Glyphosat er verdens mest kendte ukrudtsmiddel og samtidig et af de mest omstridte. Det korte svar på, hvor farligt det er for dig: Via maden indtager vi i Tyskland kun helt små mængder, langt under den værdi, som myndighederne anser for uskadelig. Om glyphosat fremmer kræft hos mennesker, der selv har sprøjtet med det i årevis, er derimod stadig omstridt. Og: Det udbredte tal “over 99 procent af tyskerne har glyphosat i urinen” stammer ikke fra en officiel måling.
Her kan du læse, hvad glyphosat gør i kroppen, hvad officielle urinmålinger faktisk viser, hvorfor Verdenssundhedsorganisationens kræftagentur og EU-myndighederne når til forskellige vurderinger af kræftrisikoen, hvad der er om snakken om tarmflora og Parkinsons, om det kan betale sig at købe økologisk, og hvad vask eller bagepulver (natron) gør ved pesticidrester.
Denne artikel er del 6 i vores serie “Hvordan forgiftes mennesket?”, hvor vi gennemgår et giftstof ad gangen. Udkommet indtil nu: Kviksølvforgiftning fra amalgam og fisk, Blyforgiftning og blyrør, Cadmium i fødevarer, Arsen i ris og Aluminium i deodorant og alufolie. Artiklen erstatter ikke en samtale med din læge. Status: november 2026.
Det vigtigste kort fortalt
- I Det Tyske Miljøundersøgelse fra Umweltbundesamt (2014–2017), som er repræsentativ, lå glyphosat hos 52 procent af børn og unge over bestemmelsesgrænsen på 0,1 mikrogram pr. liter urin. Middelværdien (geometrisk gennemsnit) var 0,107 mikrogram pr. liter, og forskerne taler om en samlet set lav belastning [3].
- Hos unge voksne (20 til 29 år) fra den tyske miljøprøvebank (Umweltprobenbank) steg andelen med målbart glyphosat fra 10 procent (2001) til knap 60 procent (2013) og lå i 2015 på 40 procent. Selv det indtag, der kan udledes af den højeste værdi, lå ifølge det tyske Umweltbundesamt en faktor 1.000 under den mængde, som EU’s fødevaresikkerhedsautoritet anser for acceptabel [2][24].
- Selv ved forsigtig beregning når den mest belastede forbrugergruppe via kosten højst op på 3 procent af det acceptable daglige indtag (ADI) på 0,5 milligram pr. kilogram kropsvægt pr. dag [11].
- Det Internationale Kræftforskningsagentur (IARC) klassificerer siden 2015 glyphosat som “sandsynligvis kræftfremkaldende”, det gør de EU-myndighederne EFSA og ECHA ikke. EU har på ny godkendt glyphosat frem til 15. december 2033 [7][10][12].
- I Bayern var 88 procent af de økologiske prøver i 2023 fri for rester af pesticider, men kun 28 procent af de konventionelle [20].
Hvad er glyphosat, og hvordan virker det?
Glyphosat dræber planter ved at blokere et enzym, som de skal bruge til at opbygge bestemte proteinbyggesten. Denne såkaldte shikimat-vej findes i planter og også i nogle bakterier, men ikke i menneskeceller [16]. Det er grundlaget for argumentet om, at glyphosat er lidt giftigt for mennesker. Det forklarer dog også, hvorfor forskere ser nærmere på tarmbakterierne (mere om det længere nede).
Glyphosat er et bredspektret herbicid eller totalherbicid: Det virker mod næsten alle planter. Og det virker systemisk [9], det vil sige, at planten optager stoffet og fordeler det i sit indre. Rester sidder derfor ikke kun på skrællen.
Forbud mod glyphosat: Hvad gælder i EU og i Tyskland
Der findes ikke noget forbud mod glyphosat. Europa-Kommissionen forlængede i november 2023 godkendelsen med ti år, til 15. december 2033, med gennemførelsesforordning (EU) 2023/2660 [12]. Det oprindeligt planlagte tyske totalforbud for 2024 blev derfor ændret. Siden 1. juli 2024 gælder der i Tyskland efter den tyske plantebeskyttelsesanvendelsesforordning (Pflanzenschutz-Anwendungsverordnung) [23]:
- Ingen sprøjtning kort før høst (forhøstbehandling), uden undtagelse.
- Ingen anvendelse i vandbeskyttelsesområder, beskyttelsesområder for lægekilder og kernezoner i biosfærereservater.
- Generelt forbud i hus- og kolonihaver. Undtagelse: Midler, hvis godkendelse til haven allerede var endeligt fastslået før 8. september 2021.
- Anvendelse på marken kun i undtagelsestilfælde, f.eks. til forberedelse af nyudsæd på erosionstruede arealer eller mod invasive arter.
For importerede fødevarer gælder de EU-dækkende maksimalgrænseværdier for rester, uanset hvordan der er sprøjtet i oprindelseslandet.
Glyphosat i urin: Hvad målingerne faktisk viser
Glyphosat i urin må forventes og er i sig selv ikke et tegn på forgiftning. Det tyske Forbundsinstitut for Risikovurdering (BfR) forklarer: Omkring 20 til 30 procent af det glyphosat, der indtages med føden, optages via tarmen i blodet og udskilles derefter hurtigt og overvejende med urinen igen [1]. Et fund i urinen viser altså først og fremmest, at kroppen slipper af med stoffet.
Tallet “over 99 procent af tyskerne har glyphosat i urinen” stammer ikke fra en officiel undersøgelse, men fra en deltagerkampagne, hvor deltagerne for egen regning fik analyseret deres urin med en hurtigtest (ELISA). Dem, der deltager i den slags, er ikke en repræsentativ stikprøve af befolkningen. Det tyske BfR havde allerede ved en tidligere undersøgelse af denne art gjort opmærksom på, at sådanne ELISA-tests kun er afprøvet til vandprøver [6]. Officielle målinger med laboratoriemetoder kommer til markant andre andele:
| Undersøgelse | Hvem blev målt? | Resultat | Kilde |
|---|---|---|---|
| Tysk miljøprøvebank (UBA), 2001–2015 | ca. 400 prøver fra 20- til 29-årige fra Greifswald, 24-timers urin | målbart hos 10 % (2001), 57,5 % (2012), 56,4 % (2013), 40 % (2015) | [2] |
| Tysk miljøundersøgelse GerES V (UBA), 2014–2017 | 2.144 børn og unge på 3 til 17 år, repræsentativ | 52 % over 0,1 µg/l; geometrisk gennemsnit 0,107 µg/l; 95 % af værdierne under ca. 0,5 µg/l | [3] |
| KarMeN-studiet (Max Rubner-Institut, Tyskland), 2012–2013 | 301 voksne, 24-timers urin | 8,3 % med glyphosat og/eller dets nedbrydningsprodukt AMPA over 0,2 µg/l; indtag langt under ADI | [4] |
| Urinprøver fra 18 europæiske lande (tysk BfR-vurdering 2013) | 182 personer | højst 1,82 µg/l; ifølge det tyske BfR ikke sundhedsmæssigt betænkeligt | [1] |

Brug grafikken på din side
Du må frit bruge grafikken med kildeangivelse og link. Kopiér koden:
<a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/glyphosat-sundhed/"><img src="https://gesundefakten.com/wp-content/uploads/2026/11/glyphosat-urin-da.webp" alt="Infografik: Glyphosat i urin" width="1600" height="1000"></a><br>Kilde: <a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/glyphosat-sundhed/">gesundefakten.com</a>En perspektivering: En koncentration på 0,1 mikrogram pr. liter svarer til en ti-milliontedel gram i en liter urin. Målbart betyder ikke skadeligt. Det afgørende er, hvor meget man indtager i forhold til den acceptable mængde. Og netop her er værdierne lave: Efter EU-Kommissionens beregning når selv den mest belastede forbrugergruppe via kosten højst op på 3 procent af ADI, og det allerede under den forsigtige antagelse, at alle fødevarer indeholder rester helt op til den tilladte maksimalgrænse [11].
Udrense glyphosat eller tage en urintest?
En egen urintest for glyphosat giver dig lidt. Værdien siger kun, hvad du har spist i de seneste timer til dage, fordi kroppen udskiller glyphosat hurtigt [1]. Der findes ingen grænseværdi for urin, hvorefter det bliver farligt. Af samme grund er der heller ikke brug for en “udrensning”: Kroppen klarer det selv inden for få dage. I et lille kostundersøgelse faldt glyphosatværdierne i urinen til et lavt niveau inden for tre dage efter overgangen til økologisk kost [19]. Den, der vil nedsætte sit indtag, sætter altså ind ved maden og ikke med kure eller præparater.
Glyphosat og kræft: Hvorfor vurderingerne går så langt fra hinanden
Om glyphosat udløser kræft, er stadig ikke afklaret endegyldigt. IARC siger “sandsynligvis kræftfremkaldende”, EU-myndighederne siger, at kriterierne for det ikke er opfyldt. Modsigelsen har to årsager: Institutionerne besvarer forskellige spørgsmål, og de vurderer ikke de samme studier [5].
IARC, et agentur under Verdenssundhedsorganisationen, placerede i marts 2015 glyphosat i gruppe 2A: “sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”. Grundlaget var “begrænsede” holdepunkter hos mennesker, især for non-Hodgkin-lymfom (en kræftform i lymfesystemet) hos mennesker, der arbejdede med glyphosat i deres job, samt “tilstrækkelige” beviser fra dyreforsøg [7]. IARC vurderer faren, altså om et stof grundlæggende kan udløse kræft, uanset mængden. Til perspektivering: Rødt kød hører også til i gruppe 2A. Forarbejdet kød som pølse og alkohol står endda et trin højere i gruppe 1 [5].
Risikovurderingsmyndighederne spørger derimod, om der ved den foreskrevne anvendelse faktisk opstår en risiko, og tager her højde for, hvor meget mennesker indtager. Desuden inddrager IARC kun offentliggjorte studier, mens myndighederne også vurderer de ikke-offentliggjorte studier fra godkendelsesproceduren, som oftest stammer fra producenterne [5]. Det Europæiske Kemikalieagentur ECHA nåede til den konklusion, at glyphosat ikke opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA fandt i 2023 “ingen kritiske problemområder”, men pegede på datahuller, f.eks. ved vurderingen af forbrugerrisikoen og ved et hjælpestof i et sprøjtemiddel [10][11]. Også det fælles pesticidrestgruppe-panel under Verdenssundhedsorganisationen og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (JMPR) forventer ikke nogen kræftrisiko via kosten [5].
| Vurdering eller studie | Resultat | Kilde |
|---|---|---|
| IARC, 2015 | Gruppe 2A “sandsynligvis kræftfremkaldende”; begrænset evidens hos mennesker (non-Hodgkin-lymfom), tilstrækkelig i dyreforsøg | [7] |
| Agricultural Health Study (USA), 2018 | 54.251 landmænd og brugere, heraf 82,8 % med glyphosat; ingen sammenhæng med non-Hodgkin-lymfom (højeste gruppe: relativ risiko 0,87, statistisk ingen forskel fra ikke-brugere); ikke-signifikant antydning af akut myeloid leukæmi i den højeste gruppe | [8] |
| Metaanalyse Zhang et al., 2019 | hos de mest eksponerede 41 % højere risiko for non-Hodgkin-lymfom (relativ risiko 1,41) | [9] |
| ECHA og EFSA, 2022/2023 | ikke at klassificere som kræftfremkaldende; ingen kritiske problemområder, men datahuller | [10][11] |
| Ramazzini-studiet på rotter (Italien), 2025 | flere godartede og ondartede tumorer allerede fra 0,5 mg/kg kropsvægt pr. dag (niveauet for EU’s ADI); det tyske BfR ser ingen grund til en ny vurdering, EFSA og ECHA gennemgår rådata | [13][14][25] |
Det er vigtigt, hvem disse studier angår: Antydningerne af lymfomer stammer fra studier med mennesker, der i årevis har udbragt glyphosat i deres arbejde. Via kosten indtager vi mange gange mindre.
Hvad der har ændret sig siden 2025
To begivenheder har genantændt debatten. I juni 2025 udkom et langtidsstudie fra det italienske Ramazzini-institut. Rotter fik glyphosat eller glyphosatholdige sprøjtemidler allerede før fødslen og derefter hele livet, i doser fra 0,5 milligram pr. kilogram kropsvægt pr. dag, altså præcis på niveau med EU’s ADI. Forskerne rapporterede i de behandlede grupper om flere godartede og ondartede tumorer i mange organer, herunder leukæmier [14]. Det tyske BfR ser efter en første gennemgang heri ingen grund til at ændre vurderingen af glyphosat, men kræver en nøjagtig analyse af rådata. Dets indvendinger: I grupperne optrådte der hver gang kun en til to tumorer af en art, en klar sammenhæng med dosis mangler for det meste, og i kontrolgrupper af denne rottestamme fra andre studier forekommer leukæmier hos op til 6 procent af hannerne, i det nye studie var det i de behandlede grupper højst knap 2 procent, altså inden for dette spænd [13]. EFSA og ECHA gennemgår dataene siden juni 2025 på vegne af EU-Kommissionen [25].
I december 2025 trak tidsskriftet Regulatory Toxicology and Pharmacology en meget citeret oversigtsartikel fra 2000 tilbage, som fremstillede glyphosat som uskadeligt. Begrundelse: Medarbejdere hos producenten Monsanto havde skrevet med på den uden at være nævnt som forfattere [15]. Det beviser ikke, at glyphosat forårsager kræft. Men det viser, hvorfor mange mennesker mistror de vurderinger, der i høj grad bygger på producentstudier.
Glyphosats virkning i kroppen: Tarmflora, glycin og mineraler
For de udbredte advarsler om, at glyphosat skader tarmfloraen, fortrænger glycin eller berøver os mineralstoffer, findes der ingen beviser hos mennesker. Bevisgrundlaget er tyndere, end der ofte påstås.
Tarmflora: Fordi også nogle tarmbakterier bruger shikimat-vejen, er spørgsmålet berettiget. Et studie på rotter fandt efter 90 dage antydninger af, at glyphosat faktisk hæmmer denne vej i tarmmikrobiomet: I blindtarmen ophobedes mellemprodukter. I blodet viste der sig dog kun små ændringer, og forskerne skriver selv, at den sundhedsmæssige betydning skal undersøges videre [16]. Holdbare studier på mennesker om, at glyphosat i de almindelige mængder skader tarmfloraen, findes der indtil videre ikke.
Glycin: Påstanden om, at glyphosat bliver indbygget i proteiner i stedet for aminosyren glycin og dermed forstyrrer dannelsen af kollagen og glutathion, er modbevist. Et forskerhold gav menneskeceller en høj glyphosatdosis i seks dage og ledte målrettet efter sådanne fejlindbygninger. Det fandt ingen [17].
Mineraler: Kemisk kan glyphosat binde metalioner, det er en såkaldt chelatdanner. At de små rester i maden derfor hos mennesker hæmmer optagelsen af mineralstoffer, er dog ikke bevist.
Pesticider og Parkinsons: Hvem er egentlig berørt
Pesticider kan ved mangeårig erhvervsmæssig anvendelse øge risikoen for Parkinsons sygdom, og Tyskland har draget konsekvenser heraf. Siden 1. august 2026 er “Parkinsons syndrom som følge af mangeårigt, hyppigt og selv anvendte pesticider” anerkendt som erhvervssygdom nr. 1322 i Tyskland [26]. Grundlaget er en anbefaling fra det tyske lægelige sagkyndige råd for erhvervssygdomme (Ärztlicher Sachverständigenbeirat Berufskrankheiten) fra 2024, som det præciserede i september 2025 [18].
Det angår mennesker i landbrug, gartneri, skovbrug, landskabspleje og andre erhverv, som selv har sprøjtet, ikke forbrugere, der indtager rester med maden [26]. For glyphosat selv er en sammenhæng med Parkinsons ikke bevist hos mennesker.
Pesticidrester i fødevarer: Kan økologi betale sig?
Økologiske fødevarer indeholder markant sjældnere rester af plantebeskyttelsesmidler. Om de dermed er sundere, er mindre klart.
Det bayerske Landesamt für Gesundheit und Lebensmittelsicherheit (LGL) undersøgte i 2023 i alt 2.360 plantefødevarer. Hos de økologiske produkter var 88 procent fri for rester, hos de konventionelle kun 28 procent. Over den lovmæssige maksimalgrænse lå 4 procent af de konventionelle og 1 procent af de økologiske prøver [20]. Også for glyphosat ses forskellen: I et amerikansk studie med 16 personer fra fire familier faldt glyphosatværdierne i urinen efter skiftet til ren økologisk kost i gennemsnit med knap 71 procent [19].
Et stort fransk observationsstudie med næsten 69.000 voksne fandt hos de personer, der spiste særligt ofte økologisk, en 25 procent lavere kræftrisiko. Den absolutte forskel var dog med 0,6 procentpoint lille, og den, der køber meget økologisk, lever ofte også ellers sundere [21]. Årsag og virkning kan ikke udledes heraf.
Min vurdering: Økologi sænker pesticidindtaget pålideligt. Hvis budgettet er begrænset, kan det især betale sig ved fødevarer, du spiser uden at skrælle dem, og ved korn. Vigtigere end spørgsmålet om økologisk eller ej er dog overhovedet at spise nok frugt, grønt og fuldkorn. Den, der af frygt for rester spiser mindre af det, skader sig selv mere.
Vask af frugt og grøntsager: Hvad hjælper mod pesticider
At vaske frugt fjerner en del af pesticiderne på overfladen, men ikke det, der er trængt ind i frugten. Ved glyphosat hjælper vask derfor kun lidt, fordi planten optager og fordeler stoffet. Ved mange andre pesticider på frugt og grønt kan det dog betale sig.
Også det populære bagepulverbad (natronbad) har sine grænser. Et amerikansk laboratoriestudie behandlede æbler med to pesticider og vaskede dem derefter med forskellige midler. En natronopløsning (10 gram pr. liter) fjernede resterne på overfladen fuldstændigt efter 12 til 15 minutter, bedre end postevand eller blegemiddelopløsning. En del af pesticiderne var dog allerede trængt ind i skrællen og lod sig ikke vaske af, ved det systemiske aktivstof markant mere end ved det ikke-systemiske [22]. I alt kunne der på den måde fjernes omkring 80 procent af det ene og 96 procent af det andet aktivstof. De ofte nævnte “90 procent” gælder altså for to bestemte aktivstoffer på æbler i laboratoriet, ikke for alle pesticider.
- Vask frugt og grønt kort før spisning under rindende vand, og gnid eller tør det af med et klæde.
- Et natronbad kan reducere rester på overfladen yderligere: ca. 10 gram (omkring to teskefulde) pr. 1 liter vand, læg i blød i 12 til 15 minutter, skyl derefter. Det er hidtil kun undersøgt for æbler [22].
- Skrælning fjerner mere, men koster vitaminer og plantestoffer, som sidder lige under skrællen [22].
- Efter skrælning af citrusfrugter, bananer eller mango: Vask hænderne, så rester fra skrællen ikke kommer på frugtkødet.
- Fjern de yderste blade på salat og kål.
Glyphosat i øl og i fødevarer
Glyphosat påvises igen og igen i øl og andre fødevarer, men i meget små mængder. Da der i 2016 blev meldt om rester i 14 ølsorter, regnede det tyske BfR ud, at man selv ved de højeste værdier skulle drikke 1.000 liter øl dagligt for at nå den toksikologiske grænseværdi. Den egentlige sundhedsrisiko ved øl er alkoholen, som er kræftfremkaldende allerede i meget mindre mængder [5].
Det tyske BfR gør opmærksom på, at moderne laboratorier finder stoffer i allermindste spor. At en rest kan påvises, er derfor endnu ikke et tegn på fare [5]. Rester op til den lovmæssige maksimalgrænse anser det tyske BfR for sundhedsmæssigt uskadelige [1].
Nødsituation: Slugt ukrudtsmiddel eller fået det i øjet? Glyphosatholdige sprøjtemidler er farlige som koncentrat, især ved indtagelse. Ring straks til Giftlinjen (giftinformationen), ved alvorlige symptomer til 112. Hold emballagen klar, og fremkald ikke opkastning. Ved stænk i øjet skal du straks skylle med vand i flere minutter.
Mytetjek: Hvad der fortælles om glyphosat og pesticider
- “Over 99 procent af tyskerne har glyphosat i urinen.” Vildledende. Tallet stammer fra en ikke-repræsentativ deltagerkampagne med hurtigtests. Officielle målinger fandt målbart glyphosat hos 40 procent af unge voksne (2015) og 52 procent af børn og unge (2014–2017), i meget små mængder [2][3].
- “Glyphosat findes også i økologiske fødevarer.” Sjældent. Økologisk dyrkning må ikke bruge kemisk-syntetiske plantebeskyttelsesmidler som glyphosat. Spor er alligevel mulige, f.eks. ved afdrift fra nabomarken, men økologiske varer er påviseligt langt sjældnere belastet [20].
- “Glyphosat sidder i hele planten.” Det passer. Det virker systemisk, bliver altså optaget og fordelt [9]. Derfor hjælper vask kun lidt mod glyphosat.
- “Glyphosat kommer fra bilers udstødning.” Det er der ingen belæg for. Hovedkilden er maden [19].
- “Glyphosat ødelægger tarmfloraen.” Ikke bevist. Der er antydninger fra dyreforsøg, men ingen beviser for skader hos mennesker fra rester [16].
- “Glyphosat erstatter glycin og svækker bindevæv og afgiftning.” Modbevist [17].
- “Glyphosat slæber aluminium ind i hjernen.” En hypotese uden studiebelæg. Mere om det i vores del om aluminium.
- “Glyphosat skader frugtbarheden og ufødte børn.” Ikke bevist for glyphosat. ECHA ser ikke kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk som opfyldt [11]. For andre pesticider kan det forholde sig anderledes, det skal vurderes for hvert aktivstof for sig.
- “Natron fjerner 90 procent af alle pesticider.” Overdrevet. Det fjerner rester på overfladen, ikke dem i skrællen [22].
- “I Tyskland er glyphosat forbudt siden 2024.” Forkert. Det er godkendt i EU frem til 2033, men i Tyskland stærkt begrænset [12][23].
Sådan nedsætter du dit indtag af pesticider
- Spis varieret, så rester fra enkelte fødevarer ikke hober sig op.
- Foretræk økologi, hvor det især kan betale sig: ved korn, bælgfrugter og frugt eller grønt, du spiser med skræl.
- Vask frugt og grønt før spisning under rindende vand og gnid det af, æbler om nødvendigt i natronbad.
- Undlad glyphosat i din egen have: Luk ukrudt, brug barkflis eller anden dækning, og hold fuger fri med fugeskraber eller varmt vand.
- Den, der sprøjter erhvervsmæssigt: Brug værnemidler, og følg anvisningerne på pakningen nøje.
- Spis ikke mindre frugt og grønt. Den sundhedsmæssige gavn er mange gange større end risikoen fra rester.
Hvis du interesserer dig for flere skadelige stoffer i hverdagen: Også mikroplast i kroppen har vi set nærmere på. Og hvor risikable pesticider i cannabisprodukter er, kan du læse i vores artikel om sundhedsrisici ved cannabis.
Ofte stillede spørgsmål
Er glyphosat farligt for helbredet?
Forårsager glyphosat kræft?
Det er ikke afklaret endegyldigt. IARC klassificerer glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende, det gør EU-myndighederne ikke. IARC vurderer den grundlæggende fare, myndighederne risikoen ved den faktiske anvendelse. Panelet JMPR under WHO og FAO forventer ikke nogen kræftrisiko via kosten [5][7][11].
Hvordan kommer glyphosat ind i kroppen?
Hvor længe bliver glyphosat i kroppen?
Kan en urintest for glyphosat betale sig?
Næppe. Den viser kun indtaget de seneste dage, og der findes ingen grænseværdi, hvorfra en urinværdi ville være farlig.
Hjælper natron mod pesticider på frugt?
Delvist. En natronopløsning fjernede i laboratorieforsøget rester på overfladen af æbler fuldstændigt, men ikke dem, der var trængt ind i skrællen [22]. Mod glyphosat, som er fordelt i planten, hjælper det næppe.
Er økologi fri for pesticider?
Ikke altid, men som regel. Ved kontrollerne i Bayern i 2023 var 88 procent af de økologiske prøver uden rester [20]. Økologisk dyrkning må kun bruge få, udtrykkeligt godkendte midler, glyphosat hører ikke til dem.
Er glyphosat forbudt i Tyskland?
Giver glyphosat Parkinsons?
For glyphosat er det ikke bevist. Mangeårigt erhvervsarbejde med pesticider øger dog risikoen. Siden august 2026 er Parkinsons som følge af selv anvendte pesticider derfor anerkendt som erhvervssygdom i Tyskland [26].
Er glyphosat i øl farligt?
Nej. Ifølge det tyske BfR skulle man selv ved de højeste indberettede værdier drikke 1.000 liter øl dagligt for at nå den toksikologiske grænseværdi [5].
Konklusion: Glyphosat i maden er ingen grund til panik, på marken forbliver det omstridt
Glyphosat i urinen lyder truende, men er først og fremmest et tegn på, at kroppen hurtigt udskiller stoffet. Officielle målinger viser små mængder, og indtaget via kosten ligger på nogle få procent af den acceptable mængde. Det er derimod uafklaret, om glyphosat ved mangeårig erhvervsmæssig anvendelse fremmer lymfomer, og det nye Ramazzini-studie er stadig under gennemgang. For påstande om tarmflora, glycin eller mineraler findes der ingen beviser hos mennesker. Den, der vil nedsætte sit pesticidindtag, tager oftere økologisk, vasker frugt og grønt grundigt og spiser fortsat rigeligt af det.
Fortsæt med del 7 i serien: PFAS i kroppen: Hvor farlige er evighedskemikalier egentlig?
Citationsforslag: gesundefakten.com (2026): Glyphosat og pesticider i kroppen: Hvor farligt er det egentlig? https://gesundefakten.com/da/sundhed/glyphosat-sundhed/
Kilder
- Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Glyphosat im Urin – Werte liegen weit unterhalb eines gesundheitlich bedenklichen Bereichs. Aktualisierte Stellungnahme Nr. 023/2013 vom 29. Juli 2013. bfr.bund.de (PDF).
- Conrad A, Schröter-Kermani C, Hoppe HW, Rüther M, Pieper S, Kolossa-Gehring M: Glyphosate in German adults – Time trend (2001 to 2015) of human exposure to a widely used herbicide. International Journal of Hygiene and Environmental Health 2017; 220(1): 8–16. PubMed.
- Lemke N, Murawski A, Schmied-Tobies MIH, Rucic E, Hoppe HW, Conrad A, Kolossa-Gehring M: Glyphosate and aminomethylphosphonic acid (AMPA) in urine of children and adolescents in Germany – Human biomonitoring results of the German Environmental Survey 2014–2017 (GerES V). Environment International 2021; 156: 106769. PubMed.
- Soukup ST, Merz B, Bub A, Hoffmann I, Watzl B, Steinberg P, Kulling SE: Glyphosate and AMPA levels in human urine samples and their correlation with food consumption: results of the cross-sectional KarMeN study in Germany. Archives of Toxicology 2020; 94(5): 1575–1584. PubMed.
- Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Populäre Missverständnisse, Meinungen und Fragen im Zusammenhang mit der Risikobewertung des BfR zu Glyphosat. Mitteilung Nr. 013/2016 vom 19. Mai 2016. bfr.bund.de (PDF).
- Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Einschätzung zu Gehalten von Glyphosat in Muttermilch und Urin. Mitteilung Nr. 019/2015 vom 26. Juni 2015. bfr.bund.de (PDF).
- International Agency for Research on Cancer (IARC): IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides; Q&A on Glyphosate. 2015. iarc.who.int.
- Andreotti G, Koutros S, Hofmann JN et al.: Glyphosate Use and Cancer Incidence in the Agricultural Health Study. Journal of the National Cancer Institute 2018; 110(5): 509–516. PMC.
- Zhang L, Rana I, Shaffer RM, Taioli E, Sheppard L: Exposure to glyphosate-based herbicides and risk for non-Hodgkin lymphoma: A meta-analysis and supporting evidence. Mutation Research/Reviews in Mutation Research 2019; 781: 186–206. PubMed.
- European Food Safety Authority (EFSA): Peer review of the pesticide risk assessment of the active substance glyphosate. EFSA Journal 2023; 21(7): e08164. PMC.
- Europäische Kommission, Generaldirektion Gesundheit und Lebensmittelsicherheit: Renewal report for the active substance glyphosate (PLAN/2023/1497, rev. 2). 2023. food.ec.europa.eu (PDF).
- Europäische Kommission: Glyphosate – Renewal of approval; Durchführungsverordnung (EU) 2023/2660 vom 28. November 2023. food.ec.europa.eu.
- Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Tierversuchsstudie zu Glyphosat und Krebs: Detaillierte Analyse erforderlich. Mitteilung Nr. 027/2025 vom 22. Juli 2025. bfr.bund.de (PDF).
- Panzacchi S, Tibaldi E, De Angelis L et al.: Carcinogenic effects of long-term exposure from prenatal life to glyphosate and glyphosate-based herbicides in Sprague-Dawley rats. Environmental Health 2025; 24(1): 36. PubMed.
- Williams GM, Kroes R, Munro IC: Safety evaluation and risk assessment of the herbicide Roundup and its active ingredient, glyphosate, for humans. Regulatory Toxicology and Pharmacology 2000; 31(2): 117–165. Tilbagetrukket i december 2025. doi.org.
- Mesnage R, Teixeira M, Mandrioli D et al.: Use of Shotgun Metagenomics and Metabolomics to Evaluate the Impact of Glyphosate or Roundup MON 52276 on the Gut Microbiota and Serum Metabolome of Sprague-Dawley Rats. Environmental Health Perspectives 2021; 129(1): 017005. PubMed.
- Antoniou MN, Nicolas A, Mesnage R, Biserni M, Rao FV, Martin CV: Glyphosate does not substitute for glycine in proteins of actively dividing mammalian cells. BMC Research Notes 2019; 12: 494. PMC.
- Bundesministerium für Arbeit und Soziales (BMAS): Aktualisierte wissenschaftliche Empfehlung zur Berufskrankheit „Parkinson-Syndrom durch Pestizide“ (Beschluss des Ärztlichen Sachverständigenbeirats vom 16. September 2025). bmas.de.
- Fagan J, Bohlen L, Patton S, Klein K: Organic diet intervention significantly reduces urinary glyphosate levels in U.S. children and adults. Environmental Research 2020; 189: 109898. PubMed.
- Bayerisches Landesamt für Gesundheit und Lebensmittelsicherheit (LGL): Pflanzenschutzmittelrückstände bei pflanzlichen Bio-Lebensmitteln, Untersuchungsergebnisse 2023. lgl.bayern.de.
- Baudry J, Assmann KE, Touvier M et al.: Association of Frequency of Organic Food Consumption With Cancer Risk: Findings From the NutriNet-Santé Prospective Cohort Study. JAMA Internal Medicine 2018; 178(12): 1597–1606. PubMed.
- Yang T, Doherty J, Zhao B, Kinchla AJ, Clark JM, He L: Effectiveness of Commercial and Homemade Washing Agents in Removing Pesticide Residues on and in Apples. Journal of Agricultural and Food Chemistry 2017; 65(44): 9744–9752. PubMed.
- Sächsisches Landesamt für Umwelt, Landwirtschaft und Geologie: Information zur Anwendung von Glyphosat nach Pflanzenschutz-Anwendungsverordnung, Stand 30. Juli 2024. landwirtschaft.sachsen.de (PDF).
- Umweltbundesamt (UBA): Neue UBA-Untersuchung zu Glyphosat – Glyphosat-Nachweis in Urinproben. umweltbundesamt.de.
- European Food Safety Authority (EFSA): 1st Working Group meeting on Global Glyphosate Study, 10 December 2025, minutes agreed on 11 March 2026. efsa.europa.eu (PDF).
- Deutsche Gesetzliche Unfallversicherung (DGUV): Parkinson durch Pestizide ist neue Berufskrankheit. DGUV Kompakt, Prävention 5/2026. dguv.de.



