Bisphenol A (BPA) er i EU klassificeret som reproduktionstoksisk og anses for at have hormonel virkning [2][5]. Om mængderne fra hverdagen gør skade, vurderer myndighederne meget forskelligt: EU’s fødevaresikkerhedsautoritet EFSA har siden 2023 fastsat det tolerable daglige indtag til 0,2 nanogram pr. kilogram legemsvægt, mens det tyske Forbundsinstitut for Risikovurdering (BfR) har fastsat det til 200 nanogram, altså tusind gange højere. EFSA ser grund til bekymring ved indtag via fødevarer, mens BfR ikke forventer nogen sundhedsrisiko for størstedelen af befolkningen, og kun for børn og unge er det fortsat usikkert [1][2]. For de klassiske blødgørere (ftalater) er belastningen i Tyskland faldet kraftigt i årtier, men til gengæld stiger belastningen med erstatningsstoffer [28]. BPA og blødgørere kan påvises i urinen hos næsten alle mennesker. Det viser indtaget, men endnu ikke en skade. De kommer primært ind i kroppen via fødevarer, og blødgørere hos småbørn desuden via husstøv [2][15].
Denne artikel er del 8 i vores serie „Hvordan forgiftes mennesket?“ og erstatter ikke lægelig rådgivning. Udkommet indtil nu: Kviksølvforgiftning, Blyforgiftning, Cadmium i fødevarer, Arsen i ris, Aluminium i deodorant og aluminiumsfolie, Glyphosat og pesticider og PFAS og evighedskemikalier. Status: november 2026.
Det vigtigste kort fortalt
- EFSA fastsatte i 2023 et tolerabelt dagligt indtag af bisphenol A på 0,2 nanogram pr. kilogram legemsvægt, 20.000 gange lavere end den foreløbige værdi fra 2015 (4 mikrogram). Det tyske BfR udleder 200 nanogram [1][2].
- Den tyske miljøundersøgelse om sundhed (GerES V; urin, 3 til 17 år, 2014 til 2017): BPA i geometrisk gennemsnit 1,905 mikrogram pr. liter, kun 0,11 procent af prøverne lå over den tyske HBM-I-værdi (vurderingsværdi fra UBA) på 100 mikrogram pr. liter (0,1 milligram) [23].
- Den tyske miljøprøvebank 1988 til 2022 (1.825 urinprøver): Belastningen med blødgørerne dibutylphthalat (DnBP) og DEHP faldt med 96,6 og 90,9 procent. Erstatningsstoffet DEHTP optages siden 2018 i større mængde end DEHP [28].
- Fem dages dåsesuppe øgede BPA i urinen i geometrisk gennemsnit fra 1,1 til 20,8 mikrogram pr. liter (75 deltagere), to timers håndtering af kvitteringer uden handsker fra 1,8 til 5,8 mikrogram pr. liter (undersøgelse fra tiden før forbuddet i 2020) [31][32].
- Lovgivning: EU’s BPA-forbud for materialer i kontakt med fødevarer (forordning 2024/3190) gælder siden 20. januar 2025, den generelle overgangsperiode udløb den 20. juli 2026, og for emballage til frugt, grøntsager og fisk løber den til 20. januar 2028. I termopapir har BPA fra 0,02 procent været forbudt siden 2. januar 2020 [8][9].
Hvad er bisphenol A og blødgørere?
Bisphenol A og blødgørere er to forskellige stofgrupper. BPA virker hormonelt, og blandt blødgørerne gælder det for nogle ftalater [2][15]. BPA er udgangsstoffet til plasten polycarbonat og til epoxyharpikser. Polycarbonat findes i dvd’er og smartphones, men også i drikkeflasker, bokse og service. Epoxyharpikser bruges som lim, lak og indvendig belægning i drikke- og konservesdåser [2]. Begge plasttyper afgiver ved almindelig brug knap nok BPA, kun rester kan frigives i små mængder [2].
Blødgørere gør hård plast elastisk, og den bedst kendte gruppe er ftalaterne. Den sprøde PVC tilsættes 30 til 40 procent blødgører, og så kaldes den blød PVC (kabler, folier, gulve, slanger, pakninger i skruelåg til glas). Ftalaterne er ikke fast bundet deri og frigives. Længe de mest anvendte var DEHP (di(2-ethylhexyl)phthalat), DBP (dibutylphthalat), BBP (benzylbutylphthalat) og DIBP (diisobutylphthalat). Fordi de i dyreforsøg skader forplantningen, blev de begrænset og delvist erstattet af andre ftalater som DINP og DIDP [15]. Husholdningsfilm af polyethylen klarer sig helt uden blødgørere [15]. Slipbelægninger og imprægneringer hører ikke hjemme her: Det er PFAS (del 7).
Hormonforstyrrende stoffer: Hvad betyder det?
Som endokrine disruptorer, altså hormonforstyrrende stoffer, betegner BfR stoffer, der påvirker hormonsystemet og dermed kan fremkalde skader. I daglig tale kaldes de ofte „hormonaktive stoffer“. Strengt taget virker ikke ethvert hormonaktivt stof skadeligt: Man taler først om en disruptor, når der følger skader af det. Ved BPA er den østrogene virkning i forgrunden. Det binder sig til østrogenreceptorer, men flere størrelsesordener dårligere end de naturlige hormoner. Desuden kan det hæmme virkningen af mandlige kønshormoner (antiandrogen virkning) [2]. Også nogle ftalater påvirker hormonsystemet [15].
Siden 2016 er BPA klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B („kan skade forplantningsevnen“). Derfor blev det i januar 2017 identificeret som særligt problematisk stof (SVHC), i juni 2017 yderligere på grund af den endokrine virkning på mennesker, og i januar 2018 på grund af virkningen på miljøet. BfR understreger: Klassificering og SVHC-status betyder ikke automatisk, at de mængder, man indtager dagligt, udgør en sundhedsrisiko [2].
Hvor findes BPA og blødgørere?
Begge stofgrupper optager du hovedsageligt via fødevarer. For BPA stammede det overvejende bidrag ifølge EFSA’s data fra 2015 fra dåser med epoxyharpiks som indvendig lak, og den næstvigtigste kilde var termopapir (fra tre år og opefter, hvor skønnet er væsentligt mere usikkert) [2][6]. En klar sammenhæng mellem dåsens indhold og BPA-indholdet fandt BfR ikke; indholdet kunne afhænge af konserveringsmetoden [2]. Ftalater stammer ifølge BfR ligeledes hovedsageligt fra kosten, og hos småbørn kommer husstøv og genstande i munden til. Spor kan findes i alle basisfødevarer, men det kan du ikke se [15].
| Kilde | Stof | Hvad der er dokumenteret | Dokumentation |
|---|---|---|---|
| Konserves- og drikkedåser (indvendig lak) | BPA fra epoxyharpiks | overvejende bidrag til indtaget ifølge EFSA 2015; ingen mærkningspligt | [2][31] |
| Drikkeflasker, bokse, service af polycarbonat | BPA | rester kan overføres i små mængder | [2] |
| Kvitteringer, p-billetter, etiketter (termopapir) | BPA indtil 2019, derefter oftest bisphenol S (BPS) | BPA siden 2. januar 2020 under 0,02 procent; BPS er ifølge det tyske Umweltbundesamt (UBA) ikke en egnet erstatning | [5][6][9] |
| Blød PVC: kabler, folier, gulve, slanger, pakninger i låg | Ftalater | 30 til 40 procent blødgører, ikke fast bundet; overgang især til fedtholdige fødevarer | [15] |
| Husstøv, genstande i småbørns mund | Ftalater | Børn optager derigennem væsentligt mere; importeret legetøj indeholder af og til forbudt DEHP | [15] |
Bisphenol A: Hvor farligt er BPA?
Skadelige virkninger af bisphenol A er dokumenteret i dyreundersøgelser, og EU klassificerer det derfor som reproduktionstoksisk [5]. Om din risiko ved dagens indtag er reel, vurderer myndighederne forskelligt. BPA har ifølge BfR kun en ringe akut giftighed, men sættes i dyreforsøg ved langvarigt indtag i forbindelse med en række effekter [2].
EFSA mod BfR: 0,2 mod 200 nanogram
Begge værdier er tolerable daglige indtag (TDI): Mængder, et menneske kan indtage dagligt livet igennem uden sundhedsrisiko [2].
EFSA (april 2023): På grundlag af dyredata og med støtte fra observationsstudier hos mennesker anså EFSA immunsystemet for at være det mest følsomme. Som kritisk effekt valgte den en stigning i bestemte immunceller (Th17-celler) hos mus. Heraf fulgte et referencepunkt på 8,2 nanogram pr. kilogram legemsvægt og dag. Med en samlet usikkerhedsfaktor på 50 fremkom TDI på afrundet 0,2 nanogram pr. kilogram legemsvægt og dag. Indtaget via fødevarer lå efter data fra 2015 i alle aldersgrupper to til tre størrelsesordener højere, og derfor ser EFSA grund til bekymring [1].
BfR (2023): BfR gennemgik mere end 600 undersøgelser og udleder 200 nanogram, støttet på det nedsatte spermietal hos voksne rotter. BfR anser EFSA’s udledning for ikke at være fagligt korrekt på tre punkter. For det første endepunktet: Stigningen i Th17 havde ikke skadet raske mus, og overførbarheden til mennesker er åben. For det andet udvælgelsen og kvaliteten af undersøgelserne: Musene i nøgleundersøgelsen levede i polycarbonatbure, og den faktiske dosis er derfor uklar. For det tredje omregningsfaktoren fra mus til mennesker: Den bygger på for få målepunkter, og TDI er derfor en faktor 10 til 100 for lav. Ifølge BfR kritiserer også Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i det væsentlige de samme punkter. Andre myndigheder, f.eks. den amerikanske Food and Drug Administration (FDA), det nederlandske Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu (RIVM) og Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), bruger BfR-værdien eller egne værdier på niveau med eller over BfR-værdien [2].
Modparten: EFSA indvender, at også en mellemværdi som Th17-cellerne duer som referencepunkt, hvis den hænger sammen med en sygdom. At få langtidsundersøgelser ikke fandt nogen effekt, beviser ikke, at der ingen er, for arter reagerer forskelligt følsomt. I en fælles rapport fastslår EFSA og BfR, at deres synspunkter på grund af de forskellige metoder ikke kunne bringes til at nærme sig hinanden [3]. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) peger på, at eksperter har støttet EFSA’s tilgang [4].
Om indtaget: BfR forventer ifølge egne første data, at indtaget via kosten for størstedelen af befolkningen delvist ligger klart under BfR-værdien, mens der for børn og unge fortsat er usikkerhed. EFSA’s skøn fra 2015 for voksne (200 til 1.100 nanogram pr. kilogram og dag fra kost og termopapir) var ifølge en urinsammenligning formentlig en faktor 2 til 4 for højt. Siden forbuddet i termopapir må andelen fra kvitteringer være faldet markant [2].
Min vurdering: Den, der erklærer BPA for „bevisligt harmløst“ eller „bevisligt farligt“, springer over denne strid. To myndigheder regner med to metoder.
Hvad observationsstudier hos mennesker viser
Hos mennesker findes der mange sammenhænge, men ikke noget sikkert bevis for en årsag. To oversigter over metaanalyser finder associationer mellem BPA og bl.a. for tidlig fødsel, fedme, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk [41][42]. I den største (52 systematiske reviews om plastkemikalier) stammer 78 procent af metaanalyserne fra reviews af middel metodisk kvalitet [42]. En association viser kun, at begge ting optræder sammen, ikke årsagen: F.eks. kost eller social status kan påvirke begge dele. BfR nævner for astma, allergi og „kridttænder“ ingen bekræftet sammenhæng med BPA, og efter BfR’s fremstilling anså heller ikke EFSA nogen af de undersøgte effekter for sandsynlige på grundlag af indtagsdata hos mennesker [2]. Et review om tiden til graviditet fandt kun lidt eller ingen holdepunkter for en BPA-indflydelse [40].
BPA og blødgørere i urinen: Hvad måleværdierne betyder
Bisphenol A og blødgørere kan påvises i urinen hos næsten alle mennesker, men en påvisning er ikke bevis for en skade. I GerES V fandt man BPA hos 3- til 17-årige i næsten alle prøver (ca. 515): geometrisk gennemsnit 1,905 mikrogram pr. liter, maksimalværdi 399 mikrogram pr. liter. Sammenlignet med 2003 til 2006 faldt BPA i urinen, især hos små børn. HBM-I-værdien på 100 mikrogram pr. liter (0,1 milligram) blev overskredet af 0,11 procent af prøverne [23]. Kommissionen for human biomonitorering ved det tyske UBA fastsætter HBM-værdier (tyske humane biomonitoreringsværdier): Op til HBM-I-værdien er der efter nuværende viden ikke grund til at regne med en sundhedsmæssig påvirkning, fra HBM-II-værdien synes den mulig. Begge er orienteringsværdier uden retlig status [15]. Over HBM-I bør måleværdi og kilde undersøges [18].
Også den europæiske sammenligning afhænger af målestokken: EEA omregnede EFSA-værdien efter metoden fra det europæiske human-biomonitoreringsinitiativ HBM4EU til en rettesnor for urinen: 11,5 nanogram pr. liter. I HBM4EU-data fra voksne i elleve lande lå afhængigt af landet mindst 71 til 100 procent over den. Det er minimumsværdier, fordi metodernes detektionsgrænser ligger over rettesnoren. Rettesnoren er ikke en officiel grænseværdi [4]. Hos europæiske kvinder overskred i 14 af 15 undersøgelser (2007 til 2014) alle deltagere rettesnoren [24]. Den, der som BfR anser EFSA-værdien for for lav, vurderer det anderledes.

Brug grafikken på din side
Du må frit bruge grafikken med kildeangivelse og link. Kopiér koden:
<a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/bisphenol-a-ftalater/"><img src="https://gesundefakten.com/wp-content/uploads/2026/11/bisphenol-grafik-da.webp" alt="Infografik: Blødgørere i urinen, DnBP minus 96,6 procent, DEHP minus 90,9 procent" width="1600" height="1000"></a><br>Kilde: <a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/bisphenol-a-ftalater/">gesundefakten.com</a>Blødgørere i urinen: Hvad værdierne siger
Blødgørere måles i urinen via deres nedbrydningsprodukter (metabolitter), og påvisningen giver mulighed for at slutte til indtaget via alle veje [15]. I GerES V (2.256 prøver, 3 til 17 år) fandt man metabolitter af otte ftalater hos 97 til 100 procent af deltagerne. Sammenlignet med 2003 til 2006 var gennemsnittet for DEHP og for dibutylphthalat (i undersøgelserne kaldet DnBP) faldet til 23 procent. Alligevel lå 0,38 procent af deltagerne for DnBP og 0,08 procent for DEHP over de sundhedsbaserede rettesnore, og hos dem kan en virkning ikke udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed [25].
Den tyske miljøprøvebank (Umweltprobenbank des Bundes) arkiverer siden begyndelsen af 1980’erne 24-timers urinprøver [28]. Indtil 2015 stammede de fra studerende mellem 20 og 29 år [19]. For 1988 til 2022 foreligger 1.825 prøver. Mest faldt DnBP (96,6 procent) og DEHP (90,9 procent), og DINP og DIDP går efter en tidligere stigning ligeledes tilbage. Til gengæld stiger erstatningsstofferne DINCH og DEHTP, og det daglige indtag af DEHTP ligger siden 2018 over indtaget af DEHP [28].
Min vurdering: En enkelt urinværdi siger lidt om din risiko. Den viser indtaget de seneste timer til dage og svinger med det, du har spist og rørt ved.
Hvor længe bliver bisphenol A i kroppen?
Ikke længe. Efter en enkelt indtagelse gennem munden var halveringstiden hos 14 frivillige 6,4 timer, og hos 10 af 14 blev mere end 90 procent udskilt som nedbrydningsprodukter med urinen inden for 24 timer [34]. Via huden tager nedbrydningen længere tid: Halveringstiden var 21,4 timer, og 2,2 procent af den påførte dosis nåede ind i kroppen [35]. Fordi BPA optages på ny hver dag, kan det alligevel påvises i næsten alle urinprøver [23].
Ftalater: Hvor farlige er blødgørere?
Ftalater virker skadeligt i dyreforsøg, og hos mennesker viser undersøgelser sammenhænge. For voksne ser BfR ved dagens indtag ingen betydelig risiko, men børn er mere belastede. I dyreforsøg faldt især hanrotters og hanmusses frugtbarhed på grund af DEHP og andre ftalater; skaden opstod allerede i moders liv. DINP og DIDP virkede især på leveren. Effekterne opstod først ved længere og forholdsvis højt indtag. BfR går ud fra, at virkningerne kan vise sig tilsvarende hos mennesker, men det er vanskeligt at påvise direkte [15].
Hos mennesker ser systematiske oversigter robuste holdepunkter for en sammenhæng mellem DEHP og DBP og mandlige forplantningsmål, f.eks. spermieværdier, testosteron og den anogenitale afstand (afstanden mellem anus og kønsorganer) hos drenge. For DINP og BBP er holdepunkterne moderate [38]. Hos kvinder er der moderat evidens for en sammenhæng med for tidlig fødsel (DEHP, DBP, DEP), mens resten er svagt eller uklart [39]. BfR placerer det i perspektiv: Nogle undersøgelser fandt en sammenhæng med mandlig frugtbarhed, andre ikke, og om årsagssammenhæng kan der ikke sluttes noget ud fra dem [15].
Om indtaget findes der to talrækker, som ved første øjekast modsiger hinanden. EFSA fastsatte i 2019 for DBP, BBP, DEHP og DINP tilsammen et TDI på 50 mikrogram pr. kilogram legemsvægt og dag (i DEHP-ækvivalenter), fordi de deler samme mekanisme: mindre testosteron hos det ufødte barn. Via fødevarer nåede indtaget i værste fald op til 23 procent heraf [22]. Det europæisk skønnede samlede indtag (kost, luft, hud) lå ifølge HBM4EU på 0,1 til 1 mikrogram pr. kilogram legemsvægt og dag, altså 500 til 50 gange under TDI. Det kombinerede indtag af DBP, BBP, DEHP og DINP, som blev anslået ud fra GerES V-urinværdierne, lå derimod for flertallet af de tyske 3- til 10-årige stadig over gruppe-TDI [15]. For enkelte stoffer overskrider kun få børn deres rettesnore (0,38 procent for DnBP, 0,08 procent for DEHP) [25], men summen af de fire stoffer ligger hos de fleste over gruppe-TDI. Det tyske UBA bekræfter det for en stor del af børnene og de unge, især de yngre [17]. Det europæiske skøn gælder for befolkningen som helhed, det tyske for børn.
Blandingsrisiko: Flere stoffer sammen
Fordi stoffer med samme virkning kan lægges sammen, regner nyere undersøgelser på blandinger. I GerES V (1.090 børn og unge) lå fareindekset (Hazard Index) for ni stoffer, der kan forringe sædkvaliteten, hos 31 procent over 1. Hertil hører DEHP, DnBP, DIBP, BBP, DINP, acrylamid og PCB 118. I 26 procent af disse tilfælde ville det ikke være opdaget ved betragtning af enkeltstoffer. Yngre børn og børn med lavere social status havde højere værdier [30]. I HBM4EU-data kan en sundhedsrisiko fra fem ftalater tilsammen ikke udelukkes for omkring 17 procent af børnene og de unge [29].
DINCH og DEHTP: Er erstatningsblødgørere bedre?
Erstatningsblødgørere anses for mindre giftige, men er mindre undersøgt. DINCH og DEHTP hører kemisk ikke til ftalaterne, men opfører sig som blødgørere på tilsvarende vis [20]. I GerES V fandt man nedbrydningsprodukter af DINCH hos 100 procent af børnene, og 0,04 procent overskred HBM-I-værdien på 3 milligram pr. liter. Også en mindre giftig erstatning kan hos enkelte personer nå værdier, hvor virkninger ikke sikkert kan udelukkes [26]. DEHTP kunne påvises hos alle børn, uden overskridelse af HBM-I-værdien på 1,8 milligram pr. liter [27]. Den tyske miljøprøvebank så efter data til og med 2017 intet akut behov for handling, men anså overvågning for uundværlig på grund af den stejle stigning [20].
Solcreme og blødgørere: Sagen om MnHexP
MnHexP er et nedbrydningsprodukt af blødgøreren di-n-hexylphthalat (DnHexP), som anses for reproduktionstoksisk og ikke er godkendt i EU. Delstatsmyndigheden LANUK i Nordrhein-Westfalen (tidligere LANUV) meldte i begyndelsen af 2024 fundet i urinen hos børnehavebørn. Det tyske UBA anser solcreme for hovedkilden: Ved fremstillingen af UV-filteret DHHB kan DnHexP opstå som forurening, og ikke ethvert produkt med DHHB er belastet [17][18].
I GerES VI kunne MnHexP påvises hos 26 procent af ca. 1.600 voksne, i sommerhalvåret væsentligt oftere end om vinteren. Hos børn og unge (undersøgelsen ALISE, april til juli 2025) fandt det sig i 238 af 259 prøver (92 procent), og to deltagere overskred med 83 og 107 mikrogram pr. liter HBM-I-værdien på 60 mikrogram pr. liter [17][18]. BfR så efter en første vurdering i 2024 ingen grund til øget bekymring, men anbefaler at nedsætte indtaget så meget som muligt [15]. Det tyske UBA understreger, at solbeskyttelse fortsat er vigtig for at reducere risikoen for hudkræft [17].
Kvittering, termopapir og bisphenol S
Bisphenol A i termopapir er siden 2. januar 2020 reelt forbudt, og i stedet kom oftest bisphenol S. Termopapir med 0,02 vægtprocent eller mere BPA må ikke længere bringes i omsætning i EU, og BfR ser deri et forbud mod anvendelse, for under det har BPA ikke den ønskede tekniske virkning [2][9]. Termopapir er specialpapiret til kvitteringer, p-billetter og etiketter og indeholder ca. 0,5 til 3 procent farveudvikler [6].
BPA på kvitteringer: Hvor meget kommer ind i kroppen?
For kvitteringer findes en lille pilotundersøgelse fra tiden før forbuddet. 24 frivillige holdt kvitteringer i to timer. BPA i urinen steg i geometrisk gennemsnit fra 1,8 til 5,8 mikrogram pr. liter. Med nitrilhandsker var der ingen signifikant stigning. Forfatterne understreger den lille stikprøve og anser betydningen for kassepersonale for muligvis særligt relevant [32].
Også for erstatningsstoffet findes data: Hos 17 kasseassistenter fandt man i urinen mere bisphenol S end hos 15 kontrolpersoner (median 2,53 mod 0,67 mikrogram pr. liter) [37]. For bisphenol S foreligger ifølge det tyske UBA ingen endelige vurderinger, men det er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B. UBA anbefaler at bortskaffe termopapir som restaffald og hvor muligt vælge den digitale kvittering. Børn bør ikke lege med kvitteringer [6][7].
BPA-fri: Betyder det automatisk sikkert?
„BPA-fri“ betyder ikke automatisk sikkert, for ofte træder et beslægtet stof i stedet for BPA. Ifølge BfR er BPS og bisphenol F (BPF) dårligere undersøgt, lignende virkningsmekanismer antages, og det tilladte daglige indtag er ikke kendt. Til risikovurderingen bruges derfor foreløbigt BPA-værdien. Ved „BPA-fri“ kan andre bisphenoler være indeholdt, mens ved „bisphenolfri“ må slet ingen være indeholdt [2].
En systematisk oversigt over 32 undersøgelser (25 af dem kun i laboratoriet) fandt for BPS og BPF en hormonel virkning af samme størrelsesorden som for BPA [36]. HBM4EU fandt BPS hos 67 procent og BPF hos 62 procent af de voksne fra ti lande i urinen, og afhængigt af landet overskred 0,5 til 19,2 procent rettesnoren for BPS [4]. Til drikkeflasker hjælper glas, hvor BfR dog gør opmærksom på risikoen for brud og kvæstelser [2].
BPA-forbud og regler for ftalater: Hvad gælder?
Siden 20. januar 2025 er bisphenol A forbudt i de fleste materialer i kontakt med fødevarer, men det er ikke et totalforbud. Forordning (EU) 2024/3190 forbyder BPA i klæbestoffer, gummi, ionbytterharpikser, plast, trykfarver, silikoner, lakker og belægninger. Forbudt er også andre bisphenoler, der harmoniseret er klassificeret som mutagene, kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske eller som endokrin disruptor med virkning på menneskers sundhed. Der gælder undtagelser for epoxylakker i fast installerede beholdere over 1.000 liter og for filtre med polysulfonmembraner, hvor BPA ikke må overgå til fødevarer. Papir og pap er ikke omfattet af forordningen [8][2].
- Færdige engangsartikler med BPA måtte bringes i omsætning indtil 20. juli 2026, og denne generelle frist er udløbet. Indtil 20. januar 2028 gælder en længere frist for artikler til konservering af frugt og grøntsager (undtagen frugtsafter) og fiskevarer samt for genstande med BPA-lak kun på ydersiden.
- Efter udløbet af den pågældende frist må engangsartikler stadig fyldes og lukkes i 12 måneder, og pakkede fødevarer kan sælges, indtil lageret er opbrugt. Dåser med BPA-lak kan altså være i handlen endnu længere.
- Genanvendelige artikler: første gang bragt i omsætning indtil 20. juli 2026, kommercielt produktionsudstyr indtil 20. januar 2028, i omløb senest indtil 20. januar 2029 [8].
- Sutteflasker: Fremstillingsforbud siden 1. marts 2011, forbud mod markedsføring og import siden 1. juni 2011 [10], siden 2018 også for lækagesikre drikkebægre til spædbørn og småbørn [2].
- Legetøj: For legetøj til børn under tre år og legetøj til at putte i munden gælder hidtil en grænseværdi for frigivelse af BPA på 0,04 milligram pr. liter [11]. Den nye legetøjsforordning (EU) 2025/2509 stiller BPA under det generelle forbud mod kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer) og fastsætter en migrationsgrænseværdi på 0,005 milligram pr. liter. Den gælder fra 1. august 2030 [44].
For ftalater gælder: DEHP, DBP, BBP og DIBP må siden 7. juli 2020 ikke længere bringes i omsætning i varer, hvis de enkeltvis eller tilsammen udgør 0,1 vægtprocent af det blødgjorte materiale. Undtaget er bl.a. materialer i kontakt med fødevarer, medicinsk udstyr, rent industrielle eller udendørs anvendte artikler uden hud- eller slimhindekontakt og varer, der kom i omsætning før 7. juli 2020 [12]. Siden 21. februar 2015 må disse fire stoffer kun bruges med godkendelse [13]. For fødevarekontaktmaterialer af plast gælder siden 2023 en grænse på tilsammen 0,6 milligram DBP, DIBP, BBP og DEHP pr. kilogram fødevare (i DEHP-ækvivalenter) [15]. I kosmetik står dibutylphthalat, DEHP og benzylbutylphthalat på listen over forbudte stoffer [14]. „Forbudt“ rammer det altså kun delvist: Der er tale om begrænsninger med undtagelser, og importerede produkter indeholder ifølge BfR til dels fortsat høje DEHP-indhold [15].
Børn, graviditet og sutteflasker
Børn optager flere blødgørere end voksne, og for bisphenol A ser BfR netop hos børn og unge usikkerhed. De 3- til 5-årige i GerES V havde næsten uden undtagelse højere ftalatværdier end ældre [25], for DINCH næsten tredobbelt [26]. Ud over kosten kommer husstøv og genstande i munden til, og tips hertil står i tabellen nedenfor [15]. Til sutteflasker findes der BPA-frie af polypropylen, og ved glas er der risiko for brud. Sutter af latex eller silikone behøver ikke BPA. I plastskjoldet kan det godt være, men en overgang til selve sutten er ifølge BfR ikke at forvente under normale forhold [2]. Er du gravid eller ammer og er usikker, så tal med din læge eller jordemoder.
Myte-tjek: Hvad der fortælles om BPA og blødgørere
Omkring PET-flasker, genbrugskoder, kvitteringer og ftalater holder der sig misforståelser, men datagrundlaget er mere nuanceret.
| Påstand | Fund | Dokumentation |
|---|---|---|
| „PET-flasker indeholder blødgørere.“ | Nej. Ved fremstilling af PET anvendes hverken ftalat-blødgørere (orthoftalater) eller BPA. I genanvendt PET findes af og til spor af BPA som forurening, klart under BfR-værdien. | [16] |
| „Genbrugskode 7 betyder BPA.“ | Nej. Polycarbonat har ikke sin egen kode, og kode 7 („andre“) samler mange plasttyper. | [2] |
| „Kvitteringer indeholder BPA.“ | Siden 2. januar 2020 er 0,02 procent og mere BPA i termopapir forbudt. I dag bruges oftest bisphenol S. Hvilket stof der findes i papiret, kan du ikke se. | [6][9] |
| „Ftalater er forbudt, problemet er løst.“ | Delvist. Belastningen falder kraftigt, men begrænsningerne har undtagelser, importvarer indeholder til dels DEHP, og erstatningsstoffer tager til. | [12][15][28] |
Sådan nedsætter du dit indtag af BPA og blødgørere
Bedst dokumenteret er: mindre indpakket og konserveret mad, ingen kvitteringer i hånden, beskyt småbørn mod støv. Tabellen viser også undersøgelsernes begrænsninger.
| Tiltag | Hvad der er dokumenteret | Dokumentation |
|---|---|---|
| Lav oftere mad fra bunden, mindre indpakket mad | I en undersøgelse med 20 personer fra fem familier nedsatte tre dages frisk kost BPA i urinen med 66 procent og DEHP-nedbrydningsprodukter med 53 til 56 procent, hvorefter BPA steg igen til omtrent udgangsniveauet. Lille undersøgelse, flere forfattere arbejder i organisationer, der kræver strengere BPA-regler. Sundhedsmæssige følger blev ikke undersøgt. | [33] |
| Færre konserves | I en randomiseret undersøgelse med 75 deltagere steg BPA i urinen efter fem dages dåsesuppe til 20,8 mod 1,1 mikrogram pr. liter efter frisk suppe. Kun ét suppemærke, formentlig en kort top, virkningen er ukendt. | [31] |
| Rør ikke ved kvitteringer, brug handsker eller digital kvittering | Uden handsker steg BPA i urinen, med handsker ikke (pilotundersøgelse, 24 frivillige). Det tyske UBA anbefaler den elektroniske kvittering og bortskaffelse som restaffald. | [32][6] |
| Ingen polycarbonatflasker, ingen varm mad i plast | En uge med kolde drikke fra polycarbonatflasker øgede BPA i urinen med 69 procent (77 studerende, ikke randomiseret). Som alternativ nævner BfR „bisphenolfri“ produkter eller glas (hvor der dog er risiko for brud). HBM4EU anbefaler desuden ikke at fylde varm mad i polycarbonat og ikke at bruge ridsede beholdere, fordi der så overgår mere BPA. Måleværdier for dette foreligger ikke. | [43][2][21] |
| Småbørn: Rengør gulve og tæpper, kun egnede genstande i munden | Anbefaling fra BfR, fordi småbørn optager ftalater yderligere via husstøv og mundkontakt. | [15] |
| Tjek produkter | Med den gratis app „Scan4Chem“ fra det tyske UBA kan du slå produkter op via stregkode (over 35.000 produkter, ikke alle er registreret). Ved genstande kan du spørge sælgeren, om de indeholder BPA (over 0,1 procent) eller reproduktionsskadelige ftalater; sælgeren skal svare inden for 45 dage. | [15][21][45] |
Mikroplast behandles i en separat artikel: Mikroplast i kroppen.
Ofte stillede spørgsmål
Er bisphenol A farligt?
Hvad betyder „BPA-fri“?
At der ikke er brugt BPA ved fremstillingen. Andre bisphenoler som BPS kan være indeholdt, og „bisphenolfri“ er den strengere angivelse [2].
Hvor findes bisphenol A?
Er bisphenol S bedre end BPA?
Er bisphenol A forbudt i Tyskland?
Hvilke blødgørere er forbudt?
Hvad betyder en høj blødgørerværdi i urinen?
Indeholder PET-flasker BPA eller blødgørere?
Nej, til fremstilling af PET-flasker bruges hverken bisphenol A eller ftalater eller andre blødgørere. I genanvendte PET-flasker er der af og til fundet små mængder BPA som forurening, og de ligger meget klart under det TDI, som BfR har udledt [16].
Konklusion: Bisphenol A og blødgørere er et forsigtighedsemne
Bisphenol A er klassificeret som reproduktionstoksisk, men om det nuværende indtag skader, vurderer EFSA og BfR med en forskel på en faktor tusind. For hverdagen betyder det: pragmatisk forsigtighed i stedet for panik. Sikkert er: BPA og blødgørere kan påvises hos næsten alle mennesker, belastningen med de klassiske ftalater er faldet kraftigt siden 1988, og erstatningsstoffer tager til. Hos mennesker findes der mange sammenhænge, men intet bevis for en årsag. Hvis du vil optage mindre, er nogle få simple vaner nok: lav oftere mad fra bunden, brug færre dåser, rør ikke ved kvitteringer, vær opmærksom på støv hos småbørn og foretræk „bisphenolfri“, når du handler ind. BPA-forbuddet for materialer i kontakt med fødevarer gælder siden januar 2025, overgangsperioderne løber til 2028, og for genanvendelige artikler i omløb til januar 2029.
Citationsforslag: gesundefakten.com (2026): Bisphenol A og blødgørere: Hvor farlige er BPA og ftalater egentlig? https://gesundefakten.com/da/sundhed/bisphenol-a-ftalater/
Kilder
- EFSA Panel on Food Contact Materials, Enzymes and Processing Aids (CEP): Re-evaluation of the risks to public health related to the presence of bisphenol A (BPA) in foodstuffs. EFSA Journal 2023; 21(4): e06857. PubMed; efsa.europa.eu.
- BfR: Bisphenol A (BPA) in Alltagsprodukten: Wieviel nehmen Verbraucherinnen und Verbraucher auf und was bedeutet das? FAQ fra 7. september 2026. bfr.bund.de (PDF).
- EFSA und BfR: Report on diverging views between EFSA and BfR on EFSA bisphenol A (BPA) opinion. April 2023. efsa.europa.eu (PDF).
- Europäische Umweltagentur (EEA): Human exposure to bisphenol A in Europe. Briefing 17/2023, 14. september 2023. eea.europa.eu.
- Umweltbundesamt (UBA): Bisphenole (Stoffgruppe), senest opdateret 19. januar 2026. umweltbundesamt.de.
- Umweltbundesamt (UBA): Fragen und Antworten zur Bonpflicht. 21. juni 2024. umweltbundesamt.de.
- Umweltbundesamt (UBA): Kassenbons gehören nicht ins Altpapier. 21. januar 2020. umweltbundesamt.de.
- Verordnung (EU) 2024/3190 der Kommission vom 19. Dezember 2024 über die Verwendung von Bisphenol A (BPA) und anderen Bisphenolen und Bisphenolderivaten, die aufgrund spezifischer gefährlicher Eigenschaften eine harmonisierte Einstufung erhalten haben, in bestimmten Materialien und Gegenständen, die dazu bestimmt sind, mit Lebensmitteln in Berührung zu kommen. Den Europæiske Unions Tidende af 31. december 2024 (artikel 3 til 5, 11, 12, bilag II). publications.europa.eu.
- Verordnung (EU) 2016/2235 der Kommission vom 12. Dezember 2016 (REACH Anhang XVII, Eintrag 66, Bisphenol A in Thermopapier). publications.europa.eu.
- Richtlinie 2011/8/EU der Kommission vom 28. Januar 2011 zur Änderung der Richtlinie 2002/72/EG hinsichtlich der Einschränkung der Verwendung von Bisphenol A in Säuglingsflaschen aus Kunststoff. publications.europa.eu.
- Richtlinie (EU) 2017/898 der Kommission vom 24. Mai 2017 (Bisphenol A in Spielzeug). publications.europa.eu.
- Verordnung (EU) 2018/2005 der Kommission vom 17. Dezember 2018 (REACH Anhang XVII, Eintrag 51, DEHP, DBP, BBP, DIBP). publications.europa.eu.
- Verordnung (EG) Nr. 1907/2006 (REACH), Anhang XIV: Verzeichnis der zulassungspflichtigen Stoffe. publications.europa.eu.
- Verordnung (EG) Nr. 1223/2009 über kosmetische Mittel, Anhang II (Liste der verbotenen Stoffe). publications.europa.eu.
- BfR: Fragen und Antworten zu Phthalat-Weichmachern. Opdateret FAQ fra 7. juni 2024. bfr.bund.de (PDF).
- BfR: PET-Flaschen: Keine Anhaltspunkte für ein gesundheitliches Risiko. Fragen und Antworten, 28. maj 2025. bfr.bund.de.
- Umweltbundesamt (UBA): Kinder und Jugendliche auch 2025 mit verbotenem Weichmacher belastet. Pressemitteilung 06/2026 fra 17. februar 2026. umweltbundesamt.de.
- Umweltbundesamt (UBA): Fund eines Weichmachers in Urinproben: Fragen und Antworten. FAQ fra 6. februar 2024, opdateret 17. februar 2026. umweltbundesamt.de.
- Umweltprobenbank des Bundes: Phthalates in human samples. Opdateret 12. januar 2022. umweltprobenbank.de.
- Umweltprobenbank des Bundes: Phthalate substitutes in humans: DINCH and DEHTP metabolites. Opdateret 12. januar 2022. umweltprobenbank.de.
- HBM4EU-konsortiet (Horizon 2020): Bisphenols: what you need to know. Faktaark, 2019. Den oprindelige side hbm4eu.eu er ikke længere tilgængelig; kopi fra projektpartneren Swiss TPH og arkivkopi af den oprindelige fil. swisstph.ch (PDF); Arkiv (PDF).
- EFSA Panel on Food Contact Materials, Enzymes and Processing Aids (CEP): Update of the risk assessment of di-butylphthalate (DBP), butyl-benzyl-phthalate (BBP), bis(2-ethylhexyl)phthalate (DEHP), di-isononylphthalate (DINP) and di-isodecylphthalate (DIDP) for use in food contact materials. EFSA Journal 2019; 17(12): e05838. PubMed.
- Tschersich C, Murawski A, Schwedler G et al.: Bisphenol A and six other environmental phenols in urine of children and adolescents in Germany: human biomonitoring results of the German Environmental Survey 2014–2017 (GerES V). Science of the Total Environment 2021; 763: 144615. PubMed.
- Tagne-Fotso R, Riou M, Saoudi A et al.: Exposure to bisphenol A in European women from 2007 to 2014 using human biomonitoring data. Environment International 2024; 190: 108912. PubMed.
- Schwedler G, Rucic E, Lange R et al.: Phthalate metabolites in urine of children and adolescents in Germany. Human biomonitoring results of the German Environmental Survey GerES V, 2014–2017. International Journal of Hygiene and Environmental Health 2020; 225: 113444. PubMed.
- Schwedler G, Conrad A, Rucic E et al.: Hexamoll DINCH and DPHP metabolites in urine of children and adolescents in Germany (GerES V). International Journal of Hygiene and Environmental Health 2020; 229: 113397. PubMed.
- Schwedler G, Rucic E, Koch HM et al.: Metabolites of the substitute plasticiser di-(2-ethylhexyl) terephthalate (DEHTP) in urine of children and adolescents in Germany (GerES V). International Journal of Hygiene and Environmental Health 2020; 230: 113589. PubMed.
- Kasper-Sonnenberg M, Pälmke C, Wrobel S et al.: Plasticizer exposure in Germany from 1988 to 2022: Human biomonitoring data of 20 plasticizers from the German Environmental Specimen Bank. Environment International 2025; 195: 109190. PubMed.
- Gerofke A, Lange R, Vogel N et al.: Phthalates and substitute plasticizers: Main achievements from the European human biomonitoring initiative HBM4EU. International Journal of Hygiene and Environmental Health 2024; 259: 114378. PubMed.
- Koelman L, Lange R, Kolossa-Gehring M et al.: Mixture risk assessment of nine reproductive toxic chemicals affecting male sperm quality in a representative sample of German children and adolescents (GerES V). International Journal of Hygiene and Environmental Health 2026; 274: 114783. PubMed.
- Carwile JL, Ye X, Zhou X et al.: Canned soup consumption and urinary bisphenol A: a randomized crossover trial. JAMA 2011; 306(20): 2218–2220. PubMed.
- Ehrlich S, Calafat AM, Humblet O et al.: Handling of thermal receipts as a source of exposure to bisphenol A. JAMA 2014; 311(8): 859–860. PubMed.
- Rudel RA, Gray JM, Engel CL et al.: Food packaging and bisphenol A and bis(2-ethylhexyl) phthalate exposure: findings from a dietary intervention. Environmental Health Perspectives 2011; 119(7): 914–920. PubMed.
- Thayer KA, Doerge DR, Hunt D et al.: Pharmacokinetics of bisphenol A in humans following a single oral administration. Environment International 2015; 83: 107–115. PubMed.
- Sasso AF, Pirow R, Andra SS et al.: Pharmacokinetics of bisphenol A in humans following dermal administration. Environment International 2020; 144: 106031. PubMed.
- Rochester JR, Bolden AL: Bisphenol S and F: a systematic review and comparison of the hormonal activity of bisphenol A substitutes. Environmental Health Perspectives 2015; 123(7): 643–650. PubMed.
- Ndaw S, Remy A, Denis F et al.: Occupational exposure of cashiers to bisphenol S via thermal paper. Toxicology Letters 2018; 298: 106–111. PubMed.
- Radke EG, Braun JM, Meeker JD et al.: Phthalate exposure and male reproductive outcomes: a systematic review of the human epidemiological evidence. Environment International 2018; 121: 764–793. PubMed.
- Radke EG, Glenn BS, Braun JM et al.: Phthalate exposure and female reproductive and developmental outcomes: a systematic review of the human epidemiological evidence. Environment International 2019; 130: 104580. PubMed.
- Hipwell AE, Kahn LG, Factor-Litvak P et al.: Exposure to non-persistent chemicals in consumer products and fecundability: a systematic review. Human Reproduction Update 2019; 25(1): 51–71. PubMed.
- Lin MH, Lee CY, Chuang YS et al.: Exposure to bisphenol A associated with multiple health-related outcomes in humans: an umbrella review of systematic reviews with meta-analyses. Environmental Research 2023; 237: 116900. PubMed.
- Symeonides C, Aromataris E, Mulders Y et al.: An umbrella review of meta-analyses evaluating associations between human health and exposure to major classes of plastic-associated chemicals. Annals of Global Health 2024; 90(1): 52. PubMed.
- Carwile JL, Luu HT, Bassett LS et al.: Polycarbonate bottle use and urinary bisphenol A concentrations. Environmental Health Perspectives 2009; 117(9): 1368–1372. PubMed.
- Verordnung (EU) 2025/2509 des Europäischen Parlaments und des Rates vom 26. November 2025 über die Sicherheit von Spielzeug und zur Aufhebung der Richtlinie 2009/48/EG. Den Europæiske Unions Tidende af 12. december 2025 (bilag II del III nr. 4, tillæg del A, artikel 59). publications.europa.eu.
- Umweltbundesamt (UBA) und BfR: Häufige Fragen zu Phthalaten bzw. Weichmachern. FAQ fra 10. februar 2013, opdateret 21. november 2016. umweltbundesamt.de.


