Pesticider i cannabis: En overset sundhedsrisiko

Vigtigste indsigter

• Ekstrem pesticidbelastning: I Los Angeles viste 2 ud af 3 testede cannabisprøver fra lovlige forhandlere pesticidrester, der lå op til 1000 gange over de lovmæssige grænseværdier.
• Direkte overførsel til lungerne: Når du ryger en almindelig joint, havner cirka 50 % af pesticiderne direkte i lungerne – markant mere end ved cigaretter med filter (10 %).
• Koncentrater er 10 gange mere toksiske: Cannabisolier og -voks har op til 10 gange højere pesticidkoncentrationer end almindelige blomster og topskud.
• Massiv kontaminering: I staten Washington var 5 ud af 6 testede prøver forurenet med neurotoksiner og potentielt kræftfremkaldende stoffer – i visse tilfælde med op til 24 forskellige sprøjtemidler.
• Ingen godkendte pesticider: Det amerikanske miljøagentur EPA har ikke godkendt et eneste pesticid til cannabis, da det på føderalt niveau stadig er ulovligt.
• Modstand fra industrien: Den milliardstore cannabisindustri modarbejder regulering med de samme metoder, som Big Tobacco anvendte med succes i årtier.
• Big Tobacco venter i kulissen: Interne dokumenter afslører, at tobakskoncerner som Philip Morris siden 1970’erne har ventet på legalisering af cannabis for at indtage markedet som “Big Blunt”.

Det undervurderede problem med pesticider i cannabis

Hvorfor er pesticider i cannabis farlige?

Pesticider i cannabis udgør en alvorlig sundhedsrisiko, som sjældent får opmærksomhed i den offentlige debat om cannabis sundhedsrisiko. Californien, som var den første amerikanske delstat med lovlig medicinsk cannabis, oplevede allerede i de tidlige år efter legaliseringen en bekymrende udvikling: Laboratorier rapporterede gentagne gange om høje niveauer af pesticidrester i cannabisprodukter.

Da byen Los Angeles efterfølgende hemmeligt indkøbte og testede tre prøver fra forhandlere, stod problemets omfang klart: To ud af de tre prøver indeholdt pesticidkoncentrationer, der lå op til 1000 gange over de lovmæssige grænseværdier. Det afgørende spørgsmål er her ikke kun, hvor meget pesticid der er i selve produktet, men hvor meget der rent faktisk ender i kroppen på den, der indtager det.

Forskningsresultater fra Sullivan et al. (2013) i Journal of Toxicology viser, at mængden af pesticider, der optages i kroppen ved rygning af cannabis, er “forbløffende høj og et alvorligt problem”. I modsætning til visse andre forurenende stoffer bliver disse kemikalier ikke uskadeliggjort af forbrændingsprocessen – tværtimod: De trænger i høje koncentrationer direkte ned i lungerne og over i blodbanen.

Hvordan adskiller pesticidkontaminering sig fra opblandede cannabisprodukter?

Sundhedsstyrelsen advarer mod opblandede cannabisprodukter på det illegale marked, hvor der er tilsat sand, sukker, knust glas, hårspray eller skocreme. Sådanne urenheder gør doseringen utilregnelig og danner giftige dampe ved forbrænding.

Kontaminering med sprøjtemidler er dog et helt andet problem: Her er der ikke tale om bevidst opblanding fra kriminelle forhandleres side, men derimod om restkoncentrationer fra dyrkningen – selv hos lovlige, autoriserede forhandlere. Mens opblandede cannabisprodukter allerede nævnes i oplysningsarbejdet, er sprøjtegift i medicinsk cannabis og rekreativ cannabis en ofte overset risiko. Pesticidbelastningen kan ligge op til 1000 gange over fastsatte grænseværdier og rammer både medicinske patienter og almindelige forbrugere.

Cannabis sundhedsrisiko: Det videnskabelige overblik

Hvilke former for cannabis sundhedsrisiko findes der?

En cannabis sundhedsrisiko omfatter et bredt spektrum af akutte og kroniske virkninger. Sundhedsstyrelsen dokumenterer følgende akutte negative effekter ved cannabisrus:

• Nedsat reaktionsevne og svækket hukommelse
• Desorientering og hukommelsestab
• Angstfølelse og depressiv stemning
• Hjertebanken, blodtryksfald og svimmelhed
• Kvalme, kuldefornemmelse og kraftig spytsekretion
• Sløret syn

Evnen til at tænke klart og handle hensigtsmæssigt er forringet. Påvirkede personer bør aldrig føre motorkøretøjer, betjene maskiner eller have ansvar for børn.

Blandt de langsigtede helbredsrisici finder man:

• Hjernen: Længerevarende, regelmæssigt forbrug svækker hjernens kognitive funktioner, omend disse effekter oftest er reversible, når forbruget ophører.
• Lungerne: Hvis cannabis ryges sammen med tobak, øges risikoen for lungeskader, nedsat lungefunktion og kræftsygdomme markant.
• Hjerte-kar-systemet: Eksisterende hjerteproblemer kan forværres, da cannabinoider i visse tilfælde øger hjerterytmen.
• Psyken: Eksisterende psykiske lidelser kan forværres ved et stort cannabisforbrug, og latente psykoser kan bryde ud.
• Graviditet: Cannabis bør – ligesom alkohol og andre rusmidler – undgås helt, da graviditeten er en sårbar fase for fosterets hjerneudvikling.

Er farlige blandingsmisbrug en ekstra risiko?

En række yderligere helbredsrisici opstår primært, når cannabis indtages samtidig med andre rusmidler. Følgende kombinationer er særligt farlige:

• Cannabis og nikotin: Forstærker lungeskader og hjerte-kar-risici
• Cannabis og ecstasy: Uforudsigelige psykiske virkninger
• Cannabis og amfetamin/kokain/crystal meth: Ekstrem belastning af kredsløbet
• Cannabis og hallucinogener (LSD, psilocybin fra psykedeliske svampe): Øget risiko for psykose

Hvordan pesticider havner i lungerne ved rygning

Hvor mange pesticider havner i lungerne ved rygning?

Overførslen af pesticider ved rygning af cannabis er foruroligende høj. En videnskabelig undersøgelse af Sullivan et al. (2013) analyserede, hvor stor en procentdel af de pesticider i cannabis, der reelt når ned i lungerne:

• Cigaretter med filter: Kun omkring 10 % af pesticiderne trænger igennem filteret og ud i røgen
• Cannabis med vandpibe/bong/filter: Svarende til cigaretter cirka 10 %
• Almindelig joint uden filter: Cirka 50 % af pesticiderne ender direkte i lungerne
• Glaspiber: Endnu højere overførselsprocenter

Det betyder, at hvis du ryger en joint med pesticidkontaminering, havner halvdelen af de kemiske reststoffer ufiltreret direkte i dine luftveje. Undersøgelsen konkluderer: “Mængden af pesticider, der overføres fra cannabis, er forbløffende høj og et alvorligt problem.”

I teorien ville aktivkulfiltre (med 7,5 gram aktivt kul) kunne reducere pesticidbelastningen – men virkeligheden er, at de færreste cannabisforbrugere anvender sådanne filtre. Selvom en del af pesticiderne nedbrydes under forbrændingen, forbliver koncentrationerne i røgen bekymrende høje.

Er der pesticider i medicinsk cannabis – og hvad er konsekvenserne for patienter?

Subritzky et al. (2017) opsummerer konsekvenserne i International Journal of Drug Policy: “Cannabisforbrugere udsættes for en høj eksponering for pesticider og kemiske reststoffer, hvilket med stor sandsynlighed kan føre til yderligere helbredsmæssige komplikationer.”

Dette er særligt problematisk, når man spørger: er der pesticider i medicinsk cannabis? Syge og sårbare patientgrupper, som anvender cannabis til terapeutiske formål – hvor kvaliteten herhjemme overvåges nøje af Lægemiddelstyrelsen – er gennem forurenende stoffer i ureguleret cannabis i ekstra stor fare. Mennesker med svækket immunforsvar, kroniske lungesygdomme eller kræft risikerer, at kontamineret medicinsk cannabis forværrer deres helbredstilstand.

Forskerne advarer om, at dette udgør en alvorlig toksikologisk trussel – især hvis der mangler passende regulatoriske rammer.

Hvorfor cannabiskoncentrater er særligt farlige

Er cannabiskoncentrater farligere end topskud?

Cannabiskoncentrater som olier, voks og shatter udgør en endnu større sundhedsrisiko end almindelige blomster og topskud. Undersøgelser viser, at pesticidværdierne i koncentrerede cannabisprodukter er op til 10 gange højere end i de oprindelige cannabisblomster.

Årsagen ligger i fremstillingsprocessen: Under ekstraktionen koncentreres ikke blot de ønskede cannabinoider, men også samtlige pesticidrester. Disse koncentrater anvendes ofte i spiselige cannabisprodukter (edibles) eller indtages direkte via højpotente dabbing-metoder.

Gourdet et al. (2017) advarer i International Journal of Drug Policy om, at dette markant forstærker “toksiciteten af særligt bekymrende koncentratprodukter” og udgør en væsentlig risiko for folkesundheden.

I Colorado har der allerede været adskillige opsigtsvækkende tilbagekaldelser af cannabispartier, som var forurenet med farlige sprøjtemidler – herunder spiselige produkter. Dyrkere beretter, at skadedyrsproblemer til tider bliver så overvældende, at de griber til ekstreme metoder: De anvender særdeles potente sprøjtemidler, der slet ikke er godkendt til cannabis, blot for at redde høsten.

Medicinsk cannabis: Hvem udskriver det, og hvem kan få det?

Hvem må udskrive medicinsk cannabis?

I Tyskland må læger fra alle specialer udskrive medicinsk cannabis. Siden marts 2017 har cannabis været tilgængeligt på recept til alvorligt syge patienter. Udskrivningen sker på en særlig recept og kræver en grundig lægefaglig begrundelse.

Praktiserende læger, speciallæger og smertebehandlere kan ordinere medicinsk cannabis, hvis:

• Der foreligger en alvorlig sygdom
• Standardbehandlinger ikke virker tilstrækkeligt eller ikke tåles
• Der er en begrundet formodning om, at cannabis kan have en positiv effekt på sygdomsforløbet

Hvem får udskrevet cannabis som smertestillende medicin?

Medicinsk cannabis udskrives hovedsageligt som smertelindring ved følgende diagnoser og tilstande:

• Kroniske smerter: Især neuropatiske smerter, som ikke reagerer på traditionel smertestillende medicin
• Tumorsmerter: Til kræftpatienter for at lindre smerter og kvalme
• Multipel sklerose: Til behandling af spasmer og smerter
• Migræne: I tilfælde, hvor anden behandling ikke virker
• Nervesmerter: Efter operationer, skader eller ved neuropati

Den offentlige sygesikring vurderer i hvert enkelt tilfælde, om udgifterne til medicinsk cannabis dækkes. En godkendelse er mere sandsynlig, hvis det er dokumenteret, at andre behandlinger ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Hvilken cannabis bør man vælge mod migræne?

Ved migræne anbefales som regel cannabissorter med et afbalanceret forhold mellem THC og CBD. CBD (cannabidiol) virker antiinflammatorisk og kan forstærke den smertelindrende virkning af THC, uden at de psykoaktive effekter bliver for dominerende.

Forskning tyder på, at medicinsk cannabis kan reducere både hyppigheden og intensiteten af migræneanfald. Den optimale sort og dosering bør dog altid findes i tæt samråd med en erfaren læge, da virkningen varierer meget fra person til person.

Hvilken cannabis virker sløvende og gør dig træt?

Cannabissorter med et højt THC-indhold og særlige terpenprofiler (især myrcen) har en tendens til at virke beroligende og fremme træthed. Indica-dominante sorter forbindes traditionelt med afslappende og søvnfremmende egenskaber.

Til medicinsk brug mod søvnproblemer anbefales ofte sorter med:

• Højt THC-indhold (>15 %)
• Lavt til moderat CBD-indhold
• Terpener som myrcen, linalool og caryophyllen

Den beroligende effekt kan dog også give uønskede bivirkninger den følgende dag.

Hvilken cannabis virker bedst mod nervesmerter?

Ved nervesmerter (neuropatiske smerter) viser forskningen, at et afbalanceret THC/CBD-forhold ofte er mest effektivt. CBD forstærker den smertelindrende effekt af THC og reducerer samtidig de psykoaktive bivirkninger.

Medicinsk cannabis mod nervesmerter anvendes typisk ved:

• Diabetisk neuropati
• Postherpetisk neuralgi (efter helvedesild)
• Fantomsmerter efter amputationer
• Kemoterapi-induceret neuropati
• Nervesmerter forårsaget af multipel sklerose

Russo (2016) beskriver i Frontiers in Pharmacology, at samspillet mellem forskellige cannabinoider og terpener (den såkaldte “entourage-effekt”) er afgørende for smertelindringen.

Hvilken cannabis er velegnet til begyndere?

For begyndere – hvad enten det er af medicinske eller andre årsager – er cannabissorter med et lavt THC-indhold (<10 %) og en højere andel af CBD bedst egnede. CBD dæmper de psykoaktive effekter af THC og mindsker risikoen for angst og paranoia.

Gode råd, hvis du skal prøve cannabis for første gang:

• Dosér lavt: Start med meget små mængder (“start low, go slow”)
• Trygge rammer: Vær derhjemme sammen med personer, du stoler på
• Bland ikke stoffer: Undgå alkohol og andre rusmidler samtidig
• Undgå at ryge: En fordamper (vaporizer) skåner lungerne modsat joints og mindsker risikoen for lungeskader
• Sæt god tid af: Undgå faste aftaler og kørsel i bil

Husk dog: I lyset af problemerne med pesticider i cannabis bør især begyndere være ekstra forsigtige og udelukkende vælge produkter fra kontrollerede kilder med laboratorietestede grænseværdier.

Cannabisindustrien modarbejder forbrugerbeskyttelse

Hvad er opblandede og manipulerede cannabisprodukter?

Opblandede cannabisprodukter er produkter, hvor der bevidst er tilsat fremmede forurenende stoffer for at øge vægten og dermed producentens fortjeneste. Almindelige fyldstoffer omfatter:

• Sand og sukker
• Knust glas (ekstremt farligt)
• Hårspray og skosværte
• Krydderier
• Syntetiske cannabinoider

Disse forureninger danner giftige dampe ved forbrænding og gør doseringen helt uberegnelig. Mens opblandede produkter typisk stammer fra det ulovlige sorte marked, er kontaminering med pesticider i cannabis et problem, der også rammer lovlige, autoriserede forhandlere.

Hvorfor blokerer cannabisindustrien for regulering?

Den største hindring for effektiv regulering af sprøjtemidler er hverken mangel på viden eller teknologi – det er den stenrige cannabisindustri selv. Subritzky et al. (2017) dokumenterer: “Ligesom tobaksindustrien tidligere gjorde, forsøger cannabisindustrien nu at underminere reguleringen af pesticider.”

Et konkret eksempel stammer fra Colorado: Her ønskede landbrugsministeriet oprindeligt kun at tillade sprøjtemidler med minimal toksicitet. Forslaget blev dog trukket tilbage efter massiv modstand fra industrien – nøjagtig den samme taktik, som Big Tobacco benyttede med stor succes i årtier.

Parallellerne til tobaksindustrien er slående. Richter og Levy (2014) beskriver strategien i New England Journal of Medicine:

• Benægt afhængighed: Spil risikoen for afhængighed af cannabis ned
• Minimér helbredsrisici: Så tvivl om eller ignorer studier, der påviser en reel cannabis sundhedsrisiko
• Skab et hurtigt massemarked: Ekspandér aggressivt, før strenge regler træder i kraft
• Lobbyarbejde og kampagnedonationer: Sikr politisk indflydelse for at beskytte markedet

Bakket op af milliardoverskud lykkedes det tobaksindustrien i årtier at forhindre eller udvande enhver forbrugerbeskyttelse. Folkesundhedsforkæmpere har ikke milliarder i ryggen – en bekymrende parallel for den fremtidige legalisering og regulering af cannabis.

Hvorfor findes der ingen godkendte sprøjtemidler til cannabis?

Det amerikanske miljøagentur EPA har ikke godkendt et eneste pesticid til brug på cannabisplanter. Årsagen er paradoksal: Cannabis er fortsat ulovligt på føderalt niveau i USA, selvom adskillige delstater har gennemført legalisering af både medicinsk cannabis og rusmiddelcannabis.

Denne juridiske gråzone betyder:

• Dyrkere har ingen lovlige, godkendte sprøjtemidler at vælge imellem
• Testlaboratorier tøver med at offentliggøre deres analysemetoder – af frygt for, at skrupelløse dyrkere bevidst leder efter sprøjtegifte, der ikke testes for, og som har endnu højere toksicitet
• Der findes ingen nationale standarder eller faste grænseværdier
• Hver enkelt delstat udformer sine egne, ofte utilstrækkelige regler

Delstaten Washington gennemførte i 2015 stikprøver hos autoriserede forhandlere: 5 ud af 6 prøver var forurenet med potentielle neurotoksiner og kræftfremkaldende stoffer. Mange prøver indeholdt adskillige forurenende stoffer – helt op til 24 forskellige pesticider, insekticider og fungicider, hvoraf ikke et eneste var godkendt til cannabis.

Big Tobacco venter på “Big Blunt”

Planlægger tobaksindustrien at gå ind på cannabismarkedet?

Svaret er et entydigt ja – og planerne har været undervejs i årtier. Barry et al. (2014) analyserede i Milbank Quarterly over 80 millioner sider med interne dokumenter fra tobaksindustrien, som blev offentliggjort i forbindelse med retssager. Dokumenterne afslører, at store tobakskoncerner som Philip Morris allerede siden 1970’erne har planlagt deres indtog på et legaliseret cannabismarked.

Trods officielle benægtelser står selskaberne klar som “Big Blunt” til at indtage markedet, så snart de lovmæssige rammer tillader det. Dokumenterne viser detaljerede strategier:

• Markedsanalyser af forbrugernes rygevaner og cannabisvaner
• Produktudvikling af cannabissmøger
• Markedsføringsstrategier rettet mod nye forbrugergrupper
• Lobbyvirksomhed med henblik på at påvirke lovgivningen

Tobaksindustrien venter tålmodigt på det rette øjeblik – og forbereder sig systematisk.

Hvorfor er Big Tobaccos indtog problematisk?

Tobaksindustrien har gennem årtier bevist, at den både evner og er villig til at:

• Gøre produkter stærkt afhængighedsskabende: Tilsætningsstoffer som ammoniak blev systematisk brugt til at øge cigaretters afhængighedspotentiale
• Vildlede offentligheden: Fortie helbredsrisici i årtier på trods af intern viden og egne studier
• Målrette markedsføring mod sårbare grupper: Aggressive kampagner rettet mod unge, kvinder og minoriteter
• Blokere lovgivning: Omfattende lobbykampagner mod forbrugerbeskyttelse

Richter og Levy (2014) advarer: “Industrien har magten til at ændre spillets regler dramatisk.” Hvis cannabisprodukter markedsføres med samme metoder som cigaretter – med milliarder i ryggen til markedsføring og lobbyisme – kan konsekvenserne for folkesundheden blive katastrofale.

McDaniel et al. (2005) dokumenterer i Environmental Health Perspectives, hvordan tobaksindustrien gennem årtier med succes blokerede for regulering af sprøjtemidler. De samme strategier overtages nu af cannabisindustrien – og risikerer at blive fuldendt, hvis Big Tobacco træder ind på scenen.

Sådan beskytter du dig mod pesticider i cannabis

Hvordan beskytter jeg mig mod pesticider i cannabis?

I lyset af den dokumenterede problematik med sprøjtegift og forurenende stoffer findes der flere måder, hvorpå du kan beskytte dig selv:

1. Vælg laboratorietestede produkter

• Køb udelukkende fra forhandlere, der kan fremvise uafhængige laboratorietest
• Spørg specifikt efter test for pesticider i cannabis og ikke kun efter cannabinoidprofilen
• Seriøse producenter stiller komplette analysecertifikater (Certificate of Analysis, COA) til rådighed

2. Foretræk økologisk cannabis

• Økologisk dyrket cannabis er underlagt strengere kontrol
• Selvom ikke alle økologiske produkter er 100 % fri for sprøjtemidler, er risikoen væsentligt lavere
• Hold øje med officielle certificeringer

3. Vælg en fordamper frem for rygning

• En fordamper (vaporizer) opvarmer cannabis ved lavere temperaturer end ved rygning
• Mange pesticider frigives først ved høje forbrændingstemperaturer, som desuden kan give alvorlige lungeskader
• Fordampning fjerner ikke sprøjtemidler fuldstændigt, men kan mindske den samlede belastning

4. Vær kritisk over for koncentrater

• Undgå cannabiskoncentrater (olier, voks, shatter) fra ukendte kilder
• Koncentrater kan indeholde op til 10 gange højere koncentrationer af pesticider og giftstoffer
• Brug kun koncentrater, hvis der medfølger en komplet laboratorieanalyse

5. Er der pesticider i medicinsk cannabis? Vælg apotekskvalitet

• Medicinsk cannabis udskrevet via Lægemiddelstyrelsens rammer eller udleveret på apoteket er underlagt langt strengere kvalitetskrav og grænseværdier end produkter i mange amerikanske dispensaries
• Spørg din læge eller apoteket om kontrol for sprøjtegift i medicinsk cannabis
• Notér og rapportér eventuelle usædvanlige bivirkninger

6. Egen dyrkning med rene metoder

• Hvor det er lovligt: Hjemmedyrkning giver fuld kontrol over de anvendte stoffer
• Brug biologisk skadedyrsbekæmpelse (nyttedyr, neemolie)
• Benyt integreret bekæmpelse frem for syntetiske sprøjtegifte

7. Engagér dig politisk

• Kræv strengere kontrol og faste grænseværdier for pesticider i cannabis
• Støt organisationer, der kæmper for forbrugerbeskyttelse
• Hold øje med politikernes holdning til regulering af cannabis og forbrugersikkerhed

Vigtigt: Så længe der mangler ensartede, strenge regler for pesticider i cannabis, hviler ansvaret hos forbrugeren selv. Cannabisindustrien vil – ligesom Big Tobacco før dem – næppe indføre frivillige kvalitetsstandarder uden et massivt pres fra offentligheden.

Videnskabelige kilder

• Sullivan N, Elzinga S, Raber JC. Determination of pesticide residues in cannabis smoke. J Toxicol. 2013;2013:378168.
• Subritzky T, Pettigrew S, Lenton S. Into the void: Regulating pesticide use in Colorado’s commercial cannabis markets. Int J Drug Policy. 2017;42:86-96.
• Gourdet C, Giombi KC, Kosa K, Wiley J, Cates S. How four U.S. states are regulating recreational marijuana edibles. Int J Drug Policy. 2017;43:83-90.
• Russo EB. Current therapeutic cannabis controversies and clinical trial design issues. Front Pharmacol. 2016;7:309.
• Subritzky T, Lenton S, Pettigrew S. Legal cannabis industry adopting strategies of the tobacco industry. Drug Alcohol Rev. 2016;35(5):511-513.
• Krauss MJ, Sowles SJ, Sehi A, et al. Marijuana advertising exposure among current marijuana users in the U.S. Drug Alcohol Depend. 2017;174:192-200.
• McDaniel PA, Solomon G, Malone RE. The tobacco industry and pesticide regulations: case studies from tobacco industry archives. Environ Health Perspect. 2005;113(12):1659-1665.
• Richter KP, Levy S. Big marijuana–lessons from big tobacco. N Engl J Med. 2014;371(5):399-401.
• Barry RA, Hiilamo H, Glantz SA. Waiting for the opportune moment: the tobacco industry and marijuana legalization. Milbank Q. 2014;92(2):207-242.
• Deutsche Hauptstelle für Suchtfragen e.V. Cannabis – Risiken.