For den almindelige befolkning findes der ingen typiske symptomer, som man kunne genkende »for meget aluminium i kroppen« på. Lister med træthed, koncentrationsproblemer eller hovedpine, som cirkulerer på nettet, er ingen dokumentation for det.

Hvor meget aluminium er for meget?

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fastsatte i 2008 et tolerabelt ugentligt indtag (TWI): 1 milligram aluminium pr. kilogram legemsvægt pr. uge [6]. For en voksen på 70 kilogram er det 70 milligram pr. uge. Grundlaget var dyrestudier af udviklingsforstyrrelser [1]. Ekspertudvalget under WHO og FAO (JECFA) anser foreløbig 2 milligram pr. kilogram legemsvægt pr. uge for tolerabelt [1].

Vigtigt for forståelsen: TWI er en sikkerhedstærskel med indbygget afstand, ikke en grænse, hvor man bliver syg. Den, der af og til overskrider den, er ikke forgiftet. Toksikologisk uønsket er det dog regelmæssigt at overskride den gennem årevis [2].

Hvor meget indtager vi i virkeligheden? Det tyske BfR har i 2019 for første gang skønnet det for alle kilder samlet [2][3]:

  • Via fødevarer udnytter unge og voksne i gennemsnit omkring halvdelen af TWI.
  • Børn på 3 til 10 år, der spiser meget aluminiumholdig mad, og ikke-ammede spædbørn på specialernæring (baseret på soja, laktosefri eller hypoallergen) kan allerede via maden udnytte den helt eller overskride den lidt.
  • Kommer kosmetik, sølvpapir eller ubehandlede aluminiumsbakker til, kan retningsværdien overskrides i alle aldersgrupper.

En del af dette regnestykke er i dag overhalet: I 2019 var det endnu uklart, hvor meget aluminium fra deodoranter der optages gennem huden. Nyere målinger, som det tyske BfR vurderede i 2020, viser: Det er meget mindre end antaget (se næste afsnit) [1][4]. Udsagnene om fødevarer, spædbørnsernæring og sølvpapir gælder fortsat.

Hvor aluminiummet kommer fra: kilder i overblik (ifølge det tyske BfR)
KildeBetydningDokumentation
Fødevarer og drikkevarerHovedkilde. Voksne udnytter i gennemsnit omkring halvdelen af TWI.[1]
Sølvpapir, grillbakker, ubehandlede menubakker og gryderForholdsvis meget, hvis sure eller salte retter opvarmes eller opbevares deri. Kan undgås.[1]
Laugengebäck (tysk lyebagværk), bagt på aluminiumspladerTyske kontrolmyndigheder finder gang på gang mere end 10 mg pr. kilogram. Teknisk undgåeligt.[1]
Hvidgørende tandpasta, læbestift, solcremeKan bidrage til den samlede mængde. Målt er der i tandpasta op til 4,5 %, i læbestift op til ca. 3 % og i solcreme op til 0,8 % aluminium. For tandpasta tillader EU siden 2026 højst 3,18 %, med overgangsfrister til 2028.[1][26]
Antiperspiranter (deodoranter med aluminiumssalte)Meget lille bidrag, fordi næsten intet optages gennem huden[1][4]
SpædbørnsernæringIndeholder i gennemsnit klart mere end modermælk, specialernæring endnu mere[1]
Lægemidler (f.eks. aluminiumholdige midler mod halsbrand).Kan bidrage til den samlede mængde, især ved regelmæssigt indtag[2][7]
Vacciner0,125 til 0,82 mg pr. dosis, bidraget til den livslange belastning er lille[25]
DrikkevandDen tyske drikkevandsforordning (TrinkwV) angiver 0,2 mg pr. liter som indikatorværdi[19]

Deodorant med aluminium: Er den skadelig?

Aluminiumssalte, oftest aluminiumchlorohydrat, findes i antiperspiranter. De indsnævrer svedkirtlernes udgange og danner sammen med protein en geléprop, der midlertidigt lukker svedkanalerne. Rene deodoranter indeholder ifølge det tyske BfR ingen aluminiumssalte. De hæmmer kun de bakterier, der forårsager lugten [1]. En undtagelse er deodorantkrystaller (se nedenfor). Roll-ons indeholder ifølge industrien op til ca. 30 procent aluminiumchlorohydrat, det er højst ca. 7,5 procent aluminium [1].

I 2014 advarede det tyske BfR endnu: Nogle forbrugere kunne alene via et antiperspirant udnytte den ugentligt tolerable mængde. Det rådede derfor til ikke at bruge sådanne deodoranter direkte efter barbering eller på såret hud [4]. Dengang manglede der dog gode data om, hvor meget aluminium der faktisk går gennem huden.

Disse data findes nu. I en undersøgelse fra 2019 påførte seks kvinder, der hver dag vådbarberede armhulerne, et antiperspirant med aluminiumchlorohydrat. Aluminiummet deri var mærket med en meget sjælden form (aluminium-26), så man i kroppen kunne skelne det fra aluminiummet fra maden. Resultat: Kun 0,00192 procent af den påførte mængde nåede ind i kroppen. Ældre undersøgelser havde givet op til 0,014 procent. Den ældste af dem med kun to personer havde brugt en vandig opløsning i stedet for en almindelig deodorant, hvilket ifølge det tyske BfR i vid udstrækning forklarer den højere værdi. Disse undersøgelser er stillet til rådighed af kosmetikindustrien, og det tyske BfR og SCCS har gennemgået dem [1][4][5]. Det tyske BfR nåede i 2020 til den konklusion, at antiperspiranter med aluminiumchlorohydrat kan bruges dagligt, og at en sundhedsrisiko efter nuværende viden er usandsynlig. Sikkerhedsmarginen er mindst 3000. For kosmetiske ingredienser, der anses for uskadelige, bør den være mindst 100 [4]. I 2023 supplerede det tyske BfR sin vurdering: Også når man betragter alle aluminiumholdige kosmetikprodukter samlet og regner forsigtigt, forbliver sikkerhedsmarginen tilstrækkelig stor [4]. Det videnskabelige udvalg for forbrugersikkerhed under EU-Kommissionen (SCCS) nåede i 2024 til samme resultat, forudsat at bestemte maksimalmængder overholdes [5]. Disse maksimalmængder er siden 2026 EU-ret [26]:

  • Antiperspiranter og deodoranter uden drivgas (roll-on, stick, creme): højst 7,73 procent aluminium
  • Spray med drivgas: højst 3,24 procent, fordi fin sprøjttake kan indåndes
  • Tandpasta: højst 3,18 procent
  • Læbestift og andre læbeprodukter: højst 14,62 procent

Produkter, der ikke overholder disse værdier, må fra 1. januar 2027 ikke længere bringes på markedet som nye og fra 1. juli 2028 ikke længere sælges [26].

Og efter barbering? De nye vurderinger fra det tyske BfR og SCCS bygger på målinger under realistiske brugsbetingelser [4]. Den afgørende undersøgelse har netop undersøgt denne situation: Deltagerne vådbarberede sig dagligt [4]. Den, der har følsom hud, kan alligevel vente, til små skader er helet.

Den, der helt vil undvære aluminium i deodoranten, kan nemt gøre det: Aluminiumforbindelser skal stå på ingrediensfortegnelsen [1][24]. En deodorant uden aluminium forhindrer lugt, men mindsker ikke svedmængden. Det kan kun antiperspiranter.

Deodorantkrystal og alunsten: ikke fri for aluminium

Deodorantkrystaller sælges ofte som et naturligt alternativ »uden aluminium«. Det er vildledende. Krystallen består af alun, oftest kaliumalun (på pakken »Potassium Alum«, sjældnere »Ammonium Alum«). Kaliumalun er et aluminiumsalt med formlen KAl(SO₄)₂ · 12 H₂O [22]. Regner man efter, består en ren alunsten af omkring 5,7 procent aluminium efter vægt. Det ligger i samme størrelsesorden som ved klassiske antiperspiranter, der ifølge industrien indeholder op til ca. 7,5 procent aluminium [1][22].

Farligere end et normalt antiperspirant er en alunsten dermed ikke nødvendigvis. De gunstige måledata fra det tyske BfR og SCCS om optagelse gennem huden gælder dog aluminiumchlorohydrat [4]. For alun findes der ingen tilsvarende målinger af optagelsen gennem huden. Den, der vil undgå aluminium, bør altså ikke gribe til krystallen, men til en deodorant, hvis ingrediensfortegnelse hverken indeholder »Aluminum« (f.eks. Aluminum Chlorohydrate) eller »Alumina« eller »Alum«.

Giver aluminium i deodorant brystkræft?

Bekymringen stammer blandt andet fra, at man i brystvæv og brystkirtelvæske hos patienter delvis har målt mere aluminium end hos raske kvinder [1].

Den mest kendte undersøgelse stammer fra Innsbruck (2017). Den sammenlignede 209 kvinder med brystkræft med 209 raske kvinder. De, der efter eget udsagn havde brugt kosmetik til armhulerne, havde en højere risiko. Mest tydeligt var det hos kvinder, der allerede før 30-års alderen havde brugt armhulekosmetik flere gange dagligt. Her var usikkerheden dog stor (odds ratio 3,88, konfidensinterval 1,03 til 14,66). I brystvævet hos de syge fandt man i gennemsnit mere aluminium. Deodorantbrugen byggede dog på erindring, som kan være forvrænget hos syge [11]. Om aluminium er årsagen, kan en sådan undersøgelse ikke vise.

En oversigtsartikel fra 2023 fandt seks undersøgelser af deodorantbrug og brystkræft med modstridende resultater. Også de 13 undersøgelser af aluminiumindholdet i brystvæv viste ikke noget ensartet billede. Mange tog ikke hensyn til kendte risikofaktorer for brystkræft eller skelnede ikke mellem deodorant og antiperspirant [12].

Det tyske BfR opsummerer: En årsagssammenhæng er ikke påvist. I undersøgelser på mus opstod der selv ved høje doser ingen tumorer. At tumorvæv indeholder mere aluminium, kan også være en følge snarere end en årsag til sygdommen, for her var også andre metaller som jern, krom og nikkel forhøjede [1]. Efter nuværende viden er brystkræft på grund af antiperspiranter usandsynlig [1][4].

Aluminium og Alzheimers: Hvad er der om snakken?

Mistanken er gammel og sejlivet. Hvad data viser:

  • En metaanalyse af otte undersøgelser med i alt 10.567 personer fandt hos mennesker med vedvarende høj aluminiumbelastning en 71 procent højere Alzheimer-risiko (odds ratio 1,71) [8].
  • I en fransk langtidsundersøgelse over 15 år faldt den mentale præstation hurtigere hos ældre, der via hele deres drikkevand (postevand og flaskevand) dagligt indtog mindst 0,1 milligram aluminium, og deres demensrisiko var højere. Betragtede man derimod kun aluminiumindholdet i postevandet på bopælen uden den drukne mængde, hang det ikke sammen med demensrisikoen [9].
  • I hjernen, i blodet og i hjernevæsken hos Alzheimer-patienter har man i flere undersøgelser målt mere aluminium end hos raske [10]. Om det er årsag eller følge af sygdommen, er fortsat åbent [7].

Observationsstudier som disse viser sammenhænge, men ikke årsager. Mennesker med høj aluminiumbelastning adskiller sig ofte også på andre punkter, f.eks. erhverv, bopæl eller helbredstilstand. Det tyske BfR anser en sammenhæng mellem aluminiumindtag og Alzheimers for usandsynlig efter nuværende viden, men en endelig vurdering er endnu ikke mulig på grund af de uensartede data [1]. I sin vurdering fra 2020 skriver det, at der ikke findes noget solidt datagrundlag for en årsagsmæssig forbindelse [4]. Heller ikke hos aluminiumssvejsere med meget høj belastning opstod der demens [7].

For Parkinsons eller depression på grund af aluminium fra hverdag og kost har vi ikke fundet solid dokumentation.

Sølvpapir i ovnen, grillbakke, gryde: Hvornår går aluminium over i maden?

Aluminium opløses under påvirkning af syre og salt. Derfor er drikkedåser, yoghurtlåg og espressokapsler belagt indvendig. Ved ubehandlet sølvpapir, grillbakker og menubakker kan aluminium derimod gå over i maden, jo mere, desto surere eller saltere den er, desto varmere og desto længere kontakten varer [1]. Et forskningsprojekt fra det tyske BfR viste: Især ved varmholdelse afgiver ubehandlede menubakker store mængder aluminium til retterne [1].

For metaller i kontakt med fødevarer findes der i EU ingen bindende grænseværdi. Europarådet anbefaler, at der fra sådanne genstande højst går 5 milligram aluminium pr. kilogram fødevare over i maden [1][21].

Infografik: Aluminium i køkkenet. I orden: espressokande af aluminium, belagte gryder og bakker, grillbakke med salt først til sidst, sølvpapir til tørre, usaltede fødevarer. Uegnet: surt eller salt i sølvpapir, varmholdelse i ubehandlede aluminiumsbakker, æblemos eller tomatsauce i ubehandlet aluminiumsgryde
Aluminium i køkkenet: hvad der er i orden, og hvad der ikke er (ifølge det tyske BfR).
Brug grafikken på din side

Du må frit bruge grafikken med kildeangivelse og link. Kopiér koden:

<a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/aluminium-sundhed/"><img src="https://gesundefakten.com/wp-content/uploads/2026/11/aluminium-kueche-da.webp" alt="Infografik: Aluminium i køkkenet" width="1600" height="1000"></a><br>Kilde: <a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/aluminium-sundhed/">gesundefakten.com</a>
Aluminium i køkkenet: Hvad det tyske BfR anbefaler
GenstandAnbefalingDokumentation
SølvpapirIkke til sure eller salte fødevarer, f.eks. skårne æbler, tomater, rabarber, saltsild, marineret kød eller ost. Hverken opbevar eller opvarm dem deri.[1]
Sølvpapir i ovnenUegnet til sure eller salte retter. Alternativ: bagepapir, ovnfast fad af glas, keramik eller rustfrit stål.[1]
Aluminiumsbakke ved grillningForsvarligt, fordi den forhindrer, at fedt drypper ned i gløderne, og at der opstår kræftfremkaldende PAH’er. Salt og krydr først til sidst. Bedre: genbrugelige bakker af rustfrit stål eller keramik.[1]
Ubehandlede aluminiumsgryderKog eller opbevar ikke sure eller salte retter som æblemos, tomatpuré, rabarber eller saltsild deri. Belagte gryder kan fortsat bruges.[1]
Espressokande af aluminiumUproblematisk. Der dannes et beskyttende lag. Rengør den ikke i opvaskemaskinen, fordi det fjerner laget.[1]
Espressokapsler, drikkedåserBelagt indvendig, ingen relevant overgang[1]
Ubehandlede menubakker (kantine, mad ud af huset)Høj frigivelse ved varmholdelse. Til børn og seniorer, der spiser sådan hver dag, anbefales belagte bakker eller andre materialer.[1]

Aluminium i fødevarer

De fleste forarbejdede og spiseklare fødevarer indeholder ifølge en undersøgelse fra det tyske BfR i gennemsnit under 5 milligram aluminium pr. kilogram. Kun få ligger over 20 milligram pr. kilogram [1]. Mest bidrager hos voksne i Tyskland [1]:

  • instant-teedrikke (11 procent af indtaget fra fødevarer)
  • blandede råkostsalater (8 procent)
  • te (7 procent)
  • kakao og chokoladeprodukter (6 procent)
  • fuldkornsbrød og -rundstykker (4 procent)

Sammen er det kun 36 procent. De øvrige 64 procent fordeler sig på mange forskellige fødevarer [1]. At stryge enkelte »alu-fødevarer« giver derfor kun lidt. Det tyske BfR anbefaler i stedet variation, så man ikke altid spiser de samme belastede produkter [1].

Et særtilfælde er Laugenbrezeln (tyske lyekringler) og andet Laugengebäck (lyebagværk): Hvis dejemnerne dyppes i lud og bages på aluminiumsplader, opløser ludden aluminium. Det tyske BfR anbefalede allerede i 2002 at undgå det. Den tyske fødevarekontrol finder alligevel gang på gang mere end 10 milligram pr. kilogram [1].

Tilsætningsstoffer: Siden 2012 må aluminiumholdige tilsætningsstoffer i EU kun anvendes i begrænset omfang [20]. Således er elementært aluminium (E 173) kun tilladt til sukkerovertræk til dekoration af kager og fint bagværk. Andre aluminiumholdige tilsætningsstoffer er fortsat godkendt til bestemte formål [1].

Spædbørn: Spædbørnsernæring indeholder i gennemsnit klart mere aluminium end modermælk, specialernæring på sojabasis, laktosefri eller hypoallergen ernæring endnu en gang klart mere. Det tyske BfR anbefaler om muligt udelukkende at made spædbørn med bryst til den sjette måned [1]. Specialernæring bør man kun give, hvis den er nødvendig, og aftale det med børnelægen.

Gravide og unge kvinder: Aluminium lagres længe i kroppen og når via moderkagen frem til det ufødte barn. Det tyske BfR anbefaler derfor unge kvinder kritisk at overveje undgåelige kilder over længere tid [1].

Aluminium i vacciner

Mange inaktiverede vacciner, f.eks. mod stivkrampe, difteri eller kighoste, indeholder aluminiumhydroxid eller aluminiumfosfat som virkningsforstærker. Uden dette tilsætningsstof ville vaccinebeskyttelsen ofte være svag eller slet ikke mulig [25].

  • Mængde: Den Europæiske Farmakopé tillader højst 1,25 milligram aluminium pr. dosis. De vacciner, der er godkendt i Europa, indeholder 0,125 til 0,82 milligram [25].
  • Til sammenligning: Det tyske Paul-Ehrlich-Institut (PEI) skønner den aluminiummængde, der livet igennem er ophobet i kroppen, til omkring 35 milligram. Det meste aluminium fra en vaccination udskilles med tiden via nyrerne, kun ca. 1 til 2 procent bliver varigt i kroppen. 20 vaccinationer med højstmængden på hver 1,25 milligram bidrager efter instituttets regnestykke derfor kun med omkring 0,5 milligram til den livslange belastning [25].
  • Bivirkninger: Dokumenterede er lokale reaktioner. Ved indstikstedet kan der dannes kløende knuder (granulomer). I en svensk undersøgelse af spædbørn optrådte det hos 0,83 procent [25]. De er generende, men heler som regel [14][25].

Den hidtil største undersøgelse herom stammer fra Danmark (2025). Den analyserede data fra 1.224.176 børn og udnyttede, at forskellige vacciner gennem årene indeholdt forskellige mængder aluminium. Resultat: Børn, der i de første to leveår havde fået mere aluminium via vaccinationer, blev ikke hyppigere ramt af nogen af de 50 undersøgte kroniske sygdomme. Det gjaldt autoimmune sygdomme, astma og allergier og udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD [13]. En systematisk oversigtsartikel i British Medical Journal (2026) med 59 undersøgelser kommer til det resultat, at data ikke understøtter en årsagssammenhæng mellem aluminiumholdige vacciner og alvorlige eller langsigtede helbredsfølger [14].

Måle aluminium i kroppen og »udlede« det

Aluminium måles i blodserum eller i urin. Det tyske Umweltbundesamt angiver som foreløbige referenceværdier for den almindelige befolkning under 5 mikrogram pr. liter i serum og under 15 mikrogram pr. liter i urin. Disse værdier overskrides først og fremmest af dem, der er belastet på arbejdet [7]. For ansatte har Deutsche Forschungsgemeinschaft (den tyske forskningsfond) fastsat en biologisk toleranceværdi (BAT) på 50 mikrogram pr. gram kreatinin i urinen [7]. En måling er først og fremmest fornuftig hos alvorligt nyresyge, især dialysepatienter, og hos dem, der er belastet på arbejdet.

Og så »udledningen«? Hos dialysepatienter med aluminiumforgiftning findes der lægelige behandlinger. For den sædvanlige belastning fra hverdag og kost findes der ingen afgiftningskur med dokumenteret nytte. Hyppigt nævnt er siliciumrigt mineralvand. Grundlaget er først og fremmest en lille undersøgelse med 15 Alzheimer-patienter og deres pårørende, uden placebo og uden tilfældig fordeling: Efter tolv uger med op til en liter om dagen udskilte begge grupper mere aluminium med urinen. Hos 3 af de 15 syge blev testværdierne bedre [17]. Forfatterne selv betegnede resultaterne som foreløbige. For zeolit, chlorella, koriander eller bentonit som »aluminiumbindere« mangler der dokumentation hos mennesker.

Mytetjek: Hvad der fortælles om aluminium

  • »Via chemtrails bliver vi sprøjtet med aluminium.« Forkert. Ifølge det tyske Umweltbundesamt findes der ingen videnskabelig dokumentation for, at aluminium eller barium bringes fra fly ud i atmosfæren [18]. At aluminium findes i jord og støv, skyldes, at det er det tredjehyppigste grundstof i jordskorpen [1].
  • »En deodorantkrystal er fri for aluminium.« Forkert. Alun er et aluminiumsalt [22].
  • »Aluminium i deodorant giver brystkræft.« Ikke påvist. Undersøgelserne er modstridende, det tyske BfR anser en sammenhæng for usandsynlig [1][12].
  • »Aluminium forårsager Alzheimers.« Ikke påvist. Der er sammenhænge i observationsstudier, men ingen dokumentation for en årsag [1][8].
  • »I hjernen hos autister sidder der særligt meget aluminium.« Denne påstand går først og fremmest tilbage på en britisk undersøgelse af hjernerne fra kun fem mennesker med autisme, i selve undersøgelsen uden sammenligningsgruppe. Måleværdierne svingede kraftigt [15]. En senere sammenligning fra samme laboratorium med 20 kontrolhjerner fandt højere værdier i sygdomsgrupperne [16], men siger intet om, hvorvidt aluminium udløser autisme. Den danske undersøgelse med over 1,2 millioner børn fandt ingen sammenhæng mellem aluminium fra vaccinationer og autisme [13].
  • »Aluminium og kviksølv forstærker hinanden.« Ikke påvist hos mennesker. Vi har ikke fundet nogen undersøgelse af mennesker herom, kun laboratorieforsøg og oversigtsartikler. Mere om kviksølv i del 1 af vores serie.
  • »Glyphosat smugler aluminium ind i hjernen.« En hypotese uden dokumentation hos mennesker. Glyphosat behandler vi i en selvstændig del.
  • »Aluminium gør deprimeret.« Dertil har vi ikke fundet nogen solid undersøgelse.
  • »Madlavning i aluminiumsgryder er altid farlig.« Nej. Belagte gryder er uproblematiske. Klassiske espressokander er vel ubehandlede, men danner under brug et beskyttende lag. Derfor skal de ikke rengøres i opvaskemaskinen. Brug blot ikke ubehandlede gryder til noget surt eller salt [1].
  • »Med silicium-vand eller zeolit udleder man aluminium.« Ikke påvist, se ovenfor [17].

Sådan sænker du dit aluminiumindtag

  • Sølvpapir ikke til noget surt eller salt, hverken til opbevaring eller i ovnen. Brug bagepapir eller ovnfaste fade [1].
  • Ved grillning bruges genbrugelige bakker af rustfrit stål eller keramik, eller der saltes først til sidst [1].
  • Spis varieret, så ingen enkelt belastet kilde dominerer [1].
  • Hvidgørende tandpasta med aluminiumforbindelser (f.eks. »Alumina«) kun bruges af og til [1].
  • Amme spædbørn, hvis det er muligt, specialernæring kun ved behov [1].
  • Midler mod halsbrand med aluminium kun tages i kort tid og ikke vedvarende uden lægeråd. Ved en nyresygdom skal det altid afklares med lægen på forhånd [1][2][7].
  • Deodorant: Ved et antiperspirant med aluminium er en sundhedsrisiko efter nuværende viden usandsynlig [4]. Den, der alligevel vil undvære det, ser på ingrediensfortegnelsen og lader også deodorantkrystaller med alun ligge.

Ofte stillede spørgsmål

Er deodorant med aluminium skadelig?

Efter nuværende viden ikke. Det tyske BfR anser siden 2020 en sundhedsrisiko ved antiperspiranter med aluminiumchlorohydrat for usandsynlig, også ved daglig brug. Gennem huden optages kun ca. 0,002 procent af aluminiummet [4].

Er en deodorantkrystal bedre end en deodorant med aluminium?

Ikke, hvis du vil undgå aluminium. Krystallen består af alun, et aluminiumsalt, og indeholder omkring 5,7 procent aluminium [22]. Det er omtrent lige så meget som i et klassisk roll-on-antiperspirant [1]. For optagelsen gennem huden findes der færre data end for aluminiumchlorohydrat.

Hvordan mærker jeg, at jeg har for meget aluminium i kroppen?

Som regel slet ikke. Ved den sædvanlige belastning via kost og kosmetik er der ikke kendt nogen mærkbare gener. Forgiftninger kender man fra dialysepatienter og fra meget høj belastning på arbejdet [7]. Om belastningen er forhøjet, viser kun en måling i blod eller urin [7]. Den afspejler først og fremmest det aktuelle indtag. Hvor meget der er lagret i knoglerne, viser den kun i begrænset omfang.

Må jeg bruge sølvpapir i ovnen?

Ja, men ikke med sure eller salte retter. Syre og salt opløser aluminium fra folien. Til tomatretter, retter med rabarber, ost eller marineret kød er det bedre at bruge bagepapir eller et ovnfast fad [1].

Er det farligt at lave mad i aluminiumsgryder?

Belagte gryder kan du fortsat bruge. I ubehandlede gryder bør du ikke tilberede eller opbevare sure eller salte retter som æblemos, tomatsauce eller rabarber [1].

Er en espressokande af aluminium skadelig?

Nej. Ifølge undersøgelser fra det tyske BfR dannes der et beskyttende lag, og frigivelsen forbliver under den anbefalede værdi. Rengør den dog ikke i opvaskemaskinen [1].

Forårsager aluminium Alzheimers?

Det er ikke påvist. Nogle observationsstudier finder sammenhænge, andre ikke. Det tyske BfR anser en sammenhæng for usandsynlig, men en endelig vurdering er endnu ikke mulig [1].

Er vacciner med aluminium farlige?

Efter nuværende viden ikke. En undersøgelse med over 1,2 millioner børn fandt ingen sammenhæng mellem aluminium fra vaccinationer og 50 kroniske sygdomme [13]. Veldokumenterede er først og fremmest lokale reaktioner som kløende knuder ved indstikstedet, der som regel heler [14][25].

Kan man udlede aluminium?

For hverdagsbelastningen findes der ingen metode med dokumenteret nytte. Sunde nyrer udskiller selv hovedparten af det optagne aluminium, kun en lille rest lagres på lang sigt [1]. Undersøgelser af silicium-vand er små og foreløbige [17].

Konklusion: Undgå aluminium, hvor det er let, men uden panik

Aluminium er ikke et harmløst stof. I høje doser skader det nerver, nyrer og knogler, og en del lagres gennem årevis. For raske mennesker er det dog først og fremmest et spørgsmål om den samlede mængde. Den kommer for størstedelens vedkommende fra maden. Den største undgåelige kilde i køkkenet er sølvpapir, aluminiumsbakker og ubehandlede aluminiumsgryder, når de kommer i kontakt med sure eller salte retter. Ved deodorant med aluminium er en sundhedsrisiko efter nuværende stand usandsynlig, alunstenen er derimod ikke noget aluminiumfrit alternativ. For brystkræft, Alzheimers og autisme på grund af aluminium findes der ingen solid dokumentation, for chemtrails slet ingen.

Citationsforslag: gesundefakten.com (2026): Aluminium i kroppen: Hvor farlige er deodorant, sølvpapir og andre kilder egentlig? https://gesundefakten.com/da/sundhed/aluminium-sundhed/

Kilder

  1. Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Fragen und Antworten zu Aluminium in Lebensmitteln und verbrauchernahen Produkten. FAQ af 20. juli 2020. bfr.bund.de (PDF).
  2. Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Reduzierung der Aluminiumaufnahme kann mögliche Gesundheitsrisiken minimieren. Udtalelse nr. 045/2019 af 18. november 2019. bfr.bund.de (PDF).
  3. Tietz T, Lenzner A, Kolbaum AE et al.: Aggregated aluminium exposure: risk assessment for the general population. Arch Toxicol 2019;93(12):3503–3521. DOI: 10.1007/s00204-019-02599-z.
  4. Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Neue Studien zu aluminiumhaltigen Antitranspirantien: Gesundheitliche Beeinträchtigungen durch Aluminium-Aufnahme über die Haut sind unwahrscheinlich. Opdateret udtalelse nr. 045/2023 af 6. oktober 2023 (erstatter udtalelse nr. 030/2020 af 20. juli 2020). DOI: 10.17590/20231006-150131-0, bfr.bund.de (PDF).
  5. Scientific Committee on Consumer Safety (SCCS): Opinion on the safety of aluminium in cosmetic products – Submission IV. SCCS/1662/23, Final Opinion af 27. marts 2024. health.ec.europa.eu (PDF).
  6. European Food Safety Authority (EFSA), Panel on Food Additives, Flavourings, Processing Aids and Food Contact Materials: Safety of aluminium from dietary intake. EFSA Journal 2008;6(7):754, 1–34. DOI: 10.2903/j.efsa.2008.754.
  7. Klotz K, Weistenhöfer W, Neff F, Hartwig A, van Thriel C, Drexler H: The Health Effects of Aluminum Exposure. Dtsch Arztebl Int 2017;114(39):653–659. DOI: 10.3238/arztebl.2017.0653.
  8. Wang Z, Wei X, Yang J et al.: Chronic exposure to aluminum and risk of Alzheimer’s disease: A meta-analysis. Neurosci Lett 2016;610:200–206. DOI: 10.1016/j.neulet.2015.11.014.
  9. Rondeau V, Jacqmin-Gadda H, Commenges D, Helmer C, Dartigues JF: Aluminum and silica in drinking water and the risk of Alzheimer’s disease or cognitive decline: findings from 15-year follow-up of the PAQUID cohort. Am J Epidemiol 2009;169(4):489–496. DOI: 10.1093/aje/kwn348.
  10. Virk SA, Eslick GD: Aluminum Levels in Brain, Serum, and Cerebrospinal Fluid are Higher in Alzheimer’s Disease Cases than in Controls: A Series of Meta-Analyses. J Alzheimers Dis 2015;47(3):629–638. DOI: 10.3233/JAD-150193.
  11. Linhart C, Talasz H, Morandi EM et al.: Use of Underarm Cosmetic Products in Relation to Risk of Breast Cancer: A Case-Control Study. EBioMedicine 2017;21:79–85. DOI: 10.1016/j.ebiom.2017.06.005.
  12. Moussaron A, Alexandre J, Chenard MP, Mathelin C, Reix N: Correlation between daily life aluminium exposure and breast cancer risk: A systematic review. J Trace Elem Med Biol 2023;79:127247. DOI: 10.1016/j.jtemb.2023.127247.
  13. Andersson NW, Bech Svalgaard I, Hoffmann SS, Hviid A: Aluminum-Adsorbed Vaccines and Chronic Diseases in Childhood: A Nationwide Cohort Study. Ann Intern Med 2025;178(10):1369–1377. DOI: 10.7326/ANNALS-25-00997.
  14. Doyon-Plourde P, Chong J, Abrams EM et al.: Aluminium adjuvants in vaccines and potential health effects: systematic review. BMJ 2026;393:e088921. DOI: 10.1136/bmj-2025-088921.
  15. Mold M, Umar D, King A, Exley C: Aluminium in brain tissue in autism. J Trace Elem Med Biol 2018;46:76–82. DOI: 10.1016/j.jtemb.2017.11.012.
  16. Exley C, Clarkson E: Aluminium in human brain tissue from donors without neurodegenerative disease: A comparison with Alzheimer’s disease, multiple sclerosis and autism. Sci Rep 2020;10(1):7770. DOI: 10.1038/s41598-020-64734-6.
  17. Davenward S, Bentham P, Wright J et al.: Silicon-rich mineral water as a non-invasive test of the ‘aluminum hypothesis’ in Alzheimer’s disease. J Alzheimers Dis 2013;33(2):423–430. DOI: 10.3233/JAD-2012-121231.
  18. Umweltbundesamt: Chemtrails – Gefährliche Experimente mit der Atmosphäre oder bloße Fiktion? Baggrundspapir (marts 2011), webside opdateret i september 2023. umweltbundesamt.de.
  19. Trinkwasserverordnung (TrinkwV) af 20. juni 2023, bilag 3 del I (indikatorparameter aluminium). gesetze-im-internet.de.
  20. Verordnung (EU) Nr. 380/2012 der Kommission vom 3. Mai 2012 zur Änderung von Anhang II der Verordnung (EG) Nr. 1333/2008 hinsichtlich der Verwendungsbedingungen und -mengen für aluminiumhaltige Lebensmittelzusatzstoffe. eur-lex.europa.eu.
  21. European Directorate for the Quality of Medicines & HealthCare (EDQM, Europarådet): FAQ om metaller og legeringer i materialer i kontakt med fødevarer (specifik frigivelsesgrænseværdi for aluminium 5 mg/kg; Technical Guide »Metals and alloys used in food contact materials and articles«, Resolution CM/Res(2013)9). faq.edqm.eu.
  22. National Library of Medicine, PubChem: Aluminum potassium sulfate dodecahydrate (kaliumalun), CID 62667, bruttoformel AlH₂₄KO₂₀S₂, molmasse 474,4 g/mol. pubchem.ncbi.nlm.nih.gov.
  23. Yokel RA, McNamara PJ: Aluminium toxicokinetics: an updated minireview. Pharmacol Toxicol 2001;88(4):159–167. DOI: 10.1034/j.1600-0773.2001.d01-98.x.
  24. Verordnung (EG) Nr. 1223/2009 des Europäischen Parlaments und des Rates vom 30. November 2009 über kosmetische Mittel. eur-lex.europa.eu.
  25. Weisser K, Heymans L, Keller-Stanislawski B (Paul-Ehrlich-Institut): Sicherheitsbewertung von Aluminium in Impfstoffen. Bulletin zur Arzneimittelsicherheit 3/2015, s. 7–11. bfarm.de (PDF).
  26. Verordnung (EU) 2026/909 der Kommission vom 27. April 2026 zur Änderung der Anhänge II, III, V und VI der Verordnung (EG) Nr. 1223/2009 (bl.a. bilag III, post 379, aluminiumholdige bestanddele). eur-lex.europa.eu.