FREDAG, 20. NOVEMBER 2026
Håndvask på badeværelset i morgenlys med en børnetandbørste med en klat tandpasta på størrelse med et riskorn, en voksentandbørste med en ærtestor mængde, en umærket tandpastatube, et glas postevand og en skål salt. AI-genereret billede.

Fluor i tandpasta og drikkevand: Hvor farligt er fluorid egentlig?

Fluor i tandpasta, altså fluorid, beskytter påviseligt mod caries, og dosis afgør alt andet. Ved drikkevand med mere end 1,5 milligram fluorid pr. liter finder studier en lavere IQ hos børn [1][2]. Tysk drikkevand bliver ikke fluorideret og indeholder i gennemsnit 0,1 milligram pr. liter [3]. Hos børn op til otte år kan nedsvælget tandpasta derimod overskride EFSA’s øvre grænse og give tandfluorose. EFSA regner forsigtighedshensyn med fuldstændig nedsvælgning og anser en overskridelse for usandsynlig, hvis tandpastaen spyttes ordentligt ud [1][4]. Fordi spædbørn og småbørn endnu ikke kan spytte tandpasta ud, gælder der faste mængder for dem (på størrelse med et riskorn eller en ært) [5]. Om fluorid er skadeligt, afhænger af mængde, alder og kilde.

Denne artikel er del 9 i vores serie “Hvordan forgiftes mennesker?” og erstatter ikke rådgivning fra læge eller tandlæge. Hidtil udkommet: Kviksølvforgiftning, Blyforgiftning, Cadmium i fødevarer, Arsen i ris, Aluminium i deodorant og aluminiumsfolie, Glyphosat og pesticider, PFAS og evighedskemikalier og Bisphenol A og blødgørere. Status: november 2026.

Det vigtigste i korte træk

  • Fluor i tandpasta (fluoridtandpasta med 1.000 til 1.250 ppm) nedsætter caries hos børn og unge sammenlignet med tandpasta uden fluor (Cochrane-oversigt med 96 studier; effektmål standardiseret middelforskel −0,28, en negativ værdi betyder mindre caries; 95-%-konfidensinterval −0,32 til −0,25) [6].
  • Tysk drikkevand bliver ikke fluorideret: middelværdi 0,1 milligram pr. liter, over 90 procent af prøverne under 0,3 milligram pr. liter; grænseværdien i den tyske drikkevandsforordning (Trinkwasserverordnung, TrinkwV) er 1,5 milligram pr. liter [3][7].
  • EFSA 2025, tolerabel øvre grænse (UL) pr. dag: spædbørn 1,0 milligram, børn på 1 til 3 år 1,6 milligram, på 4 til 8 år 2,0 milligram; som sikkert regnes 3,3 milligram fra 9 år og under graviditet [1][4].
  • IQ: NTP-monografien 2024 ser med moderat sikkerhed en lavere IQ ved mere end 1,5 milligram pr. liter drikkevand. Under dette niveau er billedet uensartet: Metaanalysen fra 2025 fandt ved vandmålinger under 1,5 milligram pr. liter ingen signifikant effekt, ved urinmålinger en lille (−0,08 standardafvigelser) [2][8].
  • Tysk anbefaling 2021 for børn: tandpasta med 1.000 ppm, fra første tand til 24 måneder på størrelse med et riskorn (op til 0,125 gram), fra 2 til 6 år på størrelse med en ært (op til 0,25 gram), i begge tilfælde to gange dagligt; fra tanddurbrud til første fødselsdag (12 måneder) findes der to muligheder (tabel nedenfor) [5].

Hvor findes fluorid?

I Tyskland får du fluorid primært via tandpasta, bordsalt med fluorid, te og visse mineralvande. Drikkevand bidrager kun lidt. Det tyske Forbundsinstitut for Risikovurdering (BfR) nævner fisk, sort og grøn te og visse mineralvande som gode kilder [3]. “Fluor” er grundstoffet, “fluorid” den form, det optræder i i tandpasta, vand og te [9].

Drikkevand fluorideres ikke i Tyskland. Det naturlige indhold ligger i gennemsnit på 0,1 milligram pr. liter; kun enkelte regioner (for eksempel Osteifel) ligger højere, og i alle undersøgte prøver fra store forsyningsområder forblev det under grænseværdien på 1,5 milligram pr. liter [3][7]. I EFSA’s data lå over 86 procent af de europæiske prøver under 0,3 milligram pr. liter [1]. Indholdet på dit sted oplyses af det tyske sundhedsamt, landsmyndigheden eller vandforsyningen [3][5]. Fluoriden fra hanen er kemisk den samme som i tandpastaen [1].

Bordsalt med fluorid fås i Tyskland siden 1991 til husholdninger via en dispensation og må ifølge BfR’s FAQ fra 2026 indeholde op til 310 milligram fluorid pr. kilogram; ældre BfR-dokumenter nævner 250 [3][10][11]. Efter EFSA’s modelberegning bidrager salt med 15 procent (børn på 4 til 8 år) til 33 procent (voksne) af det gennemsnitlige samlede indtag [1].

Tandpasta indeholder på markedet typisk 1.000 til 1.450 ppm, tilladt er højst 1.500 ppm (0,15 procent fluorid) [3][12]. Gængse forbindelser er natriumfluorid og natriummonofluorfosfat, desuden forekommer tinfluorid og aminfluorid (også skrevet amin-fluorid) [3][13]. I EU indeholder omkring 90 procent af de solgte tandpastaer fluorid; ved udspytning bidrager de næppe til optagelsen [4]. Nedsvælgede tandplejemidler udgør ifølge EFSA 15 procent af det gennemsnitlige indtag hos voksne, hos spædbørn og småbørn op til 75 procent [1].

Ved te kommer det an på sort og tilberedning: I en undersøgelse af 121 sorte teer fra polsk detailhandel havde teposer de højeste indhold, afrikansk oprindelse omkring dobbelt så meget som central- og østasiatisk [14]. I en canadisk fødselskohorte lå fluoridindtaget hos gravide med te på 0,76 mod 0,41 milligram pr. dag uden te. I dette observationsstudie var børnenes IQ 1,67 point lavere pr. 0,5 milligram højere dagligt indtag (95-%-konfidensinterval: 0,24 til 3,10 point lavere); forfatterne mener, at mindre te under graviditeten er værd at overveje [15].

Fluoridkilder i hverdagen i Tyskland
KildeVærdiBemærkningBelæg
DrikkevandMiddel 0,1 mg/l; over 90 % af prøverne under 0,3 mg/l; grænseværdi 1,5 mg/lFluorideres ikke; enkelte regioner har naturligt mere[3][7]
Bordsalt med fluoridop til 310 mg/kg tilladt (tidligere 250 mg/kg)Udtrykkeligt mærket; andel af det gennemsnitlige indtag 15 til 33 %[3][10][1]
Tandpasta1.000 til 1.450 ppm almindeligt, højst 1.500 ppmVed udspytning næppe optagelse; hos småbørn op til 75 % af det gennemsnitlige indtag[3][12][1][4]
Sort og grøn teTeposer med sort te højeste indhold; 0,76 mod 0,41 mg/dag (med/uden te, Canada)BfR nævner te som god kilde; mængden afhænger af sort og oprindelse[3][14][15]
Mineralvand0,1 til 4,5 mg/l; “fluoridholdigt” fra over 1 mg/lOver 1,5 mg/l: henvisningen “ikke til regelmæssigt indtag” for spædbørn og børn under 7 år; “egnet til spædbarnsernæring” kun til og med 0,7 mg/l[3][16][17]
FluoridtabletterKombinationstablet med 0,25 mg fluorid og 400 til 500 IE D-vitaminAnbefalet fra fødslen til første tand; derefter til første fødselsdag to muligheder (se børnetandpasta); må ikke kombineres med fluoridholdig tandpasta[5]

Beskytter fluorid mod caries?

Ja, for tandpasta og fluoridlak er beskyttelsen belagt af Cochrane-oversigter. Ved drikkevandsfluoridering er gevinsten derimod i dag lille og svagt underbygget. BfR skriver: “Det er dog ubestridt, at fluorid har en cariesforebyggende virkning”; det virker især direkte på tandoverfladen, og derfor foretrækkes lokal anvendelse [3]. Tin- og aminfluorid hæmmer desuden bakterier på tandoverfladen [13].

Fluor i tandpasta: Hvad Cochrane viser

Cochrane-oversigten fra 2019 vurderer 96 studier fra årene 1955 til 2014. Tandpasta med 1.000 til 1.250 ppm nedsætter hos børn og unge cariesen på de blivende tænder sammenlignet med tandpasta uden fluor (standardiseret middelforskel −0,28, en negativ værdi betyder mindre caries; konfidensinterval −0,32 til −0,25; 55 studier; høj til moderat sikkerhed). Med 1.450 til 1.500 ppm lå forskellen til fluorfri på −0,36 (−0,43 til −0,29), i forhold til 1.000 til 1.250 ppm på −0,08 (−0,14 til −0,01; moderat sikkerhed). På mælketænder nedsatte en tandpasta med 1.500 ppm antallet af angrebne tandflader i forhold til fluorfri tandpasta i gennemsnit med 1,86 (95-%-konfidensinterval 1,21 til 2,51). Hos voksne faldt antallet af cariesangrebne tandflader med 1.000 til 1.100 ppm i gennemsnit med 0,53 (0,04 til 1,02). Hos små børn skal koncentrationen ifølge forfatterne afvejes mod risikoen for fluorose [6].

Fluoridlak hos tandlægen

I en Cochrane-oversigt (22 studier med i alt 12.455 randomiserede børn og unge) forhindrede fluoridlak i gennemsnit 43 procent af cariesen på blivende tænder (13 studier i denne analyse; 95-%-konfidensinterval 30 til 57 procent; moderat kvalitet) og 37 procent på mælketænder (10 studier; 24 til 51 procent). Resultaterne er uensartede, og der er kun få data om bivirkninger [18].

Fluorid i drikkevand: Hvor stor er gevinsten i dag?

Cochrane-oversigten fra 2024 vurderer 157 studier, alle ikke-randomiserede. For tiden efter 1975 viser der sig en lille effekt i mælketandsættet: 0,24 færre tænder med caries efter fluoridering er indført (95-%-konfidensinterval −0,03 til 0,52; 2 studier med 2.908 børn; lav sikkerhed), intervallet omfatter “ingen effekt”. Andelen af cariesfrie børn kunne være omkring 4 procentpoint (mælketandsæt) og 3 (blivende tandsæt) højere, også her med intervaller, der omfatter “ingen effekt”. For voksne findes der ingen studier. Af 22 cariesstudier havde 21 en alvorlig eller kritisk risiko for skævvridning, ingen en lav [19].

Der er kritik af dette: Forfattere, der overvejende er funktionærer i British Fluoridation Society, mener, at vurderingen er for snæver, fordi folkesundhedsprogrammer sjældent lader sig afprøve randomiseret [20]. Et studie fra Queensland (2026) sammenlignede områder, der efter politikændringen i 2008 er blevet nyfluorideret siden 2010, med aldrig fluoriderede områder. Det fandt for mælketænder en faktor 1,40 lavere cariesforekomst (konfidensinterval 1,08 til 1,80; svarer til 1,1 færre angrebne tandflader); for blivende tænder var faktoren 1,32, intervallet omfatter 1 (0,95 til 1,84) [21]. For Tyskland er det et randemne, for her fluorideres drikkevandet ikke [3].

Er fluorid skadeligt? Dosis og EFSA’s grænseværdier

Fluorid er skadeligt i for høj dosis. Ved almindelig anvendelse i Tyskland ligger indtaget som regel under de øvre grænser; kun hos børn op til otte år kan nedsvælget tandpasta overskride den øvre grænse. Fluorid er ikke et essentielt næringsstof, men beskytter mod caries [3]. EFSA fastsatte i 2013 et tilstrækkeligt indtag på 0,05 milligram pr. kilogram legemsvægt pr. dag (alle kilder inklusive tandpasta). Den tyske ernæringsorganisation DGE angiver vejledende værdier fra 0,25 milligram pr. dag (spædbørn under 4 måneder) til 3,0 milligram (kvinder) og 3,5 milligram (mænd), i begge tilfælde fra 15 år [3].

I juli 2025 har EFSA revurderet de øvre grænser, med tandfluorose som afgørende endepunkt for børn. For gravide og alle fra 9 år lod der sig ikke udlede nogen øvre grænse; i stedet angiver den 3,3 milligram pr. dag som sikkert indtag, udledt af effekter på fostrets nervesystem med referencepunktet 1,5 milligram pr. liter drikkevand [1]. Værdien gælder for gravide og alle fra 9 år og beskytter ifølge EFSA også mod mulige effekter på knogler og skjoldbruskkirtel [4].

Fluorid: EFSA’s øvre grænser efter alder (mg pr. dag)
GruppeEFSA 2025Værdiens artGammel værdi (EFSA 2005)
Spædbørn under 1 år1,0tolerabel øvre grænse (UL), tandfluoroseikke angivet
Børn 1 til 3 år1,6UL, tandfluorose1,5
Børn 4 til 8 år2,0UL, tandfluorose2,5
fra 9 år, gravide3,3“sikkert indtagsniveau” (ingen UL kan udledes), fostrets nervesystem5 (9 til 14 år), 7 (fra 15 år; frakturer)

Ifølge EFSA lå middelindtag og øvre referenceværdi (95. percentil) i basisscenariet under de øvre grænser. Undtagelser: Hos småbørn (1 til 3 år) overskrides den øvre grænse let i det øvre indtagsområde; hos børn på 4 til 8 år når allerede middelindtaget den øvre grænse, i det øvre område overskrides den. Her er milde tandfluoroser på kindtænderne mulige. Modellen antager forsigtighedshensyn, at al tandpasta sluges [1][4]. I den øverste ende af de europæiske drikkevandsværdier overskrides EFSA’s øvre grænser; derfor vurderer EFSA, at EU’s grænseværdi på 1,5 milligram pr. liter ikke er tilstrækkeligt beskyttende, og EU-Kommissionen kan gennemgå den [1][4].

Den, der kombinerer flere kilder, kan ifølge BfR udnytte den øvre grænse fuldt ud: fluoridholdigt mineralvand, meget sort te, fluoridsalt og fluoridtabletter tilsammen [3]. Fluorid passerer moderkagen; i navlestrengsblod når koncentrationen omkring 60 procent af moderens værdi [1].

Sænker fluorid IQ?

Ved drikkevand over 1,5 milligram fluorid pr. liter viser studier konsistent en lavere IQ hos børn. Under dette niveau er resultaterne uensartede, og en årsagssammenhæng er ikke bevist. Den egentlige debat handler om de lave mængder.

Fluorid og IQ: Hvad US-toksikologien (NTP) og EFSA siger

NTP-monografien 2024 (det amerikanske sundhedsinstitut NIEHS) vurderede 72 studier om IQ hos børn: 19 af høj kvalitet, heraf 18 med negativ sammenhæng (mere fluorid, lavere IQ) (3 prospektive kohorter, 15 tværsnitsstudier fra 5 lande). Af 53 studier af lav kvalitet viste 46 ligeledes en lavere IQ. Med moderat sikkerhed hænger fluoreksponeringer over 1,5 milligram pr. liter drikkevand (WHO’s vejledende værdi) sammen med lavere IQ; under dette niveau er der brug for mere forskning. Dyrestudier og mekanismer er fortsat uklare [2].

EFSA gennemgik over 20.000 arbejder [4]; i udkastet vurderede den 152 human- og 81 dyrestudier i detaljer [22]. Dens resultat: En association med lavere IQ viser sig ved drikkevand over 1,5 milligram pr. liter, under dette niveau er evidensen “ikke entydig”; prospektive studier med lavere koncentrationer viser delvist en lavere IQ, det samlede billede forbliver åbent. Et omhyggeligt rottestudie fandt op til 2,1 milligram pr. kilogram legemsvægt pr. dag ingen adfærdseffekter, andre dyrestudier beretter om effekter fra 2,5 milligram pr. kilogram pr. dag [1].

IQ-metaanalyse 2025: Hvad dataene under 1,5 mg/l viser

Metaanalysen i JAMA Pediatrics (Taylor og kolleger, forfattere fra NIEHS og ICF) sammenfatter 74 studier (overvejende tværsnitsstudier, 45 fra Kina, 22 med lav risiko for skævvridning). I gruppesammenligninger fra 59 studier (20.932 børn) lå IQ i gennemsnit 0,45 standardafvigelser lavere (95-%-konfidensinterval 0,33 til 0,57 lavere; standardafvigelsen er et spredningsmål for testværdierne). Omstridt er området under 1,5 milligram pr. liter. Ved vandmålinger lå resultatet her på +0,05 (−0,36 til 0,45; p = 0,82; 7 studier), kun med studier med lav risiko for skævvridning på −0,32 (−0,91 til 0,26; p = 0,28; 3 studier med 879 børn); begge værdier er ikke signifikante. Ved urinmålinger under 1,5 milligram pr. liter var effekten lille, men signifikant: −0,08 (−0,15 til −0,002; p = 0,04; 4 studier med lav risiko for skævvridning). Forfatterne taler ved drikkevand under 1,5 milligram pr. liter om begrænsede data og usikkerhed [8]. En ældre metaanalyse fra 2012 nåede ved store forskelle mellem studierne ligeledes frem til −0,45 [23].

Kohorter fra Canada og Mexico

Den canadiske MIREC-kohorte (512 mor-barn-par) fandt hos kvinder med fluorideret vand højere fluoridværdier i urinen (0,69 mod 0,40 milligram pr. liter). Pr. 1 milligram pr. liter urinfluorid lå drengenes IQ 4,49 point lavere (95-%-konfidensinterval: 0,60 til 8,38 point lavere); hos piger var der ingen signifikant effekt at se, og heller ikke i den samlede gruppe (−1,95; −5,19 til 1,28). Pr. 1 milligram fluoridindtag om dagen var det −3,66 point (−7,16 til −0,14) [24]. En forfatter angiver som interessekonflikt en planlagt, ulønnet sagkyndig virksomhed i en amerikansk retssag mod EPA [24]. I Mexico (299 mor-barn-par) lå IQ pr. 0,5 milligram pr. liter urinfluorid hos moderen 3,15 point lavere (ved 4 år) hhv. 2,50 point lavere (ved 6 til 12 år) [25]. Begge studier måler fluorid i urinen, ikke optagelsen fra enkelte kilder.

Modsatrettede fund: Sverige, New Zealand, Danmark, Spanien, Australien

Flere studier fandt ingen sammenhæng. I New Zealand viste Dunedin-kohorten (95,4 procent af deltagerne forblev i studiet i 38 år) ingen klar IQ-forskel som følge af vandfluoridering [26]. I Sverige fandt en analyse af registerdata (årgangene 1985 til 1992) ingen effekt på de kognitive evner [27]. I den danske Odense-kohorte (837 børn) var der ingen signifikant sammenhæng; i den fælles analyse med Mexico og Canada var den signifikant, forfatterne udleder heraf et beskyttelsesbehov for gravide og børn [28]. I Spanien havde fireårige drenge ved højere urinfluorid hos moderen højere testværdier; ved ADHD-symptomer var der ingen sammenhæng [29][30]. Det australske studie (357 unge voksne) fandt ved livslang vandfluoridering en statistisk ikke-signifikant IQ-forskel på +1,07 point (−2,86 til 5,01) [31]. Disse studier angår lave eksponeringer, de modbeviser ikke fundene ved over 1,5 milligram pr. liter.

Hvordan det tyske BfR placerer studierne

BfR anser ikke kausalitet for udledelig: De fleste studier er metodisk svage, forstyrrende faktorer som kost og socioøkonomisk status er ikke tilstrækkeligt taget i betragtning, den biologiske plausibilitet er uklar. De data, der foreligger til risikovurderingen, stammer i det væsentlige fra observationsstudier fra Kina, Iran, Indien, Pakistan, Mexico og Canada. For populationer under 1,5 milligram pr. liter, som i Tyskland, rækker dataene ifølge BfR ikke til at belægge en sammenhæng [3]. Den ofte citerede rapport fra det amerikanske forskningsråd fra 2006 angik indhold på 2 til 4 milligram pr. liter og siger udtrykkeligt intet om de lavere mængder, der er almindelige i USA [32].

Grafikken stiller vandværdierne ved siden af hinanden. Først over 1,5 milligram pr. liter ser studierne en lavere IQ.

Vandret søjlediagram, fluorid i mg pr. liter vand: Drikkevand i Tyskland (ikke fluorideret) som regel under 0,3; anbefalet koncentration ved drikkevandsfluoridering i USA 0,7; mineralvand “egnet til spædbarnsernæring” højst 0,7; grænseværdi i den tyske drikkevandsforordning (TrinkwV) 1,5. Markeret zone over 1,5 mg/l: Studier viser lavere IQ hos børn (NTP 2024, moderat sikkerhed).
Fluorid i vand sammenlignet: Først over 1,5 mg/l ser studier en lavere IQ hos børn, under dette niveau er der ifølge NTP brug for flere studier. Kilder: BfR 2026, tysk TrinkwV 2023 (drikkevandsforordning), tysk Min/TafelWV (forordning om mineral- og tafelvand), US Public Health Service 2015, NTP 2024.
Brug grafikken på din side

Du må frit bruge grafikken med kildeangivelse og link. Kopiér koden:

<a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/fluor-tandpasta-vand/"><img src="https://gesundefakten.com/wp-content/uploads/2026/11/fluorid-grafik-da.webp" alt="Infografik: Fluorid i vand i mg pr. liter, tysk drikkevand som regel under 0,3, US-anbefaling 0,7, mineralvand til spædbarnsernæring højst 0,7, grænseværdi i den tyske drikkevandsforordning 1,5, IQ-fund fra over 1,5" width="1600" height="1000"></a><br>Kilde: <a href="https://gesundefakten.com/da/sundhed/fluor-tandpasta-vand/">gesundefakten.com</a>

Fluorose: Tænder og skelet

Tandfluorose, en mineraliseringsforstyrrelse i tandemaljen med hvidlige pletter og i grovere tilfælde med misfarvninger op til tab af emalje, opstår kun under tanddannelsen ved for meget fluorid [3]. Skeletfluorose optræder først ved et i årevis meget højt indtag, som ikke kan forventes ved indholdet i tysk drikkevand. Tændernes modtagelighed består til omkring otte-årsalderen [3]. Den højeste følsomhed ligger ifølge WHO ved mineraliseringen af de øvre fortænder med omkring 22 til 26 måneder [33].

Tandfluorose: Tærskler og hyppighed

WHO nævner mild fluorose (hyppighed 12 til 33 procent) ved 0,9 til 1,2 milligram pr. liter efter Deans data fra 1942 [33]. EFSA udleder heraf en nedre tærskelgrænse (BMCL) på 1,4 milligram pr. liter (5 procent kombineret hyppighed mild til svær), for moderate til svære former 1,7 milligram pr. liter ved 1 procent [1]. Ifølge Cochrane-oversigten 2024 er der ved 0,7 milligram pr. liter omkring 12 procent af børnene, der er æstetisk relevant ramt (95-%-konfidensinterval 8 til 17 procent), og omkring 40 procent i en eller anden grad (35 til 44 procent); ny evidens herom blev ikke søgt [19].

I USA tog fluorose til: Hos 16- til 17-årige steg andelen af “meget mild og højere” fra 29,7 procent (2001/02) til 61,3 procent (2011/12), justeret odds ratio (oddsforhold) 3,85 (2,20 til 6,72) [34]. I undersøgelsen 2015/16 lå hyppigheden ifølge forfatterne på 70 procent (odds ratio 2,30 ved vand over 0,70 sammenlignet med 0 til 0,30 milligram pr. liter) [35]. Det gælder for USA med vandfluoridering; for Tyskland foreligger der ikke noget pålideligt aktuelt tal.

Skeletfluorose: Fra hvilket indtag knoglerne påvirkes

Ifølge WHO er skeletforandringer mulige ved 3 til 6 milligram pr. liter drikkevand, svære former som regel først over 10 milligram pr. liter; den amerikanske EPA anså i 1985 4 milligram pr. liter for beskyttende mod de sværeste former [33]. BfR nævner som risiko et i årevis ekstremt højt indtag på 10 til 25 milligram pr. dag: Knogletætheden stiger, elasticiteten falder, risikoen for brud vokser [3]. EFSA ser forandringer af knogletætheden og en øget brudrisiko muligvis allerede fra omkring 3 milligram pr. dag, altså under den tidligere øvre grænse på 7 milligram; dataene er ikke robuste nok til en mere præcis tærskel [1]. Det nye sikre indtag på 3,3 milligram pr. dag beskytter ifølge EFSA også mod effekter på knoglerne [4]. En sammenhæng med knoglekræft understøttes ikke [1]. Det amerikanske forskningsråd anså i 2006 en øget brudrisiko for sandsynlig ved livslangt 4 milligram pr. liter og derover og den amerikanske grænseværdi på 4 milligram pr. liter for ikke tilstrækkeligt beskyttende [32]. Tysk drikkevand ligger under 1,5 milligram pr. liter [7].

Fluor i tandpasta til børn: Hvor meget er rigtigt?

Siden 2021 gælder der i Tyskland en ensartet anbefaling: tandpasta med 1.000 ppm fluorid, fra første tand til 24 måneder på størrelse med et riskorn, fra 2 til 6 år på størrelse med en ært, og lad barnet spytte ud, så snart det kan. Fra tanddurbrud til 12 måneders alderen findes der to muligheder (tabel). Anbefalingen bæres af tyske fagselskaber inden for børne- og tandmedicin, koordineret af det tyske netværk Gesund ins Leben [5][13]; det tyske BfR henviser til den i 2026 [3]. BfR’s udtalelse fra 2018 anbefalede i førskolealderen stadig 500 ppm, så dog ingen entydige belæg for, at en tandpasta med 500 ppm virker svagere end en med 1.000 ppm; grunden var risikoen for fluorose [10]. Hvordan tandtråd og tandbørstning passer sammen, står i Tandtråd først eller tandbørstning først?

Tandpasta til børn: anbefaling 2021 i Tyskland
AlderFluoridkilde / koncentrationMængde pr. børstningHyppighedBelæg
Fra fødslen til første tandKombinationstablet 0,25 mg fluorid plus 400 til 500 IE D-vitamin1 tabletdagligt[5]
Tanddurbrud til 12 månederen af to muligheder: (1) kombinationstablet med fluorid, børstning uden eller med lidt fluorfri tandpasta; (2) D-vitamintablet (ifølge anbefalingen uden fluorid) og tandpasta med 1.000 ppmved (2) op til 0,125 g (på størrelse med et riskorn), beregnet 0,125 mg fluorid(1) tablet dagligt; (2) børstning op til 2 × dagligt[5]
12 til under 24 måneder1.000 ppmop til 0,125 g (på størrelse med et riskorn), beregnet 0,125 mg fluorid2 × dagligt[5]
24 til 72 måneder1.000 ppmop til 0,25 g (på størrelse med en ært), beregnet 0,25 mg fluorid2 × dagligt, i daginstitutionen (Kita) desuden op til 0,25 g[5]

Fluoridtabletter og fluoridholdig tandpasta skal ikke kombineres. Ligger vandet til spædbarnsernæringen på 0,3 milligram pr. liter fluorid eller mere (for spædbørn, der overvejende ernæres med spædbarnsernæring), gives D-vitamin uden fluorid og tandpasta kun én gang dagligt eller uden fluor [5]. Småbørn kan endnu ikke spytte ud: Netværket antager, at 20 til 40 procent af tandpastaen sluges, enkelte studier fandt hos 1½- til 2½-årige børn 64 til 84 procent [5]. EU’s kosmetikforordning foreskriver for fluoridholdig tandpasta en advarsel om, at børn op til 6 år kun skal bruge en mængde på størrelse med en ært [12]; tyske fagselskaber anbefaler under 2 år den endnu mindre mængde på størrelse med et riskorn [5]. Det tyske DGZMK (Deutsche Gesellschaft für Zahn-, Mund- und Kieferheilkunde) opfordrer til at spytte pastaen godt ud [36]. Hvor kraftigt der bør skylles efter med vand, regulerer de nævnte anbefalinger ikke særskilt.

Tandpasta uden fluor og hydroxyapatit: giver det mening?

For tandpasta uden fluorid mangler der evidens på niveau med fluoridtandpasta. Hydroxyapatit er et muligt alternativ, men studiegrundlaget er tyndt og delvist præget af producenten. I Cochrane-oversigten beskytter fluoridtandpasta bedre end fluorfri (se ovenfor, −0,28) [6].

Om hydroxyapatit (HAP) foreligger der tre relevante arbejder. Et 18 måneders dobbeltblindet studie med 189 voksne viste ikke-underlegenhed i forhold til natriumfluorid-tandpasta med 1.450 ppm: Hos 89,3 procent (HAP) mod 87,4 procent steg cariesen ikke; forfatterne var ansat hos producenten [37]. En metaanalyse fra 2024 (5 kliniske og 8 in-situ-studier) med en producentforfatter vurderer HAP som virksom [38]. En uafhængig metaanalyse fra 2025 (4 in-situ-studier med deltagere under 25 år, ingen interessekonflikter) fandt ingen signifikante forskelle til fluoridtandpasta (relativ risiko 0,98; 0,85 til 1,12) og anser hydroxyapatit for et muligt virksomt alternativ (i originalen “could be an effective alternative”) [39]. Dataene er overvejende kortsigtede eller in situ, en Cochrane-vurdering og en position fra tyske fagselskaber mangler. Der findes intet belæg for overlegenhed i forhold til fluorid.

Hvis du vil undvære fluorid af bekymring for IQ: IQ-fundene angår drikkevand med mere end 1,5 milligram pr. liter, ikke tandpasta, der spyttes ud [2][4].

Faktatjek: Hvad der fortælles om fluorid

De fleste påstande om fluorid er ikke belagt eller overdrevne. Enkelte har dog en sand kerne. Tabellen viser for udsagn fra “rottegift” til “gør føjelig”, hvad kilderne siger.

Myte-tjek: Påstand, fund og belæg
PåstandHvad der er rigtigtBelæg
“Fluorid tilsættes drikkevandet i Tyskland.”Forkert. Drikkevand fluorideres ikke, det naturlige indhold ligger som regel under 0,3 mg/l.[3][7]
“Natriumfluorid er rottegift.”Ikke belagt. I de officielle kilder optræder natriumfluorid ikke som rottegift; den amerikanske miljøstyrelse EPA fører det kun som tilsætning til træbeskyttelsesmidler til elmaster og jernbanesveller (anvendt siden 1930’erne). Det kommer an på dosis: sandsynligvis giftigt fra 5 mg/kg legemsvægt; en portion børnetandpasta (på størrelse med et riskorn til en ært) indeholder beregnet kun 0,125 til 0,25 mg fluorid, og udspyttet tandpasta bidrager næppe til optagelsen.[40][9][41][42][5][4]
“Fluorid er industriaffald, kunstigt fremstillet.”Oprindelsen ændrer ingenting: EFSA vurderer fluorid uafhængigt af kilden, ionen i naturligt vand eller te er den samme.[1][9]
“Fluorid gør føjelig, blev brugt i nazistiske lejre.”Intet historisk belæg i officielle kilder; EFSA, NTP og det tyske BfR nævner ved hverdagsdoser ingen beroligende virkning.[1][2][3]
“Fluorid findes i 60 procent af psykofarmaka.”Ikke belagt. Omkring 20 procent af lægemidlerne indeholder fluor, men fast bundet, ikke som frit fluorid; EFSA udelukker bundet fluor. Belagt undtagelse: Voriconazol (antimykotikum) ved langtidsbehandling med forhøjet fluorid i blodet og knoglesmerter (periostitis, skeletfluorose).[43][1][44]
“Fluorid forkalker koglekirtlen (pinealkirtlen).”Luke-studiet (2001) fandt hos 11 ældre afdøde fluorid i pinealkirtlen (297 ± 257 mg/kg vådvægt, i muskel 0,5) og en sammenhæng med calcium (r = 0,73). Ophobning er beskrevet, en funktionsforstyrrelse er ikke vist. “Intuition” og “tredje øje” er ikke belagt.[45]
“Fluorid skader skjoldbruskkirtlen.”Uensartet: Sammenhænge er beskrevet, et årsagsbelæg mangler. England (praksisdata): En høj hyppighed af nedsat skjoldbruskkirtelfunktion (hypothyreose) var i et fuldt fluorideret område næsten dobbelt så sandsynlig som i et ikke-fluorideret. Canada (voksne): ved moderat til svær jodmangel +0,35 mIU/l af skjoldbruskkirtlens styrehormon TSH pr. 1 mg/l urinfluorid. MIREC (gravide, vandværdier 0,04 til 0,87 mg/l): odds ratio 1,65 (1,04 til 2,60) for hypothyreose pr. 0,5 mg/l, men ingen signifikant sammenhæng med urinfluorid eller indtag. Oversigter fra 2024: ingen TSH-stigning i det lave vandområde (lineært først fra omkring 2,5 mg/l), lav sikkerhed i evidensen. EFSA nævner TSH-stigninger ved over 1,5 mg/l med lille effektstørrelse; 3,3 mg/dag beskytter også skjoldbruskkirtlen.[46][47][48][49][50][1]
“Fluorid reagerer med kviksølv fra amalgam og skader hjernen.”Intet belæg. I de gennemgåede kilder findes der intet belæg for dannelse af “kviksølvfluorid” i munden. Ifølge EU-udvalget SCENIHR (2015) er risikoen for systemiske skader fra amalgam lille. Mere herom i del 1 om kviksølvforgiftning.[51]
“Fluorid forårsager diabetes.”Hos mennesker ikke belagt. En oversigt fra 2025 (20 arbejder, heraf 1 humanstudie) fandt tegn på forstyrret sukkerstofskifte overvejende i dyrestudier.[52]
“Fluorid ødelægger mundens mikrobiom.”Intet belæg for en ødelæggelse. Fluorid hæmmer væksten af syredannende bakterier. I et studie med 236 børn ændrede fluoridlak ikke mangfoldigheden af plakbakterier, enkelte slægter forskød sig, den kliniske betydning er åben. Ved tarmmikrobiomet er høje doser potentielt ufordelagtige; i en laboratorietest med menneskelig afføring virkede op til 2 mg/l natriumfluorid snarere positivt.[3][53][54]

Fluorid i USA 2025 og 2026

I USA angribes fluorid i drikkevandet politisk og juridisk. Et landsdækkende forbud findes dog ikke. Den amerikanske anbefaling for vandfluoridering ligger siden 2015 på 0,7 milligram pr. liter (tidligere 0,7 til 1,2) [55]. EPA’s grænseværdi er uændret 4,0 milligram pr. liter [56][57].

  • EPA: I april 2025 varslede den en hurtig gennemgang af ny videnskab, i januar 2026 fulgte en foreløbig vurderingsplan, den 3. august 2026 en protokol for toksicitetsvurdering. En ny grænseværdi findes ikke [56][57].
  • Retsafgørelse: En distriktsdomstol i Nordcalifornien så den 24. september 2024 i fluorid i drikkevand ved 0,7 milligram pr. liter en “urimelig risiko” efter kemikalieloven TSCA [58]. Appeldomstolen (9th Circuit) ophævede dommen den 21. maj 2026 af processuelle grunde; de videnskabelige spørgsmål afgjorde retten ikke, en retskraftig pålæggelse til EPA består ikke [59].
  • Delstater: Utah forbyder siden 7. maj 2025 tilsætning af fluorid til offentlige vandsystemer (H.B. 81) [60]. Floridas lov SB 700 nævner ikke fluorid i lovteksten; fortolkningen som fluorideringsforbud er en fortolkning [61].
  • Fluoridtabletter: Den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA varslede i maj 2025 foranstaltninger mod oralt indtagne fluoridpræparater til børn og skrev den 31. oktober 2025 til fire firmaer: Produkterne er ikke godkendt og bør ikke anvendes til børn under 3 år eller uden høj cariesrisiko; et generelt forbud er det ikke [62][63].

Det er amerikansk myndighedspolitik, ikke en EFSA-vurdering, og gælder ikke for Tyskland, hvor intet drikkevand fluorideres [3].

Nødsituation: Tandpasta eller fluoridtabletter sluget

Ved nedsvælget tandpasta, tabletter eller fluoridgel tæller mængden i forhold til legemsvægten. I tvivlstilfælde kan Giftlinjen hjælpe. Som “sandsynligvis giftig dosis” regnes 5 milligram fluorid pr. kilogram legemsvægt [41][42]. Det tyske BfR nævner som laveste dosis med mave-tarm-gener 0,4 til 5 milligram pr. kilogram; ved meget højt optag truer blandt andet kramper, hjertestop og død [3]. Det tyske BfR skrev i 2017, at omkring 70 gram børnetandpasta med 500 ppm “højst fører til mavesmerter”. Nutidens børnetandpasta indeholder 1.000 ppm [5] og hører dermed ikke længere til disse pastaer; ved “andre tandpastaer” og geler skal man ifølge det tyske BfR ringe til et giftinformationscenter, fordi den optagne mængde skal beregnes. Efter høje doser fluorid (omkring 100 milligram) er alvorlige hjerte-kredsløbssymptomer mulige [64].

Nødsituation: Har et barn slugt meget tandpasta, fluoridtabletter eller fluoridgel? Ved bevidstløshed, krampeanfald, åndenød eller kraftige symptomer: ring straks 112, og giv ikke væske. Ellers ring til Giftlinjen og hold pakningen parat. Er barnet vågent og ved bevidsthed, så fjern rester fra munden og lad det drikke vand eller te i små slurke. Fremkald ikke opkastning, og giv ikke saltvand [64][65].

Ved mælk går anbefalingerne i hver sin retning: Giftinformationszentrum Bonn i Tyskland fraråder det ved forgiftninger generelt, fordi mælk ikke er modgift og kan fremskynde optagelsen af mange stoffer [65]. Det tyske BfR nævnte i 2017 ved tandpasta “undtagelsesvis 1 glas mælk” [64]. Om mælk i det enkelte tilfælde er fornuftig, afklarer du bedst direkte i telefonen med Giftlinjen; derfor står mælk ikke på listen her. En behandling med calciumholdig opløsning hører hjemme på hospitalet, ikke derhjemme [41].

Ofte stillede spørgsmål

Er fluor i tandpasta skadeligt?

Ved korrekt anvendelse ikke: Udspyttet tandpasta bidrager ifølge EFSA næppe til optagelsen, og fluoridtandpasta nedsætter påviseligt caries. Problematisk er nedsvælgning hos småbørn, derfor gælder der faste mængder [4][6][5].

Fluorideres drikkevand i Tyskland?

Nej. Fluorid i drikkevand stammer i Tyskland fra naturlige kilder, i gennemsnit 0,1 milligram pr. liter, grænseværdien ligger på 1,5 milligram pr. liter [3][7].

Sænker fluorid børns IQ?

Ved drikkevand over 1,5 milligram pr. liter viser studier en lavere IQ (NTP: moderat sikkerhed). Under dette niveau er datagrundlaget ikke entydigt: Metaanalysen fra 2025 fandt ved vandmålinger ingen signifikant effekt, ved urinmålinger en lille (−0,08 standardafvigelser). En årsagssammenhæng er ikke bevist [2][8][3].

Hvor meget tandpasta er rigtigt til børn?

Tandpasta med 1.000 ppm (tysk anbefaling): fra første tand til 24 måneder på størrelse med et riskorn (op til 0,125 gram), fra 2 til 6 år på størrelse med en ært (op til 0,25 gram), to gange dagligt; fra tanddurbrud til første fødselsdag (12 måneder) findes der to muligheder. Lad barnet spytte ud, så snart det kan [5][36].

Fra hvilken alder må børn bruge voksentandpasta?

Efter gennembruddet af de første blivende tænder, omkring 6-årsalderen: Så kan der ifølge det tyske DGZMK bruges tandpasta med 1.000 til 1.500 ppm (voksentandpasta) mindst to gange dagligt [36]. Indtil 6 år gælder den ensartede tyske anbefaling fra 2021 (1.000 ppm, på størrelse med en ært) [5]; DGZMK’s materiale stammer fra 2013 og nævner for førskolealderen stadig 500 ppm.

Har babyer brug for fluoridtabletter?

Netværket Gesund ins Leben i Tyskland anbefaler til første tand en kombinationstablet med 0,25 milligram fluorid og D-vitamin; fra tanddurbrud til første fødselsdag findes der to muligheder (se tabellen ovenfor). Tabletter og fluoridholdig tandpasta kombineres ikke. Ved vand med 0,3 milligram pr. liter eller mere til spædbarnsernæringen gives D-vitamin uden fluorid. Det afklarer du bedst med børnelægen [5].

Er tandpasta uden fluor lige så god?

Ikke belagt. Cochrane viser for fluoridtandpasta en fordel i forhold til fluorfri; hydroxyapatit er et muligt alternativ med et tyndt, delvist producentpræget studiegrundlag [6][37][38][39].

Er fluorid sikkert under graviditet?

For gravide nævner EFSA 3,3 milligram pr. dag som sikkert indtag. Fluorid passerer moderkagen; studier om moderens fluoridoptagelse og barnets IQ er under 1,5 milligram pr. liter drikkevand uensartede [1][8].

Fluor eller fluorid: Hvad er forskellen?

Fluor er grundstoffet (en gas), fluorid saltformen, som det forekommer i tandpasta, vand og te. For mennesker er fluorid ifølge det tyske BfR ikke essentielt [9][3].

Har jeg brug for bordsalt med fluorid?

Ikke nødvendigvis: Fluorid er ifølge det tyske BfR og EFSA ikke et essentielt næringsstof, bordsalt med fluorid er tilladt i Tyskland, men ingen pligt. Indholdet står på pakningen (op til 310 milligram pr. kilogram tilladt). Saltet bidrager med 15 til 33 procent til det gennemsnitlige indtag og indgår i det samlede indtag. Yderligere fluoridholdige præparater bør ved siden af saltet kun tages efter lægens anbefaling (henvisning på pakningen) [3][1].

Konklusion: Om fluor i tandpasta er skadeligt, er et spørgsmål om dosis

Fluor i tandpasta og fluoridlak beskytter påviseligt mod caries, og risiciene afhænger af mængden. Ved drikkevand over 1,5 milligram pr. liter viser studier en lavere IQ hos børn; under dette niveau er datagrundlaget ikke entydigt. Tysk drikkevand er ikke fluorideret og ligger som regel under 0,3 milligram pr. liter. Reelle risici ved almindelig anvendelse er tandfluorose hos småbørn, som sluger for meget tandpasta, og akutte overdoseringer med tabletter eller gel. Til hverdagen: Børns tænder børstes efter anbefalingen fra 2021 (tysk anbefaling), og fluoridtabletter kombineres ikke med fluoridholdig tandpasta. Tandpasta, tabletter og gel hører hjemme uden for børns rækkevidde. Den, der vælger tandpasta uden fluor, finder ved hydroxyapatit kun tynde belæg. Videnskabeligt åbent forbliver foreløbig kun, om også lave drikkevandsværdier under 1,5 milligram pr. liter har små effekter på den mentale udvikling.

Citationsforslag: gesundefakten.com (2026): Fluor i tandpasta og drikkevand: Hvor farligt er fluorid egentlig? https://gesundefakten.com/da/sundhed/fluor-tandpasta-vand/

Kilder

  1. EFSA Scientific Committee (Bennekou SH et al.): Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water including the contribution from other sources of oral exposure. EFSA Journal 2025; 23(7): e9478. PubMed; PMC.
  2. NTP (NIEHS): NTP monograph on the state of the science concerning fluoride exposure and neurodevelopment and cognition: a systematic review. NTP Monograph 2024; (8). PubMed; DOI.
  3. BfR: Fluorid: Ein wichtiger Baustoff für die Zähne. Fragen und Antworten, status 17. marts 2026. bfr.bund.de.
  4. EFSA: Fluoride safety: updated intake levels for all ages. Meddelelse af 22. juli 2025. efsa.europa.eu.
  5. Netzwerk Gesund ins Leben: Handlungsempfehlungen zur Kariesprävention (einheitliche Empfehlungen 2021; sider “Empfehlungen”, “Fluorid: Überdosierung vermeiden” og meddelelsen “Neue einheitliche Empfehlungen”). Anbefalinger; Undgå overdosering; Meddelelse 2021.
  6. Walsh T, Worthington HV, Glenny AM, Marinho VC, Jeroncic A: Fluoride toothpastes of different concentrations for preventing dental caries. Cochrane Database of Systematic Reviews 2019; (3): CD007868. PubMed.
  7. Trinkwasserverordnung 2023, Anlage 2 (kemiske parametre, fluorid 1,5 mg/l). gesetze-im-internet.de.
  8. Taylor KW, Eftim SE, Sibrizzi CA et al.: Fluoride exposure and children’s IQ scores: a systematic review and meta-analysis. JAMA Pediatrics 2025; 179(3): 282–292. PubMed.
  9. ATSDR (CDC): ToxFAQs for Fluorides, Hydrogen Fluoride, and Fluorine. atsdr.cdc.gov.
  10. BfR: Für gesunde Zähne: Fluorid-Vorbeugung bei Säuglingen und Kleinkindern. Udtalelse nr. 015/2018 af 31. maj 2018. DOI; bfr.bund.de (PDF).
  11. BfR: Höchstmengenvorschläge für Fluorid in Lebensmitteln inklusive Nahrungsergänzungsmitteln. 2021 (året efter PDF-filen og litteraturstatus 1. marts 2021; i dokumentet ingen udgivelsesdato). bfr.bund.de (PDF).
  12. Verordnung (EG) Nr. 1223/2009 des Europäischen Parlaments und des Rates vom 30. November 2009 über kosmetische Mittel, bilag III nr. 31 (natriumfluorid) m.fl. fluorforbindelser, konsolideret version af 1. september 2025. eur-lex.europa.eu.
  13. Schiffner U: Verwendung von Fluoriden zur Kariesprävention. Bundesgesundheitsblatt 2021; 64(7): 830–837. PubMed; PMC.
  14. Małyszek A, Zawiślak I, Kulus M et al.: Fluoride content in infusions of selected teas available on the Polish market: an in vitro study. Foods 2025; 14(14): 2452. PubMed.
  15. Khan D, Hall M, Ayoub K et al.: Prenatal fluoride exposure and child IQ: is tea a key source of fluoride? Environmental Pollution 2026; 408: 128829. PubMed.
  16. Bundesinstitut für gesundheitlichen Verbraucherschutz und Veterinärmedizin (BgVV, forgænger for BfR): Verwendung fluoridierter Lebensmittel und die Auswirkung von Fluorid auf die Gesundheit. Udtalelse, juli 2002. bfr.bund.de; PDF.
  17. Mineral- und Tafelwasser-Verordnung (§ 8 mærkning, § 15 stk. 2 spædbarnsernæring, bilag 4 og 6). gesetze-im-internet.de.
  18. Marinho VC, Worthington HV, Walsh T, Clarkson JE: Fluoride varnishes for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013; (7): CD002279. PubMed.
  19. Iheozor-Ejiofor Z, Walsh T, Lewis SR et al.: Water fluoridation for the prevention of dental caries. Cochrane Database of Systematic Reviews 2024; (10): CD010856. PubMed.
  20. Walmsley AD, Lowry R, Al Rasheed A et al.: Critique of the review of „Water fluoridation for the prevention of dental caries“ published by the Cochrane Collaboration in 2024. British Dental Journal 2026; 241(1): 26–30 (forfatterne er funktionærer i British Fluoridation Society). PubMed.
  21. Do LG, Spencer AJ, Roberts-Thomson K et al.: Effectiveness of community water fluoridation in Queensland: a population-based causal analysis following the 2008 policy change. Journal of Dental Research 2026 (online 28. oktober 2026). PubMed.
  22. EFSA: Have your say: draft risk assessment of fluoride in food and drinking water (høringsudkast, indtil 9. februar 2025). efsa.europa.eu.
  23. Choi AL, Sun G, Zhang Y, Grandjean P: Developmental fluoride neurotoxicity: a systematic review and meta-analysis. Environmental Health Perspectives 2012; 120(10): 1362–1368. PubMed.
  24. Green R, Lanphear B, Hornung R et al.: Association between maternal fluoride exposure during pregnancy and IQ scores in offspring in Canada. JAMA Pediatrics 2019; 173(10): 940–948. PubMed.
  25. Bashash M, Thomas D, Hu H et al.: Prenatal fluoride exposure and cognitive outcomes in children at 4 and 6–12 years of age in Mexico. Environmental Health Perspectives 2017; 125(9): 097017. PubMed.
  26. Broadbent JM, Thomson WM, Ramrakha S et al.: Community water fluoridation and intelligence: prospective study in New Zealand. American Journal of Public Health 2015; 105(1): 72–76. PubMed.
  27. Aggeborn L, Öhman M: The effects of fluoride in the drinking water. Journal of Political Economy 2021; 129(2): 465–491. DOI.
  28. Grandjean P, Meddis A, Nielsen F et al.: Dose dependence of prenatal fluoride exposure associations with cognitive performance at school age in three prospective studies. European Journal of Public Health 2024; 34(1): 143–149. PubMed.
  29. Ibarluzea J, Gallastegi M, Santa-Marina L et al.: Prenatal exposure to fluoride and neuropsychological development in early childhood: 1- to 4-year-old children. Environmental Research 2022; 207: 112181. PubMed.
  30. Ibarluzea J, Subiza-Pérez M, Arregi A et al.: Association of maternal prenatal urinary fluoride levels with ADHD symptoms in childhood. Environmental Research 2023; 235: 116705. PubMed.
  31. Do LG, Sawyer A, Spencer AJ et al.: Early childhood exposures to fluorides and cognitive neurodevelopment: a population-based longitudinal study. Journal of Dental Research 2025; 104(3): 243–250. PubMed.
  32. National Research Council (National Academies): Fluoride in Drinking Water: A Scientific Review of EPA’s Standards. 2006. DOI 10.17226/11571.
  33. WHO: Fluoride in Drinking-water. Background document for development of WHO Guidelines for Drinking-water Quality (WHO/SDE/WSH/03.04/96). 2004. who.int (PDF).
  34. Wiener RC, Shen C, Findley P et al.: Dental fluorosis over time: NHANES 2001–2002 vs. 2011–2012. Journal of Dental Hygiene 2018; 92(1): 23–29. PubMed.
  35. Dong H, Yang X, Zhang S et al.: Associations of low level of fluoride exposure with dental fluorosis among U.S. children and adolescents, NHANES 2015–2016. Ecotoxicology and Environmental Safety 2021; 221: 112439. PubMed.
  36. Deutsche Gesellschaft für Zahn-, Mund- und Kieferheilkunde (DGZMK) und Bundeszahnärztekammer: Fluoridierungsmaßnahmen zur Kariesprophylaxe. Patientinformation, status 4/2013, og S2k-retningslinje Fluoridierungsmaßnahmen, kortversion (AWMF 083-001, april 2013; bemærkning på siderne: ikke opdateret i over fem år). Patientinformation; S2k-retningslinje, kortversion.
  37. Paszynska E, Pawinska M, Enax J et al.: Caries-preventing effect of a hydroxyapatite-toothpaste in adults: an 18-month double-blinded randomized clinical trial. Frontiers in Public Health 2023; 11: 1199728 (interessekonflikt: forfattere ansat hos producenten Dr. Kurt Wolff GmbH). PubMed.
  38. Pawinska M, Paszynska E, Amaechi BT et al.: Clinical evidence of caries prevention by hydroxyapatite: an updated systematic review and meta-analysis. Journal of Dentistry 2024; 151: 105429 (en forfatters adresse: Dr. Kurt Wolff GmbH). PubMed.
  39. Chatzidimitriou K, Theodorou K, Seremidi K et al.: The role of hydroxyapatite-based, fluoride-free toothpastes on the prevention and the remineralization of initial caries lesions: systematic review and meta-analysis. Journal of Dentistry 2025; 156: 105691 (ingen interessekonflikter). PubMed.
  40. U.S. EPA: Reregistration Eligibility Decision (RED) for Sodium Fluoride. EPA 739-R-07-010, december 2007. epa.gov (PDF).
  41. Whitford GM: Acute toxicity of ingested fluoride. Monographs in Oral Science 2011; 22: 66–80. PubMed.
  42. Shulman JD, Wells LM: Acute fluoride toxicity from ingesting home-use dental products in children, birth to 6 years of age. Journal of Public Health Dentistry 1997; 57(3): 150–158. PubMed.
  43. Inoue M, Sumii Y, Shibata N: Contribution of organofluorine compounds to pharmaceuticals. ACS Omega 2020; 5(19): 10633–10640. PubMed.
  44. Moon WJ, Scheller EL, Suneja A et al.: Plasma fluoride level as a predictor of voriconazole-induced periostitis in patients with skeletal pain. Clinical Infectious Diseases 2014; 59(9): 1237–1245; Tarlock K, Johnson D, Cornell C et al.: Elevated fluoride levels and periostitis in pediatric hematopoietic stem cell transplant recipients receiving long-term voriconazole. Pediatric Blood & Cancer 2015; 62(5): 918–920; Stefan S, Altork N, Alzedaneen Y et al.: Voriconazole-induced diffuse periostitis. AACE Clinical Case Reports 2022; 8(5): 191–193 (voriconazol, periostitis og fluorose). PubMed; PubMed; PubMed.
  45. Luke J: Fluoride deposition in the aged human pineal gland. Caries Research 2001; 35(2): 125–128. PubMed.
  46. Peckham S, Lowery D, Spencer S: Are fluoride levels in drinking water associated with hypothyroidism prevalence in England? Journal of Epidemiology and Community Health 2015; 69(7): 619–624. PubMed.
  47. Malin AJ, Riddell J, McCague H, Till C: Fluoride exposure and thyroid function among adults living in Canada: effect modification by iodine status. Environment International 2018; 121: 667–674. PubMed.
  48. Hall M, Lanphear B, Chevrier J et al.: Fluoride exposure and hypothyroidism in a Canadian pregnancy cohort. Science of the Total Environment 2023; 869: 161149. PubMed.
  49. Iamandii I, De Pasquale L, Giannone ME et al.: Does fluoride exposure affect thyroid function? A systematic review and dose-response meta-analysis. Environmental Research 2024; 242: 117759. PubMed.
  50. Ferreira MKM, Nascimento PC, Bittencourt LO et al.: Is there any association between fluoride exposure and thyroid function modulation? A systematic review. PLoS One 2024; 19(4): e0301911. PubMed.
  51. SCENIHR (videnskabeligt udvalg under EU-Kommissionen): Opinion on the safety of dental amalgam and alternative dental restoration materials for patients and users. 2015. health.ec.europa.eu.
  52. Thakur R, Rana S, Baltoo R: Exploring fluoride’s role in diabetes development: a review. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology 2025; 89: 127635. PubMed.
  53. Zeng X, Wong HM, Zhou Q et al.: Impact of fluoride varnish and oral health education on caries increment and dental plaque microbiota among children with early mixed dentition: a three-armed RCT. Microbiology Spectrum 2025; 13(9): e0090225. PubMed.
  54. Yasin M, Zohoori FV, Kumah EA et al.: Effect of fluoride on gut microbiota: a systematic review. Nutrition Reviews 2025; 83(7): e1853–e1880. PubMed.
  55. U.S. Federal Panel on Community Water Fluoridation: U.S. Public Health Service recommendation for fluoride concentration in drinking water for the prevention of dental caries. Public Health Reports 2015; 130(4): 318–331. PubMed.
  56. U.S. EPA: EPA will expeditiously review new science on fluoride in drinking water. Pressemeddelelse, april 2025. epa.gov.
  57. U.S. EPA: Fluoride in Drinking Water, med meddelelser af 22. januar 2026 (Preliminary Assessment Plan) og 3. august 2026 (protokol for toksicitetsvurdering, EPA-822-D-26-001). epa.gov.
  58. U.S. District Court, N.D. Cal. (dommer Chen): Food & Water Watch, Inc. et al. v. U.S. EPA, No. 3:17-cv-02162-EMC, Findings of Fact and Conclusions of Law af 24. september 2024. govinfo.gov.
  59. U.S. Court of Appeals, 9th Circuit: Food & Water Watch v. EPA, No. 25-384, Memorandum (ikke beregnet til offentliggørelse) af 21. maj 2026. ca9.uscourts.gov (PDF).
  60. State of Utah: H.B. 81 „Fluoride Amendments“, 2025 General Session (§ 19-4-111), i kraft siden 7. maj 2025. le.utah.gov (PDF).
  61. State of Florida: CS/CS/CS SB 700 (2025), afsnit 31 og 32 (§ 403.852(19), § 403.859(8) Florida Statutes). flsenate.gov.
  62. U.S. FDA: FDA acts to protect children from unapproved fluoride drug products. 31. oktober 2025. fda.gov.
  63. U.S. FDA: FDA begins action to remove ingestible fluoride prescription drug products for children from the market. 13. maj 2025. fda.gov.
  64. BfR: Risiko Vergiftungsunfälle bei Kindern. Forbrugerinformation, 2017. bfr.bund.de (PDF).
  65. Informationszentrale gegen Vergiftungen Bonn: Ratgeber für Vergiftungsunfälle. 6. udgave, december 2009. gizbonn.de (PDF).